Mandag uge 9 – Hundetræning, X factor og hospitalsbesøg

Hjemmekontoret er netop åbnet. En time senere end planlagt, da både aflevering af børnene og morgenens gåtur med hunden trak ud. Førstnævnte på grund af en ophedet diskussion omkring hvilket tøj den knap 4 årige skulle have på – Hun får ret meget selv lov til at bestemme, men jeg sætter grænsen ved bare ben og for små gummistøvler, hvilket ikke blev vel modtaget. Og så var det bare mandag med stort M for den lille stylist, der synes det var svært at sige farvel og ikke helt kunne finde sin plads i børnehaven. Også hunden havde sin egen dagsorden, og hvad der skulle have været en rolig og smuk tur omkring søen, blev et cirkus uden lige. Hun er vildt dygtig til det hele egentlig, og er både renlig og lydig og kan mange flere ting end hvalpe normalt kan (siger folk, der har forstand på sådan noget), men hun er et kæmpe røvhul lige så snart hun får en snor på. Hvis vi tager den af hende, går det så fint, og hun går pænt, stopper når hun skal og hører efter. Men når hun får den på, mister hun både hørelsen og forstanden. Det er vildt frustrerende og gør at vi ofte tager den “nemme” løsning og går steder hen, hvor hun kan gå uden snoren, men hun skal jo for pokker lære der, men jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Hundetræneren siger, at vi bare skal være tålmodige, og hun er også kun 4 måneder gammel. MEN hun er stor, meget stor, så det er virkelig vigtigt at hun snart lærer det. Både så vi ikke får hevet armene af, og så vi kan have hende med steder, hvor hunde skal være i snor. Nå, men jeg er i hvert fald nået hjem med armene i behold. Tovtrækkeren bobler i en solstråle på stuegulvet og jeg har i dagens anledning rykket kontoret ind i sofaen. Jeg foretrækker egentlig at hjemmearbejde i vores lille kontorhjørne i stuen eller ved spisebordet i køkkenet, men i dag er sådan en dag, hvor det gerne må være lidt blødt. Jeg skal have taget en ny biopsi fra knuden i mit bryst senere i dag, hvilket jeg havde håbet at slippe for, nu da den skal fjernes. Men af en eller anden årsag bliver det ikke sådan. Jeg er ikke bange for nåle, og har som sådan heller ikke noget imod hospitaler og kitler, i hvert fald ikke når det er mig selv der er patienten, men alligevel har jeg sovet elendigt i nat og har lidt svedige håndflader i dag. Så sofaen it is.

Min uge bliver forholdsvis pakket, men mest med rare ting. En masse arbejde, møder og events, og så skal jeg på lørdag deltage i podcasten ´X factor Podcast’ (det blev rykket fra sidste uge til denne), derudover håber jeg at kunne klemme nogle kaffe- eller øl-dates ind, da jeg overnatter i København både onsdag og fredag. Jeg skal have styr på børnenes fastelavnskostumer, og så skal jeg have sat en masse tøj til salg (nogle ideer til, hvor det er nemt og overskueligt at sælge tøj og sko? Jeg har givet op på Trendsales for længst).

Det er vist det. Men nu skal jeg dykke ned i mit momsregnskab, inden turen går til hospitalet og derefter tilbage til Hornbæk, hvor jeg har lovet mine børn at vi skal have lasagne som må spises foran fjernsynet, hvor vi skal catche op på X factor som vi er håbløst bagud med.

Jeg håber I får en dejlig solskinsmandag og en vidunderlig uge. Jeg vender tilbage senere i dag med et indlæg om at føle sig udenfor. God dag.

17 replies
  1. P says:

    Markedspladsen på facebook fungerer faktisk skide godt, jeg får solgt det meste jeg smækker op, også mit eget tøj. Det fede er at den er geografisk, så tit kommer folk bare forbi (efter aftale).

    Svar
  2. VenterPaaVinBlog says:

    Mange er dyrker pt. at have en salgsprofil på instagram (med beskrivelse og pris under hvert billede og først-til-mølle-princip), uafhængig af deres vanlige, som folk så kan vælge at følge, så man kan se når der dukker noget op. Og så kan man jo liiige smide et opslag, på ens personlige profil, når salgsprofilen er opdateret med nye sager (: Det er mit bedste bud.

    Go’ mandag!

    Svar
  3. Anne says:

    Da jeg skulle lære vores labrador at gå i snor, fandt jeg et sted uden for mange indtryk og et tidspunkt, hvor der var mindst chance for, at andre ville komme forbi. Det tager en krig at gå tur, men hver gang snoren er stram, stopper du op og går først videre, når snoren er slap igen. Det er ligeledes vigtigt ikke at give hunden opmærksomhed, eller tale til hende, når snoren er stram. Ligeså stille begynder hunden at finde ud af, at I ikke kommer fremad, når snoren er stram, men derimod når den er løs. Som nævnt, tager det tid og kræver tålmodighed. I starten øvede jeg bare med min hund i fem minutter ad gangen. Så bliver det hverken for ‘kedeligt’ for hunden og dig at træne. Når det så går rigtig godt på det udvalgte sted, kan du begynde at udfordre ved at gøre strækningen længere, et mere uroligt sted etc. 🙂

    Svar
  4. Astrid says:

    Vi har en staffordshire bullterier, som har en energi uden lige – specielt på gåture! Når vi gik ture med ham, så stoppede vi altid når snoren blev stram. Så fik vi ham til at sitte og han fik en godbid. Sådan fortsatte vi og nu går han rigtig pænt og er meget opmærksom på os på gåture. Han fik endda en præmie til hundetræning for at gå så pænt og være så opmærksom!

    Svar
      • Sandra says:

        Jeg har gjort på samme måde som Astrid og Anne. For mig handlede det dog meget om, at jeg nogle gange havde sat mig i hovedet at jeg gerne ville gå en tur til stranden eller når rundt om en sø, men min hund ville trække og så gav jeg op og lod min hund trække for at jeg fik min tur i det gode vejr. Det blev bedre da jeg indså, at nogle gåture er menneske-ture og nogle er hundeture og i starten var hundeture meget kort distance fordi mit hyperaktive bæst trak i snoren. Ved ikke om det kan bruges, men sådan havde jeg det.

        PS. Jeg tror altid der er et eller andet med ens hund. Min hund er superdygtig til rigtig mange ting, men efter tre år har jeg nok givet op på at få hende til at stoppe med at slikke de beskidte tallerkener i opvaskemaskinen – min fejl ikke hundens.

        Kh. En hundeejer til en anden

        Svar
        • Helle says:

          Meget enig med Sandra. Jeg adopterede en 1 årig labrador sidste år – han var mildest talt stresset og utrænet.Han rev nærmest min arm af, hver gang vi gik tur, og havde ikke lært at lystre overhovedet. Det har taget (og tager) mega lang tid at implementere gode vaner og opførsel. Men med en masse tålmodighed og vedholdende stimulans og træninggår det meste heldigvis. Han er nemlig verdens dejligste hund. Fuld forståelse herfra og pøj pøj med Hera

          Svar
  5. Nina S says:

    Helt enig med de andre hunderåd. Men ja, det kræver kæmpe tålmodighed, og særligt hvis man vil indlære det, mens den stadig er så lille. Hos os blev det nemmere, da hunden havde fået lidt mere ro oveni bøtten, så havde hun ligesom mere overskud til at lytte efter os. Vi havde en laaang periode, hvor vi (uden at sige noget) gik nogle skridt baglæns, så snart snoren blev stram, og så roste, når vi gik fremad igen med slap line. Har aldrig brugt at få hende til at sitte, for så havde hun bare endnu mere travlt med at komme afsted igen, når hun fik lov. Husk de lækre godbidder, fx kyllingepølser i skiver. Og i det sekund hun går pænt, så rose rose rose.
    Der er også nogle der bruger at have et stykke legetøj i armhulen, som hunden kan fokusere på. Så snart hun går ved siden af og kigger op (for at se efter det sjove legetøj, som måske kan pive), giver man slip på det, enten lige ned foran hunden eller ved at kaste det bagud – for guds skyld aldrig fremad 🙂

    Svar
  6. Sara says:

    Hera er FOR CUTE!
    Ejjj hun er prikken over i’et i jeres skønne sneglehjem 😍
    Mit råd til snor er med konstant belønning (kylllingetern rocker) og så gå med hånden i posen (som er i lommen) hele tiden, så hvis hun går pænt i snor, så får hun en godbid. Samtidig med at i bliver ved med at gå.
    På den måde vil hun forhåbentlig have meget fokus på hånden og lommen og mindre fokus på at udforske (trække 😅). Det er sikkert et råd i har hørt før, så mit næste er ‘bare’ at have tålmodighed 🙏🏻
    Evt øve i haven?
    PS KÆMPE fan herfra. Virtuelt knus og hundekram.

    Svar
  7. Marie says:

    Måske skal i prøve med en sele til Hera i stedet? Kender flere som har skiftet halsbåndet ud med sele med stor succes og fået en hund, som ikke trækker nær så meget afsted på gåturene 🙂

    Svar
  8. Tanja says:

    Klikkertræner du? Det synes jeg har været det mest effektive til at lære at gå pænt. Massive belønninger for at gå pænt, og når hun kommer for langt frem går du baglæns indtil hun følger efter dig og du har fået hendes kontakt. Så får hun igen belønninger når hun er ved din side..

    Svar
  9. Anne-Sofie says:

    Okay okay, med frygt for at komme til at lyde som om en af de der kloge hundeejer-typer, får du altså lige min erfaring med på vejen. Det var nemlig et KÆMPE issue for min hund også, det der med at gå i snor. Da han var hvalp, var han også en rigtig lille idiot så snart han fik snor på – som jeg satte fast i hans halsbånd, fordi sådan gjorde vi jo altid med de hunde vi havde, dengang jeg var barn. Efter jeg havde beklaget mig til en hundekyndig kollega, kom hun forbi med en sele jeg kunne prøve til min lille terroist. AL modstand omkring det at gå i snor forsvandt fra dét øjeblik snoren sad i selen og ikke halsbåndet. Kæmpe lettelse for os begge! Senere efter han havde vænnet sig til snor-i-sele situationen, satte jeg snoren fast i halsbåndet af og til på gåturen, og ligeså stille vænnede han sig også til dét. Jeg ved godt at smukke Hera bliver en stor hund, og at hun ikke skal gå i sele som voksen – men måske samme overgang som med min Eigil kan hjælpe Jer 🤷🏼‍♀️☺️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *