To år med Loulou

Til sommer er det ti år siden at jeg blev mor. I morgen, d. 17. Marts, er det to år siden, at jeg fik mit, efter alt at dømme, sidste barn. Loulou. Skøre, stædige, stille Loulou. Michael og jeg har hele aftenen gentaget ordene “to år” for hinanden. Det er ikke længe, og så alligevel. Den eftermiddag i lejligheden på Vesterbro, med ildebrand, sirener og tung røg udenfor vores vinduer, hvor de første veer viste sig, føles meget længere væk end to år. SÅ meget er sket. Måske for meget. Jeg er i hvert fald rundtosset. Og en smule rørstrømsk, men det er jeg jo altid aftenen inden mine børn fylder år. Altid. 

Jeg har brugt aftenen på at bage, drikke rødvin, dække bord og ryste på hovedet over tiden der flyver. Snart har vi ikke små børn længere. Noget vi allerede mærker så småt. Det er fedt, og lidt underligt, og en lille del af mig har lyst til at styrte tilbage i tiden og opleve det hele igen. Fødslerne, barslerne, følelserne. Omvendt elsker jeg jo at se dem gro og blomstre. I særdeleshed Loulou, der har været den hårdeste nød at knække af de tre jeg har lavet, båret og født. Hun er ved at smide sin skal for alvor, og det klæder hende, og det gør mig stolt og glad og rolig. 

I morgen bliver hun to. Faktisk om få minutter, hvis man kun går ud fra datoen. Jeg vil skynde mig at lægge mig op til hende, og falde i søvn, så jeg er nogenlunde frisk, når hun vækker mig med fødselsdagssang i morgen. For det har hun gjort i en uge nu. 

Hurra hurra hurraaa. 

Om en måned er det den næste i rækken, når Uma fylder fire, og også der vil rørstrømskheden komme snigende og sikkert blive til ord. Sådan er det. 

Men for nu er det min baby, for det er hun lidt endnu, der får minderne og #stoptiden til at bimle. 

Loulou, der ligesom de to andre kom til verden som en superhelt (med armen strakt, som en flyvende supermand) – på vores stuegulv en fredag aften få minutter efter jordemoderens ankomst og som lige siden fortsat har holdt os igang og givet os dårlige nerver, gode grin og endnu mere livskvalitet og kærlighed end man troede det var muligt. 

Tillykke Louls, jeg elsker dig. 

8 replies
  1. Pia Trans says:

    Tillykke med hende. Dejligt at vide, at jeg ikke er den eneste der bliver rørstrømsk til børnenes fødselsdage – selvom mine børn godt nok bliver 29 og 30 næste gang…

    Svar
  2. E says:

    Jeg ELSKER de indlæg du skriver i forbindelse med dine børns fødselsdage. De emmer altid så meget af kærlighed, og man kan bare så tydeligt mærke dig gennem skærmen (Det kan man tit, men der sker altså noget andet på de her dage). Tillykke med hende! Og med jer. Og med dig. Det er også din fødselsdag!

    Svar
  3. Sara says:

    Stort tillykke med hende! Jeg ved ikke, hvordan det kunne ske, men jeg havde for en stund glemt, hvor godt du skriver ❤️ Det er meget dejligt, at vi må læse med. Tak for det! Kh Sara

    Svar
  4. Jytte says:

    Tillykke med Loulou! Nyd det! Jeg ligger 10 år foran dig og lige om lidt fylder min yngste 12 år. Min baby – hvor blev der af tiden?? Der er noget særligt med nr. 3, min yngste har Karma sendt mig med et glimt i øjet. Hun er helt sin egen og på mange måder min diamentrale modsætning – den jeg skulle ønske jeg havde været da jeg var 12.

    Svar
  5. Mathilde H says:

    Fint skrevet ❤️
    Bliver selv helt rørt, når jeg sidder og kigger på min egen, der fylder 3 måneder i morgen – og kan allerede følge dig lidt… Tiden går stærkt, og så alligevel ikke.
    Stort (forsinket) tillykke med Loulou. Det må være vildt at have store børn.

    Svar
  6. Jannie says:

    Tillykke med Loulou 🙂
    Jeg synes det var virkelig interessant at læse din beskrivelse af Loulou som skør, stædig og stille.
    Kunne du have lyst til at fortælle mere om, hvordan jeres børn former sig hver især? Om deres forskellige personligheder og kendetegn – hvis det ikke kommer for tæt på selvfølgelig 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *