Helt ærligt, mor! Madpakker, skole og skærmtid …

REKLAME FOR ÄNGLAMARK – En bekymring mindre

I sensommeren var jeg et smut forbi Sisse Sejrs podcast ‘Helt ærligt, mor’ hvor jeg sammen med Ida Wholert skulle tale om skolebørn. Resultatet af den snak udkom i december og hvis I ikke allerede har hørt afsnittet, kan I heldigvis nå det endnu: Klik lige HER, eller søg på helt ærligt, mor, der hvor du henter dine podcasts, og så er det afsnittet fra d. 12. december. I kan se en preview lige her, hvis I vil.

Det er en sjov ting det der med store børn, store bekymringer, for det passer jo, selvom det kan være svært at forestille sig, at man kan blive mere bekymret end man er, når man har små børn. Jeg troede i hvert fald ikke helt på det, da jeg kun havde små børn, og tænkte faktisk lidt, at det var noget pjat.
Men der sker jo desværre det, at i takt med at ens børn bliver større og mere selvkørende, kommer de også til at være langt mere væk fra en og det er nok i virkeligheden det kontroltab, der rigtigt bider til. Der er bare mange situationer, hvor man ikke er til stede og de stunder kommer der kun flere af i takt med at børnene vokser – og der kan jeg skrive under på, at man for alvor mærker bekymringerne snige sig ind under huden. Bliver de drillet? Driller de? Kommer de til skade? Bliver de kede af det? Farer de vild? …. Og jeg kan levende forestille mig, at mavepinen kun bliver værre, når de begynder at færdes ude om aftenen og natten. Pyyyyh. Jeg forstår pludselig godt, hvorfor min mor ikke sov meget i mine teenageår. … Og det var før internet, mobiltelefoner og alt der der både giver flere bekymringer, men (måske) også mere sikkerhed. Fy for fanden.

Lige nu går bekymringerne meget på om mine børn trives og om jeg gør det godt nok. Om de valg jeg træffer for dem, er de rigtige og så videre, hvilket er overvældende nok i sig selv. Skolelivet er bare starten på næste kapitel, der gradvist byder på helt nye udfordringer som jeg også nævner i podcasten. For eksempel sådan noget som at give dem en telefon, hvilke regler der gælder der, og så er der skærmtid – Noget som vi (eller jeg) ret loose omkring, så længe der også bliver leget, gået ture, og interessen for andet end Fortnite og Roblox er der. Godt nok har vi sidenhen måtte sætte lidt flere retningslinjer op, men førnævnte “regler” er stadigvæk vores grund-standpunkt, men i princippet aner jeg jo ikke om det er det “rigtige”, det gør man jo ikke med noget. Hvad fanden er egentlig overhovedet rigtigt?!

Bekymringer mangler der ikke, det er helt sikkert, men heldigvis er der råd at hente, blandt andet hos andre forældre, hvilket er hovedfokus i Änglamarks kampagne “En bekymring mindre” som denne podcast også er en del af og som jeg er kæmpe fortaler for. Sig det højt! Lad være med at pege fingre og lad os løfte hinanden og tage imod al den hjælp vi kan. Jeg håber, hvis I ikke allerede har hørt podcasten, at I har lyst til at gøre det. Der er en masse gode afsnit at gå i gang med, og mit er som sagt afsnittet fra d. 12. december.

Håber I vil lytte med.

3 replies
  1. hornbech says:

    Kunne ikke være mere enig, min ældste bliver 13 år i morgen, og jeg står hele tiden og vakler mellem at at hjælpe og at han også skal lære at klare ting selv. Lige nu er det rigtig meget skolearbejdet der er svært for ham. //pia

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *