Noget om fastelavn

I næste uge er det (åbenbart) fastelavn … Fuck.

Inden jeg fik børn, troede jeg faktisk, at jeg ville blive en af de der mødre, I ved, der opstøvede de fede kostumer i god tid. For jeg har altid elsket at klæde mig ud og gjorde det til jeg var alt for gammel – der var blandt andet det der år, hvor jeg mødte op udklædt, som den eneste på hele årgangen. Jeg var mus. Med ansigtsmaling og ører og hele skidtet. Og i forvejen ikke en af de populære. Det var forfærdeligt! (Der er billeddokumentation lige her)

Men altså, jeg elsker det stadigvæk og er altid frisk på en temafest. Så derfor tænkte jeg selvfølgelig at jeg ville være moren der virkelig vandt alles hjerter omkring fastelavn.

Well. Ligesom med en masse andet jeg troede, inden jeg fik mine børn, blev det heller ikke til noget. Intentionerne er der. Det er de virkelig. Og engagementet er faktisk også ok højt. Men det sker ligesom ikke. Både fordi at tiden forsvinder, at udklædningtøj er skidegrimt og dyrt de fleste steder, men nok også fordi at mine børn skifter mening omkring, hvad de vil være hver og hver anden dag.

Nåh, men i år. I år! Der nailer jeg den fandme. Otto ved endnu ikke om han vil klædes ud, men har talt lidt om en Storm trooper dragt. Uma er vist endt på enhjørning, og Loulou ved ikke engang hvem hun selv er til hverdag, så det bliver hvad jeg kan finde i størrelse 98, der ser mest nuttet ud. Go go go.

Hvad skal jeres børn være? Og hvilken type er I? Syr i selv? Køber i god tid? Improviserer? Går i genneren? Del ud!

56 replies
  1. Anna says:

    I år er min første fastelavn med institutionsbarn og egentlig så jeg mig selv sy et Rasmus Klump kostume. Jeg er vokset op med en mor, der syede alt vores tøj i familiens sykælder, så jeg har taget stort symaskinekørekort i en tidlig alder. Til gengæld har jeg ikke rørt en symaskine i 15 år, så det med Rasmus Klump er nok lige lovligt ambitiøst.
    Men det, der for alvor fik mig til at droppe det hjemmesyede kostume, var tanken om, hvordan min snart 2-årige søn formentligt ville reagere, når jeg prøvede at putte ham i kostumet. Jeg forestiller mig sådan en scene trodsalderenreaktion a la “Skrid mor, jeg er jo slet ikke Rasmus Klump, tag det af mig. Nu!”. Så jeg har besluttet at lave en udklædning ud af noget vi har i forvejen. Han skal være håndværker! Små arbejdsbukser med refleks, termojakke, gul refleksvest, sikkerhedshjelm og noget værktøj i bæltet. Hvis det spiller, bliver han mega cute og morfaren, som er el-installatør, bliver pavestolt. Og hvis han slet ikke gider at have det på, så bliver ingen skuffet over at have brugt tid og penge på kostumet. Samtidig minder det om normalt tøj, så han vil ikke føle, at jeg klæder ham ud (trodsalderen spøger…)

    Svar
  2. Laura says:

    Jeg har købt en brun vest med frynser på tilbud, sætter en fjer i min datters hår, to streger under øjnene og så kalder vi hende for en lille indianer 😜

    Svar
    • Maj says:

      Shit jeg troede ikke der var nogen tilbage, der turde klæde sig/deres børn ud som hhv. indianer eller mexicaner fordi kulturel appropriation og shitstorm waiting to happen

      Svar
      • Louise says:

        😂 Tror ikke de andre i vuggeren føler sig krænket? Drømmer stadig om at se en Marius i 🦒 kostume ❤️a

        Svar
  3. Hald says:

    Sidste år syede/lavede jeg kostumer til begge børn: den ene var mariehøne, den anden en drage (jeg havde fundet en bog med opskrifter til at lave udklædning).
    Året før sad jeg – meget sent – aftenen før,der var fastelavnsfest i vuggeren, og klippede hul i et gammelt lagen, og håbede, at det kunne gå for at være et spøgelse…
    Og i år har jeg lovet den 4-årige at fabrikere noget prinsesse-fe-udklædning (igen: opskrift fra bogen fra sidste år), mens jeg overvejer at iklæde lillebror på 2 i enten Spiderman-pyjamassen eller en af storesøsters prinsessekjoler – han er i forvejen vild med dem, så tænker, at han let kan overtales…
    Men den der fe-ting… wish me luck

    Svar
  4. Rikke says:

    Jeg møder sent den dag der er fastelavn i min datters vuggestue, så tænker hun slet ikke skal klædes ud, da hun bliver afleveret efter tøndeslagning. Men nu må vi se måske jeg finder noget der er for nuttet til at lade være.

    Svar
  5. Plantegal says:

    Jeg er moster, og den kreative i firmaet, så jeg har fået æren 😛

    Min niece på 6 skal være brusebad, og min nevø på 7 skal være en emoji-lort! O.o Lorten er nem, brusebadet skal jeg lige have helt fat på – Og så i gang!

    Min niece på 3 skal vist være læge, og niecen på 5 skal være Mr Bean 😀

    Svar
    • Janne says:

      Den er emoji, kan du ikke vise den frem? Den har jeg fået besked på at lave til de to mindste, men sagde til dem, at det kunne overhovedet ikke lade sig gøre. Jeg kan ikke se helt se hvordan det skal gøres.
      Så i år er de forventlig:
      12 årig, Sur teenager uden udklædning fordi det er piiinligt.
      7 årig, skal være Geisha (nu kommer kulturel appropriation og shitstorm)
      3 årig, Supermand med Elsa vanter og dødens maske

      Svar
  6. Gitte says:

    Min 10 årige vil være ham dj’en Marchmello, hvidt tøj og så skal jeg have fundet ud af lave det hoved (tænker en hvid spand eller kraftigt pap). Her i familien er det bedstemor der syr og hun er så dygtig. Et år lavede hun en pizzaslice. Den 9 årige nægter at være klædt ud og har nægtet det siden 5 års alderen…

    Svar
  7. Marie says:

    Mine unger vil være det samme som sidste år, nemlig Harry Potter og Anna fra Frost. NEMT! Der findes åbentbart en fastelavnsgud 🙏

    Svar
  8. Anja MN says:

    Min datter var sidste år den sødeste drage, som mormor havde syet kostume til. I år er hun 2,5 og skal naturligvis være ELSA!! Så vi er gået all in på blåt syntetisk kostume som sikkert selvantænder, hvis hun får det varmt. Men hun elsker det. Og moderen tæller ned til 1/3 hvor der holdes fastelavn i vuggestuen 😊

    Svar
  9. Storm says:

    Første år, hvor jeg skal have styr på et kostume. Jeg går all in og syr et dino kostume (vest) fra twigsandtales.com. Wish me luck!

    Svar
  10. Anne Dahl says:

    Min 8-årige går på en skole hvor de afholder karnevalsfest i starten af februar, med tøndeslagning, dans og underhokdning, så hun har været klædt ud allerede. Hun var, og hold nu fast, regnbue-edderkop-prinsesse. Vi køber altid kostume ved Halloween, og så genbruger hyn det til fastelavn. Jeg glæder mig, til hun får lyst til at være noget, der ikke ender med -prinsesse. Jeg evner ikke at sy, men jeg er dygtig til at lave ting i pap, hun nægter bare fortsat. Den yngste er kun 11måneder, så hun får ingen udklædning i år.
    TIP: i H&M er der både enhjørningejumpsuits med horn und alles, og en mere light udgave: hårbøjle med horn og ører. Begge er lavet i pastel-regnbue-farver.

    Svar
  11. Maria says:

    Min bonusdatter har bestilt hestekostume. Det findes ikke i hendes størrelse på nettet. Jeg har lånt min svigermors symaskine, og så må man jo på youtube og igang 😂🙈

    Svar
  12. Gitte K says:

    Jeg tager til Skovlunde. Skovlunde er epicenteret for festlig fastelavn og festlig alt muligt andet. Træd ind i Festtema og få udvidet festhorisonten – her er alt til fastelavn og fest og festligt liv 🥳

    Svar
  13. Louise says:

    Jeg har termin i næste uge, så da den 3 årige for flere uger siden meddelte at han ville være rummand (astronaut) og der dukkede det fineste (dyre) astronaut kostume op på instagram – så slog jeg til! Heldigvis har han endnu ikke skiftet mening 😏

    Svar
  14. Berit says:

    Mine børn er teenagere nu, og ikke med på ideen om udklædning mere, men de har begge høstet adskillige priser for “Bedste udklædning” til byens fastelavnsfest igennem årene. Og det uden, jeg kan sy så meget som et eneste sting!
    Tricket har været at anskaffe papkasser og så ellers bruge limpistol og maling. De har bl.a. været:
    – vaskemaskine (emballage fra en ovn)
    – juletræ (trekantet emballage fra en guitar malet grøn og påklistret diverse ægte julepynt og en stjerne i toppen)
    – en pose slik (cellofan fra blomsterbutikken og på indersiden pålimet en masse stykker farvet karton, der var sat sammen som lakridskonfekt)
    – en vandmand (paraply med plasticstrimler og gråt tøj under med bobleplast omkring)
    – en påklædningsdukke (pap klippet og malet som bluse og nederdel med hvide flapper i siderne)
    – en gave (emballage fra ovn e.l., indpakket i gavepapir med gigantisk sløjfe på en hårbøjle til hovedet, der stikker op midt i gaven)
    Held og lykke med det – God arbejdslyst 🙂

    Svar
  15. Mette says:

    Jeg er åbenbart den type der køber fastelavnstøj på præcis samme dag hvert år, kunne jeg se på min kamerarulle.
    Min datter insisterer på at være Elsa, så hvis det er det fedeste, må det jo være sådan, selvom jeg kunne finde på noget sejere. Min dreng er for lille til at vælge selv (samme situation som Loulou..) så han arver mariehøne-kostume fra sin søster, hvis jeg kan få ham i det 🤞🏼😬

    Svar
  16. FruHoldt says:

    Min datter var enhjørning, da hun var 3.
    Den fiksede jeg med en lilla pyjamas, en lyserød paryk, som jeg lavede en hestehale på, klippede hestehalen af, og syede den på bukserne som hale i stedet. Parykken var nu med pagefrisure i stedet, og blev gejlet op med en enhjørninge-hårbøjle fra H&M – og dertil selvfølgelig ansigtsmaling.
    Havde gerne delt et billede, hvis jeg kunne 🙂
    Det tilfredsstillede heldigvis datterens forventninger og mine ønsker om at gøre det både let og billigt. Er simpelthen for nærrig til at betale flere hundrede kroner for en omgang polyester…

    Svar
  17. Katre says:

    Jeg springer over hvorgærdet er lavest. 5 årid skal være en heks – kostume fra genneren. Den 10 årige insisterer at være en banan – købt på coolstuff… Han er høj og kikset i forvejen og dragten får ham til at se endnu mere fjoget ud, men når han nu så gerne vil😂…

    Svar
  18. Anne Mette says:

    Sidste år var min søn kun 2 og havde ingen mening og det. Så vi syede hale på er par gamle sorte velurbumser og to knurhår på hver kind = kat
    I år skaæ han være Chase fra Paw patrol og kostumet er købt på nettet. Min mor var sådan en der syede og lavede alt vores udklædning. Hun var så sej til det og jeg har vundet mange præmier for bedste udklædnig. Jeg ville ønske jeg blev lige sådan, men indtil videre er det ikke sket, lige bortset fra den simple løsning med påsyede kattehale 😉 måske en dag. Men lige nu, er jeg ikke blevet typen der suser byen rundt efter remedier til at fremstille diverse kostumer.

    Svar
  19. Annette says:

    Vi har både købt og hjemmelavede kostumer i år.

    Mindstepige på 2 skal være Enhjørning.
    Dreng på 4 år skal være Indianerpige (han går KUN i kjoler! :-))
    Dreng på 7 skal være Steve fra Minecraft

    Og så er der os voksne! Min mand skal være MotorMille! Jep, du læste rigtigt. Der er lavet hjemmelavet paryk med garn som fletninger.
    Og jeg skal være Elastipigen fra De Utrolige – går dog lige har lidt secondthoughts idet det er et reeeet stramsiddende kostume :-O

    Svar
  20. Sara says:

    Tigerdyrs kostume fra genbrug til 25kr. Min datter på 3 er lykkelig. Nemt 🙂 (når man ikke kan og gider sy).

    Svar
  21. Caroline says:

    Jeg elsker udklædning og temafest, og plejer at være ret ambitiøs omkring det. Sidste år var ungerne kaniner, i hjemmelavede dragter, komplet med hjemmestrikkede huer med kaninører på. I år har jeg simpelthen hverken tid eller overskud, så de får deres zebra-onesies på, og så får de prinsessekjoler inden under, i tilfælde af at onesies bliver for varme

    Svar
  22. HV says:

    Min datter er lige så gammel som Loulou (med et par dages mellemrum), så her bestemmer jeg også. Selvom den unge dame så småt er begyndt at have en mening om sit tøj og ofte siger ting á la: “nej mor, kjole på!!” 😅
    Sidste år var hun lige startet i vuggestue til fastelavn, og jeg fik min mors dygtige veninde til at hækle et par røde Mickey Mouse shorts og en sort hat med store ører. Med sort body og strømpebukser til var hun simpelthen det mest nuttede barn ever 😍
    Anyway, nu elsker hun at løbe rundt med sit legetøjssværd og råbe “aaargh”, så jeg har besluttet, at hun skal være pirat. Fandt en super fin piratkjole i H&M med striber, en papegøje på skulderen og tylskørt for neden. Og hun ELSKER den! Hvis jeg får lov, tegner jeg et lækkert ar over det ene øjenbryn, og så skal jeg lige overveje, om hun må få sværdet med til fastelavn i vuggestuen. Det ville være gennemført, men jeg vil nødig have skældud, fordi hun fægter de andre børn ned dagen lang 🙈

    Svar
  23. Astrid says:

    Første år i institution var min søn vejarbejder.. Jep, fandt en gul vest og et par beskyttelsesbriller! Året efter fandt jeg aftenen inden et kostume på dba, som jeg fik sendt svigermor ud efter. Men i år har jeg simpelthen været SÅ tidligt ude og købt en Kattedrengdragt til min dreng og en Owline dragt til min datter (altså pyjamasheltene). Og ja det koster penge. Men de er seriøst lykkelige og de har allerede haft det på flere gange og der har ikke engang været fastalavnsfest endnu. Så pengene er godt givet ud, når de kan bruge det så mange gange 🙂

    Svar
  24. B says:

    Tak for reminder! Har lige klikket et pingvinkostume hjem, som jeg havde glemt alt om 🙂 Min datter er 7 nu, og har gennem årene villet være meget forskelligt, men vi har tit kunnet bruge noget af det tøj/udklædningstøj, hun havde i forvejen. Noget har vi lånt, andet har vi sammensat af noget udklædningstøj, hun havde i forvejen, og så har vi købt, når det har været noget meget specifikt, hun gerne ville være (=Elsa-perioden!). I år må vi også købe, det skulle meget specifikt være en pingvin…

    Svar
  25. Tanja says:

    Min søn på 3 år forstår ikke helt fastelavnskonceptet, så igen i år har vi valgt for ham. Sidste år købte vi et sæt brandmandsnattøj fra H&M for så var pengene ikke spildt på noget der kun blev brugt en dag. I år blev det kattedreng, også fra H&M men den “lille” udgave hvor det bare er en maske og en kappe. Han er mega glad for det heldigvis 😊

    Svar
  26. Rikke Fie says:

    Min den store på 8 var klædt ud som spejder, som hun går til😊 så det var bare at tage uniformen på👍
    Den lille på 4 har så meget udklædningstøj, så hun får lov at vælge mellem det hun har😊
    = gratis fastelavn👌👌👌

    Svar
  27. Matilde says:

    Jeg har købt en næsten ny Spiderman-dragt til min 3-åruge for 30,- i mødrehjælpen og 10,- for masken dertil. Nemt! Det tog kegler! Han har boet i det siden, så jeg går bare og håber på at han stadig kan lide det på mandag 😂 ellers har vi en Emil fra Lønneberg backup. Jeg gider ikke lave det selv! De skifter så hurtig mening..

    Svar
  28. Christine says:

    I hear ya! Bør s omskiftelige fastelavnslune… tsk tsk! MEN den 2-årigd har her på matriklen holdt fast på elefant siden før jul. Og da Reshopper bød på et kostume i passende størrelse til sølle 30kr, slog jeg til. Kæmpe win og et lykkeligt barn, som nu har været elefant i 1,5 uge 😂

    Svar
  29. Marie says:

    Mit ene barn skal være hotdog. I købekostume. Det andet skal være jordbær i storesøsters aflagte – dog hjemmesyede – kostume. Den sidste skal være baby, som hun er altid. Overvejer dog at give hende blåt på og sige hun er dreng.

    Svar
  30. Mai says:

    Min pige på 4 ville så gerne være sommerfugl og jeg har kigget desperat på brugte og nye kostumer i en måned. Synes det er for dyrt. Så forleden legede hun og storebror spiderman i matchende dragter, som vi allerede har, og nu vil hun være spiderman 😅 håber hun ikke når at fortryde 😬
    @sneglcille kan ikke se billedet af dig som mus- øv 🥺

    Svar
  31. Janne says:

    Hej Cille
    Jeg kunne helt vildt godt tænke mig at se kostumerne, der er nogle vildt kreative kvinder her.
    Var det en ide med at hastag på Instagram hvor vi kan dele, hvis vi vil?

    Svar
  32. Anne says:

    Min datter skal være Gurli Gris.

    Jeg har købt rød kjole, gule gummistøvler og så får hun lyserøde stømpebukser og bluse indenunder. Og så har jeg så selv syet ører, hale og tryne… på lidt makaber vis. Jeg så nemlig mit snit til at slå en meget grim og skeløjet grissebamse ihjel. – Af med ørerne og sy på en hårbøjle. Af med trynen, samle og elastik i. Og endeligt kunne jeg sy en krøllet hale ud af ryggen.

    Hvis min datter en dag får traumer, så er det meget muligt, at det bliver fordi, jeg har sprættet hendes bamse op og ifører hende den til fastelavn 🙈😂 (hun er dog mindre end Uma, så hun har ikke fattet, at der mangler en bamse)

    Svar
  33. Anne says:

    Min den store skal være Marchmello( et eller andet fortnight noget) , min mor syr det hvide tøj og manden laver hovedet, min den yngste skal være fodboldspiller

    Svar
  34. Susanne says:

    Pige på Loulous alder skal være ‘en lille kok’ som hun selv siger. Hun har i forvejen et forklæde, så har bare købt en kokkehueni børnestørrelsr og vil give hende hvidt tøj under. Kostume til 40kr, tjek. Stor var min forfærdelse da jeg opdagede, at vi er på ferie den dag, vuggeren holder fastelavn, øv! Sidste år skippede vi det…

    Svar
  35. Mette says:

    Storebror ville være Batman, det ville lillebror selvfølgelig også. Funidelia havde 35 % og så var den fikset.

    Svar
  36. Sine says:

    Min søn på knap 2 år er faldet for en udklædningskjole i storesøsters garderobe, så han skal være yndig heks!
    Min datter på 7 har plaget om et bat-girl Kostume, så nu hvor sønnikes kostume var gratis, fik hun lov til at tømme min pung i BR lige inden de gik konkurs..!
    Og ellers så plejer det at være et hit med ansigtsmaling (man kan virkelig redde mange situationer med ansigtsmaling).

    Svar
  37. Louise S says:

    Jeg høster en håndfuld mor-point på at have haft kostumet klar et par uger allerede. Taber dem så muligvis igen ved at indrømme, at jeg købte et Paw Patrol-kostume på nettet. Til gengæld har barnet haft det på ca. uafbrudt herhjemme siden, så 150 kr. well spent.

    Svar
  38. Christina says:

    Jeg køber og/eller låner….. Jeg drømmer om at være hende den kreative, som laver tøjet selv. Jeg gemmer billeder på mobilen, planlægger og glædes ved det. Fem minutter i fastelavn køber jeg så hele lortet.

    …. men jeg er også hende der er udklædt. Da vi holder fastelavn i familien og så er jeg hjælper til skolen klæd ud tam tam 😬🤦🏼‍♀️😅

    Tak for god læsning
    Christina, cowgirl

    Svar
  39. Sofie says:

    Min mindste (på alder med Loulou) skal være en humlebi, fordi det har vi arvet af et vennepar 😂
    Min midterste på fem skal være Ninja for andet (eller tredje?) år i træk, så det er allerede i hus. Den store på 9 er vokset ud af alt sin udklædning, og aner ikke hvad han skal være, men vil stadig meget gerne klædes ud.
    Og jeg er overhovedet ikke en der er i god tid eller syer selv – bliver overrasket over hvor hurtig fastelavn kommer hvert år 😂

    Svar
  40. Katrine says:

    Jeg er hende der gerne vil være kreativ og sy selv. Jeg har altid gode intentioner og finder inspiration på Pinterest. Så skifter børnene pludselig mening 🤯 og så ender jeg med at få grå hår mens jeg panik-syr fem minutter i forsent 🔫 MEN i sidste ende når jeg det (som regel), ungerne Er glade og lykkelige. Og jeg syns det er ret sejt at deres udklædning ikke ligner de andres 🤗

    Svar
  41. Simond says:

    Vi er endelig startet i bh hvor fastalavn er en ting og min søn vil slet ikke klædes ud. Havde sådan glædet mig…
    Hvis min søn gad ville jeg nok være hende der købte det i sidste øjeblik alligevel og jeg vil aldrig komme til at være hende som laver det selv… jeg har det simpelthen ikke i mig…

    Svar
  42. Camilla says:

    Har barn i Steiner(inspireret) institution. Der er temafastelavn! I år er det fest i skoven. Jeg syer selv – i år bliver hun ræv. Jeg elsker at kunne lave et kostume, der ikke ligner de andres – ikke at det bliver super perfekt eller noget, men jeg har lagt lidt tid i det, og det synes min datter er spændende. At være med i processen! Mine forældre kreerede fantastiske kostumer. Det niveau kommer jeg nok ikke op på, men jeg synes, det er sjovt at finde på! 🙌

    Svar
  43. stine says:

    Mine drenge har været supermand begge to som helt små, da hm havde heldragter med supermandslogo på maven og så klippede jeg en kappe af en slidt t-shirt (med velcro i halsen, så de ikke kunne blive kvalt -fordi jeg er lidt hysterisk). Derefter har de været udklædt i fund fra vores lokale genbrug/nettet, så de har været giraf, kok, pirat. Sidste år ville de begge to være alligatorer.
    I år ville den ældste (8 år) gerne være Harry Potter, især hvis hans lillebror (2 år) kunne blive Hedwig. Harry Potter har han været før, så der genbruger vi kostumet, men Hedwig kunne jeg kun finde til 4xx kr og det vil jeg ikke give, så det kostume har jeg selv været i gang med at sy -nu håber jeg bare at barnet er enig med sin bror og vil tage det på..

    Svar
  44. Louise says:

    Min pige var fodboldspiller i storebrors aflagte og mest af alt var både han og hun vildt optaget af det. Han af at designe det perfekte og hun af at det var seje storebrors. Billigt, hyggeligt og de taler stadig om dengang lillesøster var storebror.

    Svar
  45. Fru Skov says:

    Den 4-årige vil være robot, så far må igang med papkasser og sølvpapir. Jeg udnytter at den lille ikke forstår ret meget af Det, så hun får bare et lyserødt tylskørt på fra skabet, og så legede vi at hun var ballerina.

    Svar
  46. Manja says:

    Jeg har været begavet med en dreng, der altid bare gerne har villet være det sejeste, man kunne købe i BR. Men i år vil han så gerne være en charmander. En pokemon. Og nej, man kan ikke købe kostumet nogen steder. Så det var noget med orange og gul fleece, tyl til ildhale, farmors symaskine og en hel del youtube-tutorials i sidste uge.

    Nu vil den 3-årige selvfølgelig også klædes ud. Og jeg hører min kæreste (der på ingen måde kan sy) sige “Ja! Hvad vil du være? Du kan blive LIGE DET, DU VIL.” Og så vil han bestemt gerne være en hest. Så det prøver jeg nu at fremtylle til på fredag. Hvor meget hest vi ender med, eller om han nogensinde kommer til at iføre sig kostumet, eller om det bare bliver afvist med et “NEEEEEJ!” vides endnu ikke. 😉

    Svar
  47. Mette says:

    Min søn vil være f-16 pilot. Dragten er købt til et air-show vi var til i sommers og mærkerne har vi fra hans bonus-farfar der er tidligere f-16 pilot. Hjelmen bliver en gammel cykelhjelm (dem der er helt runde) og så får han sikkerhedsbriller fra nytår på. Helt klar til take-off✈

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *