At ville det hele, forskudt, og at leve i nuet. NU.

Det er så fjollet, hvordan jeg i perioder med rigtig meget familieliv og logistik næsten helt fysisk længes efter alenetid, vin, cigaretter, lange arbejdsdage, ro og søvn, og omvendt når jeg har perioder med mange arrangementer, møder, fester, lange arbejdsdage og planer udenom mit familieliv, længes præcis lige så meget, hvis ikke mere, efter alt det som lige har hængt mig langt ud af halsen. Det er på mange måder noget af det jeg rigtig meget kan savne ved at bo i København. Det var på en eller anden måde nemmere at balancere det hele, og kontrasten var langt mindre tydelig, MEN på den anden side, nyder jeg mit familieliv langt mere nu, end jeg gjorde i byen, kan jeg mærke og se nu i retrospektiv, og det er jo i det store billede det der giver mig lykke så det kilder i maven og virkelig batter, hvor at alt det andet, som jeg også holder af og værdsætter giver mig et langt mere kortvarigt, men også uundværligt rush af glæde. Begge verdener er med til at fremhæve hinanden på godt og ondt, og på den måde er det jo helt genialt og vældig homogent, så hvorfor bruger jeg så energi på at længes, fundere, tænke og føle det hele så meget? Jeg ved det simpelthen ikke, det er en skidesvær balance for mig at finde, især lige for tiden. Men jeg kan dog  fornemme på flere i min omgangskreds, at det går igen. Vi er mange der har svært ved at give helt slip på den dårlige samvittighed, længslen, hvad nu hvis tankerne og kontrasterne, der både er ret så svære og samtidigt helt vidunderlige – Det synes jeg virkelig at de er, og i langt de fleste perioder er jeg også blevet virkelig god til at være i det, sådan ægte. At være i moderrollen når jeg skal, at have arbejdskasketten på når jeg skal og helt elegant jonglere hele baduljen uden det mindste ondt i maven. Og så er der i dag. I dag, hvor solen skinner og jeg har haft en virkelig dejlig morgen med mine børn, men hvor jeg sidder på vej til København for at holde møder og for at arbejde igennem, og for at overnatte, så jeg kan møde tidligt på Tv2 i morgen, hvor jeg skal deltage i en podcast. Noget jeg virkelig glæder mig til, noget som jeg har tilvalgt, men alligevel savner jeg pludselig mine børn ekstremt meget og har svært ved rigtigt at glæde mig over solen, min vinaftale i eftermiddag, aftenen hos mine forældre og optagelsen i morgen. Åndssvagt, og lidt forkælet, jeg ved det godt. Særligt fordi at jeg er tilbage hos min familie i morgen, og vi skal til fastelavn, og alt bliver kaos og jeg kommer til at være så træt af mig selv over at jeg ikke nød det her lille døgn i København lidt ekstra. Så det vil jeg prøve. Helt ægte.
Jeg ved ikke om alt det her overhovedet giver mening. Det er ligesom bare mine tanker der vælter ud af fingrene på mig, og så håber jeg at det ikke er vrøvl, at jeg ikke er den eneste og at jeg måske kan minde nogen derude om, at nyde det de laver lige nu. Hvad end det er børnekaos, arbejde, singleliv, en fest, eller ….
Jeg skal i hvert fald øve mig på at være i nuet, meget mere end jeg gør, og det her er første spadestik. Nu skal jeg af mit tog. Gå en tur i solen, holde mit møde, kysse på min venindes lille nye baby, drikke varm kaffe, skrive, være, nyde, drikke vin og derefter sove hele natten, helt uden dårlig samvittighed eller savn der gør ondt.
Gør lige det samme og ha’ en dejlig fredag <3

15 replies
  1. Helene says:

    Ud, jeg kender det så godt. Men altså, vi er jo allesammen mennesker med behov og når hansterhjulet virkelig kører derudaf, så ER man virkelig bare 95% MOR og kun 5% af alle de andre ting man også er og har brug for at være. Så er det klart, at man længes og får nok. Og det er et sundhedstegn, er jeg sikker på. Et tegn på at man er et helt menneske og ikke kun, ja, mor og logistik-robot…

    Svar
  2. Laura Gade-Rasmussen says:

    Det er mig, du beskriver. Tak for de rammende ord og for at vi er flere i samme båd. Vi kunne lære noget af vores børn. De er altid i nutids-mode. Tak fordi du deler

    Svar
  3. Katharina says:

    Tak for det her indlæg! Det beskriver virkelig hvordan jeg har det nogle gange – så skørt, at man altid glæder sig til det modsatte af det, der sker. Skal være bedre til at være i nuet.

    Svar
  4. Rikke says:

    Det er så sindssygt spot on det dér – jeg håber at du havde/har et skønt døgn med Cille-tid 🙌🏼
    Jeg skal blive bedre til det, og det starter næste weekend med sommerhustur med 4 veninder – yay!
    God weekend.
    Kh Rikke

    Svar
  5. D says:

    Jeg får hjemve, når jeg er til julefrokost eller sommerfest – 2!!! fredage om året væk fra familien… det er næsten komisk

    Svar
  6. R says:

    Hvis jeg var dig, ville jeg bare prøve at nyde det hele og alle de dejlige muligheder du har 🙂
    Jeg er lige der, hvor jeg pt. kun synes, jeg har morlivet og familielivet og arbejdslivet. Og hvor meget jeg end hellere vil have det end kun veninder/drikkevin og gå ud-livet, så savner jeg også at mødes med dem, jeg holder allermest af til cafeaftaler, drikke lidt vin o.l. Men alle de bedste, jeg kender, har helliget sig familielivet eller har andre prioriteter, så jeg sender ofte lidt lange blikke, når jeg går forbi Værnedamsvej osv. Jeg savner mine gamle bedste veninder, som jeg brugte så meget tid med i ,mine 20ere og start 30ere. Og jeg er ikke der, hvor jeg opsøger nye venskaber. Orker det ikke :-). Nu er jeg så også 10 år ældre end dig, måske det også har betydning for ens prioriteter..

    Svar
    • Sneglcille says:

      Det er jo netop det jeg prøver og nogle gange har svært ved, så det er desværre ikke “bare”, ikke for mig i hvert fald. Det er lidt pointen i indlægget 😅

      Svar
  7. dorthe says:

    Du har alt. Du kan vælge og vrage. Nyd det dog søde snegl. Du må virkelig bruge meget energi på alt det du ikke når. Vi er ikke lovet dagen imorgen, har én klog man sagt engang. Den lever jeg på.
    god dag

    Svar
  8. Katrine says:

    Jeg kender det SÅ godt! Du rammer virkelig hovedet på sømmet med det indlæg. Jeg har et arbejde som er meget projektbaseret, hvilket i perioder kræver mange rejsedage. Tidligere har jeg været gennemsyret af dårlig samvittighed, når jeg susede af sted fra familien, også selvom det typisk kun er 2-4 dage. MEN nu har jeg vendt det hele om i det her projekt. 3 måneder, hvor jeg er af sted 3 dage på hotel helt alene og kan arbejde igennem! Det giver mig mulighed for at lægge stort set alle mine timer i de 3 dage, så når jeg kommer hjem, holder jeg nærmest helt fri og kan give den lille fridage fra børnehaven og hente den store direkte fra skole. Det er sgu da MEGA optur! Så selvom jeg savner børn og mand de tre dage, jeg er væk, så nyder jeg også bare at kunne være 100% på hele dagen, have mig-tid om aftenen og så være ladet op til familietid og mega hygge resten af ugen😃

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *