Status på hundelivet

Om få uger har vi haft Hera i tre måneder. Det går på alle måder godt. Hun er noget af det sødeste, roligste og nemmeste firbenede væsen, jeg nogensinde har mødt og jeg er så glad for at vi besluttede os for at få hende, selvom jeg oprindeligt syntes at vi skulle vente nogle år. Hun passer så godt ind i vores familie, at det næsten er uhyggeligt.
Det går på alle måder godt, og hun trives og lader til at have det dejligt her hos os. For et par dage siden var hun dog hos dyrlægen for første gang med noget der ikke bare var kontrol/vaccine/chip, og jeg havde meget svært ved at slappe af i det, hvilket ikke ligner mig – Jeg plejer sgu at være ret cool i den slags situationer, og er på ingen måde nervøs eller bange for hverken kitler, nåle eller den salgs. Men jeg var skidenervøs og helt tung i maven hele den dag. Grunden til besøget var, at hun dagen forinden havde leget med en stor og gammel hund, der efter et par sekunders leg ikke gad hendes hvalperi længere og derfor sagde fra. Ingen af os så præcis, hvad der skete, da det gik så stærkt, men min teori er, at Hera blev forskrækket og muligvis faldt forkert på sit ben. I hvert fald løftede hun benet og trådte slet ikke ned på det resten af den dag. Morgenen efter var den helt gal, og hendes ben var hævet til mere end dobbelt størrelse, og hun ville slet ikke rejse sig. Vi tog hende derfor til lægen, der var meget grundig, og gennemgik alle muligheder. En svag feber tydede på en infektion af en art, og der blev både ledt efter et evt. bid på benet, og der blev taget røntgenbilleder. Ingenting viste noget udover det sædvanlige, udover at der muligvis var noget med hendes akillessene, der så lidt besynderlig ud på billederne, noget dyrlægen dog mente godt bare kunne være på grund af hævelsen på benet. Vi blev sendt hjem med smertestillende og besked om at holde hende i ro og se det an et døgns tid. Heldigvis var hun allerede på benene, helt uden hævelse morgenen efter, og i dag var vi ude og gå tur for første gang. Bare en kort en. Vi fandt aldrig ud af, hvad der var sket, men som lægen (og rigtig mange af jer på instagram) sagde, er hvalpe lidt ligesom små børn – Klodsede, bløde og virkelig gode til at komme til skade, men omvendt, mindst lige så gode til at komme sig. Her to dage senere, er hun, udover en masse ekstra energi, fordi hun ikke har været ude så meget som hun plejer, hvilket blandt andet gik udover et par af mine yndlingssko i går (RIP), som sig selv igen, og det er en kæmpe lettelse.

Hun er i øvrigt blevet dobbelt så stor, måske mere, end da vi hentede hende i december. Noget hun selv lidt glemmer, og hun forsøger derfor stadigvæk at sidde på skødet ind imellem og at snige sig igennem steder, hvor hun ikke har en chance for at passe ind. Hun vejer imponerende 19 kilo allerede (!) og jeg begynder for alvor at forstå, hvor stor en hund vi ender med at have, og jeg priser mig lykkelig for at vi har gjort så meget ud af at træne med hende fra starten af, og blandt andet har forbudt at hun må være i møblerne, noget jeg lidt synes var ærgerligt da hun var lille og bamseagtig, men nu godt kan se, ville være noget rod. Børnene elsker hende, og hun elsker dem – Det er det sødeste at se dem lege sammen. Jeg forstår for alvor godt hundemennesker nu, for første gang nogensinde. Kattedamen er omvendt. Næsten 😉

7 replies
  1. Nina W. says:

    Hvor er hun bare lækker. 🙂 Jeg har selv hund, og kan bare ikke forestille mig at han en dag ikke er der mere.

    Svar
  2. Marie says:

    Hvor er hun dejlig! Har aldrig haft hund, men hvor får jeg lyst til at få hund, når jeg ser og læser om Hera, og mine unger ville elske det, bare ærgerligt at den ældste har allergi :/

    Svar
    • Berit Filstrup says:

      Det kan løses med en Lhasa Apso. Her i huset er 75% af beboerne allergiske overfor bl.a. hund, men en Lhasa Apso har samme type hudskæl som mennesker, og oveni er der den bonus, at de ikke fælder. Racen bruges ofte som udstillingshund med gulvlangt hår. Sådan en type ejere er vi ikke… vi klipper vores hver 2.måned og har ham som ganske alm. familehund. Han er meget ude og “rode” i jorden og det ville slet ikke gå med lang pels. Jeg kan på det varmeste anbefale den race, når man ønsker sig en hund, men ikke tror, det er muligt pga. allergi. Held & lykke.

      Svar
  3. Vera Mou Kleffel says:

    Åhhh ja vi fik vores skønne schæfer Konrad for 1 år 6 måneder siden. Der har været op – og nedture. Men hvor jeg elsker ham nu. Modsat vores 2 dejlige main coon piger, der synes han er en irriterende stalker 🤣.. så nu er jeg både katte- og hundedamen

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *