Ud af byen?

Om halvanden måned er det præcis et år siden at vi flyttede ind i vores hus i Hornbæk. I månederne optil boede vi i kufferter, til dels i et lejet sommerhus, tildels hos mine forældre på Vesterbro. Det var ikke super holdbart, og gjorde hele flytte- og renoveringsprocessen langt mere uudholdelig end den reelt var. Men i maj flyttede vi som sagt ind. Vi boede længe på madrasser i stuen, og vi havde hverken toilet eller bad de første mange måneder. Det hele var med til at gøre min tvivl endnu større, tvivlen omkring om det nu var det rigtige vi havde gjort. Om det havde været en god ide at flytte. Kontrasten fra at bo i en nyrenoveret mega lækker 150 kvadratmeters lejlighed midt i København, til at bo på et gulv på en byggeplads i Hornbæk, var til at mærke, og jeg var bange. Sådan rigtig ægte bange. Mange havde nemlig advaret mig. Både i kommentarer, på mails og selv i den virkelige verden. “Du kommer måske til at fortryde det” lå og rungede i baghovedet på mig. Nu her et år senere er al tvivlen væk. Selvfølgelig spøger Hvad nu hvis– tankerne ind imellem, men det er bare sådan jeg er skruet sammen – Jeg tænker altid på Hvad nu hvis – Hvad nu hvis vi aldrig havde mødt hinanden/ikke var fundet sammen igen/jeg aldrig havde sagt op/var blevet boende i Barcelona etc. – Og jeg savner da København, det gør jeg virkelig. Men men mega MEN, jeg elsker at være her. Elsker vores skæve hus, der slet ikke er færdigt, elsker muligheden for at være i naturen uden at skulle gøre et stort nummer ud af det, hvis vi glemmer noget derhjemme, eller nogen får et hysterisk flip, går vi bare hjem igen, for stranden ligger 500 meter den ene vej og skoven 500 meter den anden. Noget andet er det fællesskab der er i et lokalsamfund som det heroppe. Folk er så søde, så hjælpsomme, og der er et sammenhold som jeg aldrig har oplevet før. Her er virkelig mange ildsjæle, kreative hjerner og seje mennesker, der alle har et ønske om at lære nye folk at kende, at lave nogle fede ting for og i byen. Jeg elsker det. Vegansk folkekøkken, surfskole og andre seje arrangementer, fællesspisning, familiedrevne restaurationer, børnepasning, byggerier og dameklub. Naboer der banker på med dåseøl i inderlommen, andre ombyggere, der byder på vin og pizza en mandag aften, Ottos klassekammerater, der kommer og banker på i tide og utide, og følelsen af at alle kender alle. Jeg troede jeg ville hade det. Det gør jeg bare ikke. Slet ikke.
Jeg besluttede mig for at springe ud i det, selvom jeg ikke var klar, og undervejs skete der noget. Det var bare først da jeg lod mig selv savne byen og acceptere det savn, at jeg kunne hvile i det.

Jeg kan ikke svare på om det er det rigtige for dig, at flytte ud af din storby, men det var det for mig. Og hvis du flytter, er mine tre bedste råd følgende:

Find et sted, hvor du finder de ting du ved du ikke vil gå på kompromis med. For os var det gode indkøbsmuligheder i gåafstand, en hyggelig café og vand eller skov om hjørnet og en eller anden form for offentlig transport til hoveddøren. Vi fandt det hele og lidt til i Hornbæk.

Tænk det igennem igen og igen, og igen. Forestil dig din hverdag der, også dem i regnvejr, med vasketøj og sure børn. Vi var heldige at flytte ind få uger inden hedebølgen ramte, hvilket gjorde alting en del nemmere og gav os tid til at falde til og forelske os i byen for alvor, inden gråvejret og mudrede flyverdragter tog over.

Vær sikker på hvorfor du flytter og om du får det ud af det, du tror og håber. Jeg er selv typen, der godt kan blive carried away og glemme alt om logik og virkeligheden, og tro at jeg er typen, der har høns i haven, hjemmedyrkede avocadoplanter i vinduet og som bager sit eget rugbrød hver søndag, men i virkeligheden er jeg skidebange for fugle og kan hverken holde planter eller surdej i live.
For os handlede det rigtig meget om at få noget natur tæt på, og at finde et sted med ro og liv på samme tid. Vi lever i en hektisk hverdag med mange børn og meget fart på, og da vi boede i byen var det som om, at der aldrig var stille og at vi altid var på farten. Larmen er mindsket og overskuddet er forstørret efter vi er flyttet, og i særdeleshed efter at jeg har accepteret at jeg ikke kan få det hele, men at det vi har som samlet enhed er væsentligt mere harmonisk end før.

 

 

 

7 replies
  1. Cecilia says:

    Jeg kommenterer faktisk aldrig, men vil bare sige, at jeg elsker at følge med her på bloggen – du gør det skide godt ❤️ Det synes jeg egentlig bare var på sin plads efter at have læst med i så mange år!!

    Svar
  2. R says:

    Hvor er det dejligt for jer. Og at du kan se det i det store billede – jeres samlede behov og ønsker. Og Hornbæk er virkelig også et godt valg. Vi kommer der meget om sommeren. Den strand, de klitter..

    Svar
  3. LAURA says:

    Elsker de her indlæg – dine refleksioner er virkelig brugbare også selvom jeg allerede har taget valget – men dit indlæg bekræfter vores valg 🙂 også kan jeg tilføje et godt råd mere. Livet er i faser, og din bolig skal passe til dig og dit liv ligenu – det hjælper ikke (for mig) at tænke ti år frem 🙂

    Svar
  4. Viola says:

    Vi har gjort samme øvelse for nogle år siden nu og en ting det gjorde en overraskende stor forskel for mig, var da jeg fik kørekort. Det der med, at det ikke var et kæmpe projekt, at komme nogle steder hen – det gav noget frihed også mentalt.

    Svar
  5. Tanja Bjarup says:

    Super godt indlæg, du sætter ord på alle de tanker og følelser jeg selv havde da vi flyttede ud. Så dejligt I har fundet ro og er glade for huset. Elsker at følge med både her og på snegelhytten😊😊 🤩

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *