Most wanted: Opdragelse.

Jeg kom aldrig videre med listen over mest efterspurgte indlæg, men nu får jeg pustet liv i dem igen. Sgu!
Læs de første par stykker lige her.

Opdragelse er uden tvivl noget af det der bliver efterspurgt mest af, når det kommer til blogindlæg. Egentlig har jeg jo besluttet for længe siden, at det er noget jeg ikke vil gå så meget i detaljer omkring, fordi det så nemt bliver fordømmende, eller i hvert fald kan opfattes sådan. Sådan kan jeg selv få det. På den måde at jeg enten føler mig ramt eller belært, også selvom det med stor sandsynlighed slet ikke er formålet. Og omvendt sætter man sig også i en position, hvor man kan blive kritiseret på noget, der både er meget personligt og skrøbeligt. Derfor har jeg styret ret meget udenom. Derudover har vi ikke som sådan nogle helt faste rutiner eller formler på, hvordan vi gør, vi gør det ligesom bare. Men flertallet har talt, så nu sætter jeg alligevel lidt ord på, hvordan det fungerer hjemme hos os med fire børn i ret forskellige aldre.

Som forældre er vi begge to en blanding af ret skrappe og meget omfavnende, og langt henad vejen er vi enige, hvilket er ret heldigt, fordi i de situationer, hvor vi ikke har været det, er det virkelig ikke særlig sjovt, da ens børn jo virkelig er noget der kan få følelserne helt ud af trit, så jeg kan levende forestille mig, hvordan det må føles, hvis man er meget uenige i opdragelse. De få gange vi har været uenige, har vi været ret gode til at løse det, eller i hvert fald give hinanden plads til at tale vores sag og prøve det af.

Vi er meget learning by doing, og ændrer da også taktik, holdninger og metoder ind imellem, og fra barn til barn. Overordnet kan det siges ret enkelt. Vi går ind for høflighed, respekt, samtale og anerkendelse. I virkeligheden kan jeg ret godt lide hele den ifavnske måde at være forældre på, selvom vi ikke helt matcher hele spektret og jeg ærlig talt synes, det kan blive lidt langhåret og til tider fingerpegende (jeg fik for eksempel engang at vide, at jeg ikke burde tale ind i det ifavnske, når jeg havde fravalgt amning) – men altså vi matcher ret mange af principperne, ifavnsk with a twist. Vi går ind for at være anerkendende, rummelige, tålmodige og så er tryghed et kæmpe keyword. Vores børn skal vide, at de kan komme til os, altid og med alt. Også de ting der gør ondt i maven, og som potentielt kan gøre os sure eller kede af det. Vi skælder sjældent ud, men har ret stramme regler og grænser, som bliver tegnet op ved at være klare i spyttet og konsekvente. Derudover går vi selvfølgelig højt op i høflighed. Det gør alle forældre nok. Tak, be’ om, undskyld er vigtigt at sige (og mene). De må ikke afbryde, skal tale ordentligt og pænt om andre, være gode kammerater og så videre.
Vi går ind for at de skal være selvkørende, og meget tidligt selv skal tage tøj på. sætte ting i opvaskemaskinen og så videre. Vi tror på, at det skaber succesoplevelser for dem, som er med til at styrke deres personligheder. Loulou på knap 2 år kan selv tage både tøj, overtøj og sko på, hvilket, selvom det kan tage lidt længere tid, og ikke altid er en hjælp, til gengæld gør kæmpe meget for hendes udvikling og måde at angribe verden på, virker det som om. Uma på snart fire år, er til gengæld inde i en periode, hvor hun gerne vil have hjælp til mange ting, også det hun sagtens kan. Det er et behov hun har lige nu, som vi nogle dage giver efter for, for at anerkende, at vi ser hende, samtidigt med at vi italesætter, at hun sagtens kan, at hun kan alt, men at hun måske bare synes det er dejligt at få hjælp lige i dag, og at hun så skal gøre det selv næste gang, og andre dage bruger vi lidt ekstra tid på at heppe, bakke op og guide, og rose når det lykkes, og så er det gode gamle konkurrence-trick altid brugbart. “Kan du mon få flyverdragt på, inden jeg har taget støvler på?”. De store drenge kan og gør det meste selv, og opdragelsen af dem handler rigtig meget om, at navigere dem igennem følelser og beslutninger, måder at agere på og så give dem lidt snor, ikke for meget, ikke for lidt, og det er til tider ret svært lige at lure, hvordan man tackler. Men jeg synes, at det lader til, at vi har gjort vores forarbejde godt, for de er nogle fornuftige, søde og ordentlige drenge…. For det meste. Og når de ikke er, får de det af vide, og så tager vi den derfra.

Når jeg lige tænker over det, er tålmodighed nok noget af det allervigtigste i vores opdragelse og det vi bestræber os mest på at have rigeligt af. Også de dage, hvor den er ikke eksisterende og man skal tvinge den frem. Det synes jeg faktisk vi er skide gode til, og hvis den ene ikke er det, er den anden det altid. På den måde er vi et ret optur team.

Men, men, men indimellem vælter læsset. Det gør det bare. Vi har begge to ret meget temperament (det har vores børn i øvrigt også) og det har vores børn set og oplevet flere gange. Jeg har både råbt og er flippet ud, og jeg hader det, selvfølgelig. Men det er sket og kommer nok også til at ske igen, men til gengæld har jeg for længst besluttet mig for ikke at banke mig selv i hovedet med det. For jeg er en god mor, en pisse god mor faktisk, og det er mine børn levende bevis på.

Jeg ved ikke om I er blevet klogere, eller om det overhovedet var det I efterlyste, men det var i hvert fald en kort og overordnet gennemgang af noget af det vi bestræber os efter som forældre. At vi så ikke altid lykkes med det er også en del af det. Både det at være menneske, at være forældre og i opdragelse, er min overbevisning.

I øvrigt

  • Modtog jeg en del henvendelser natten til mandag fra folk, der spurgte, hvad hulen min mand lavede på scenen til The Oscars med Lady Gaga. Hvilket kom dagen efter at min timehop mindede mig om #BradleyCooperGate for tre år siden 😀
  • Tror jeg måske, at jeg er død indeni, for jeg synes at det hypede (og ja ja, super fine) “Shallow” nummer sunget af ovenstående er gabende kedeligt. Undskyld.
  • Er min næsten 2 årige fuldstændig bidt af Paw Patrol og har i en uge nu været iført en Paw patrol hue fra Netto så godt som døgnet rundt. Og det er virkelig sødt. Ville ønske den var lidt pænere dog.
  • Skal voksnesimpelthen være rare at holde op med at udtale Paw patrol på dansk. Jeg bliver skør af det. Ikke Pau Patrol! Paw Patrol, for fanden!
  • Er jeg blevet hooked på glimmerstrømper. Jeg er oppe på otte par, og føler mig ekstra smart, når jeg har dem på – og så får jeg så mange point hos min tre årige over det.
  • Fylder Uma fire år til april. På dronningens fødselsdag. Det taler hun en del om, ligesom at hun ofte konstaterer at dronningen savner os, fordi vi er flyttet væk fra hende (vi boede ved siden af Amalienborg) og jeg synes det er det SÅ sødt.
  • Spiser jeg foruroligende mange chokopops for tiden. I smug. De er gemt i et skab, og jeg spiser kun af dem når jeg er alene hjemme. SÅ åndssvagt. Men også lækkert. For mig.
  • Er min ni årige to skostørrelser fra at kunne dele sko med mig, og jeg både glæder mig og frygter lidt det med at kunne passe de samme sko som ham, men omvendt bliver det en kort periode, og så kan jeg jo passende overtage de sko han vokser ud af. Smart.
  • Har jeg skudt iskaffesæsonen i gang. Denne version er stadigvæk min foretrukne.
  • Hører jeg virkelig meget Backstreet Boys for tiden. Som i virkelig meget! Og glæder mig åndssvagt til koncerten i maj <3 BSB!
  • Tager jeg virkelig mange detaljebilleder a la nedenstående for tiden. Lyset i de her dage er for vildt! (Jeg tager derfor også mindst lige så mange selfies … )

Sjov og sikker app til børnene

Reklame for Toonix

Vi har været med fra starten, da HBO Nordic lanceret deres børneunivers ’Toonix’, der bugner med film og serier til børn. Nu har Toonix lanceret deres egen app, der samler de samme børnefilm og serier, sammen med en masse andre seje børnefeautures, Hvor man tidligere skulle være HBO Nordic kunde for at få adgang til Toonix, kan man nu vælge udelukkende at abonnere på Toonix. Det koster 39,- om måneden at have adgang til appen , men du får de første 30 dage gratis lige HER.

Vi ser som hovedregel ikke vanvittigt meget fjernsyn herhjemme, eller det er i hvert fald hvad vi bestræber os efter, og forsøger at have regler omkring skærmtid. Derfor er det også vigtigt, at det er noget ordentligt børnene ser, når skærmtiden er tilladt. Vi er ganske vidst ikke altid helt enige om, hvad ’ordentligt indhold’ er, så det skaber nogle interessante samtaler ind imellem, hvor begge parter må give sig lidt. Jeg tror snildt Otto kunne se Gumballs fantastiske verden døgnet rundt, men energiniveauet, tempoet og lydeffekterne deri, giver mig tics, så jeg forsøger at nudge ham henimod Tom & Jerry, Looney Tunes  og Happy feet, men blandet succes.

Det er muligt at vælge imellem to forskellige aldersinddelte versioner i Toonix (små og store børn), hvilket jeg er ret begejstret for, eftersom at jeg både har store og små børn. Dog har de yngste i husstanden indtil videre kun brugt den til at se Gurli Gris på, men når de på et tidspunkt får øjnene op for de andre muligheder i appen, kan jeg godt lide at vide, at de kun kan vælge imellem alderspassende indhold.

På Toonix kan børnene også spille spil og kan nemt og sikkert bevæge sig rundt imellem film, serier og spil tilpasset dem. Den er nem at anvende (også for voksne), og er på kort tid blevet en af vores go to underholdningsapps til børnene, når der står skærmtid på programmet.

Prøv selv i 30 dage uden betaling (derefter 39,- om måneden) HER

 

At føle sig forkert og (måske) lære at ryste det af sig

“Hende der bloggeren” …
Jeg hørte mig selv bliver omtalt som ovenstående for nyligt. Og selvom der jo sådan helt objektivt set hverken er noget forkert eller ondt i den udmelding, var tonen i mine ører ret nedladende og så gjorde den i øvrigt, at jeg begyndte at se spøgelser. At overanalysere alting omkring mig og blev overrumplet af en følelse af at være forkert, ikke at høre til, misforstået og set ned på. At der nok heller ikke er nogen i denne her by, der rigtig kan lide mig.
Hele møllen, som jeg har været igennem uendeligt mange gange gennem mit liv, og som ofte har foregået inde i mit hoved – Og andre gange desværre har været berettiget, da jeg desværre også har mødt en del fnidder, modgang og onde tunger. Og det var netop den opfrisker, der fik den indledende udmelding, hvor jeg blev beskrevet som “Hende der bloggeren”, til at vokse sig stor. Alt for stor. Det hylede jeg lidt over i en dags tid, lige indtil jeg besluttede mig for at skide på det. Sådan helt ægte, og vende det til min fordel. Noget som jeg ellers aldrig helt har kunne før. Jeg har haft lyst og jeg har forsøgt, og jeg har fejlet. Indtil nu. Jeg håber at jeg kan blive ved med at gøre det, for det virker. Jeg har været langt gladere, empowered og pisse stolt af det jeg er og kan, lige siden.

Jeg vil så gerne være vellidt, selvfølgelig, og det er jeg egentlig som udgangspunkt også, så det er fuldstændigt åndssvagt at lade de få situationer og mennesker, der får mig til at føle det modsat, eller som rent faktisk ikke kan lide mig, fylde så meget som jeg har tendens til. Jeg er ovenikøbet havnet i en branche, hvor det er umuligt at være vellidt over hele linjen. For der er til tider op mod 70.000 mennesker der kigger med, og selvfølgelig kan de ikke allesammen lide mig. Men de kender mig jo heller ikke. Ikke sådan rigtigt, og dem der gør, kan jo virkelig godt lide mig, og hvad er så det vigtigste? At spilde tårer, tid og følelser på noget jeg intet kan gøre ved, eller dyrke det jeg er god til, dem der kan lide mig og så skide højt og flot på resten ?
Svaret har jeg fundet, og åbenbart lært at praktisere nu. I en alder af 32 år. Og det gør mig ret stolt.
Man kan aldrig passe ind alle steder, og der vil desværre altid være folk derude, der ikke vil én det bedste, men man kan ikke gøre noget ved det. Ikke engang som hende der bloggeren …

Husk det. Det gør jeg. Fraaaaa nu.

Mandag uge 9 – Hundetræning, X factor og hospitalsbesøg

Hjemmekontoret er netop åbnet. En time senere end planlagt, da både aflevering af børnene og morgenens gåtur med hunden trak ud. Førstnævnte på grund af en ophedet diskussion omkring hvilket tøj den knap 4 årige skulle have på – Hun får ret meget selv lov til at bestemme, men jeg sætter grænsen ved bare ben og for små gummistøvler, hvilket ikke blev vel modtaget. Og så var det bare mandag med stort M for den lille stylist, der synes det var svært at sige farvel og ikke helt kunne finde sin plads i børnehaven. Også hunden havde sin egen dagsorden, og hvad der skulle have været en rolig og smuk tur omkring søen, blev et cirkus uden lige. Hun er vildt dygtig til det hele egentlig, og er både renlig og lydig og kan mange flere ting end hvalpe normalt kan (siger folk, der har forstand på sådan noget), men hun er et kæmpe røvhul lige så snart hun får en snor på. Hvis vi tager den af hende, går det så fint, og hun går pænt, stopper når hun skal og hører efter. Men når hun får den på, mister hun både hørelsen og forstanden. Det er vildt frustrerende og gør at vi ofte tager den “nemme” løsning og går steder hen, hvor hun kan gå uden snoren, men hun skal jo for pokker lære der, men jeg ved simpelthen ikke hvad vi skal gøre. Hundetræneren siger, at vi bare skal være tålmodige, og hun er også kun 4 måneder gammel. MEN hun er stor, meget stor, så det er virkelig vigtigt at hun snart lærer det. Både så vi ikke får hevet armene af, og så vi kan have hende med steder, hvor hunde skal være i snor. Nå, men jeg er i hvert fald nået hjem med armene i behold. Tovtrækkeren bobler i en solstråle på stuegulvet og jeg har i dagens anledning rykket kontoret ind i sofaen. Jeg foretrækker egentlig at hjemmearbejde i vores lille kontorhjørne i stuen eller ved spisebordet i køkkenet, men i dag er sådan en dag, hvor det gerne må være lidt blødt. Jeg skal have taget en ny biopsi fra knuden i mit bryst senere i dag, hvilket jeg havde håbet at slippe for, nu da den skal fjernes. Men af en eller anden årsag bliver det ikke sådan. Jeg er ikke bange for nåle, og har som sådan heller ikke noget imod hospitaler og kitler, i hvert fald ikke når det er mig selv der er patienten, men alligevel har jeg sovet elendigt i nat og har lidt svedige håndflader i dag. Så sofaen it is.

Min uge bliver forholdsvis pakket, men mest med rare ting. En masse arbejde, møder og events, og så skal jeg på lørdag deltage i podcasten ´X factor Podcast’ (det blev rykket fra sidste uge til denne), derudover håber jeg at kunne klemme nogle kaffe- eller øl-dates ind, da jeg overnatter i København både onsdag og fredag. Jeg skal have styr på børnenes fastelavnskostumer, og så skal jeg have sat en masse tøj til salg (nogle ideer til, hvor det er nemt og overskueligt at sælge tøj og sko? Jeg har givet op på Trendsales for længst).

Det er vist det. Men nu skal jeg dykke ned i mit momsregnskab, inden turen går til hospitalet og derefter tilbage til Hornbæk, hvor jeg har lovet mine børn at vi skal have lasagne som må spises foran fjernsynet, hvor vi skal catche op på X factor som vi er håbløst bagud med.

Jeg håber I får en dejlig solskinsmandag og en vidunderlig uge. Jeg vender tilbage senere i dag med et indlæg om at føle sig udenfor. God dag.

Åbn lige vinduet

Jeg er fuldstændigt tanket op på solskin og godt humør ovenpå en solskinsweekend med fuldt hus (alle fire af vores børn, plus en lille håndfuld af Ottos klassekammerater i forskellige hold både fredag og lørdag, min far, stedmor og lillebror lørdag, plus drop ins fra diverse naboer m.fl. #Husliv) og flere daglige ture til stranden. Det er som om, at nogen har åbnet et vindue og lukket en snert forår ind før tid og jeg elsker det virkelig. Det minder mig om alt det fede ved at være flyttet ud af byen. Ikke at vinteren har været så slem heroppe som jeg havde frygtet. Jo jo, her er mere stille i vintermånederne og mulighederne er færre. Vores yndlingscafé har holdt lukket i en hel måned, og turene til skov og strand har været kortere. Men det har været langt nemmere end rygtet sagde. Nærmest helt rart, da vi i stedet er kommet langt tættere på de bekendtskaber vi har fået, samt har kunne koble helt af, når vi har været hjemme og bare har kunne hule den. Det har kunne noget, men nu er vinduet lukket op for alt det der er rigtig fedt – på klem om ikke andet, og forhåbentlig brager solen snart frem og fremhæver alt det vi flyttede hertil for.

Godt nok har jeg brugt aftenen i går og i dag på at støvsuge alle vores gulve for sand som vi, børnene og hunden fik slæbt med hjem fra stranden, og vi er da heller ikke lige så langt med hegn, have og facade som vi kunne have håbet på nuværende tidspunkt, MEN det lysner op. Det hele. Mit overskud og humør påvirkes så meget af lyset, de lunere grader, duftene, lydende og alt det andet, der hører med forår og sommer, som vi i den grad har fået en seriøst smagsprøve på i weekenden og det får problematikker, udfordringer og i det hele taget ting, der i vintermørket føltes meget omstændige, til at blegne, og jeg er vild med det.

Min seng er fuld af sand (tak børn), og jeg gider ikke finde støvsugeren frem igen – Jeg satser på, at det vækker minder om sidste sommer, eller bare giver mig en virkelig dårlig nat, men det tager jeg gerne med i dagens anledning. Foråret kommer. Hornbæk holder. Og jeg er meget gladere end jeg har været længe.

Godnat fra sandkassen <3

Anbefalinger

Så er der en håndfuld helt friske anbefalinger klar til jer. I dag er det primært noget man kan have i ørerne og tage med sig ud i solskinsvejret, men der også en frokostanbefaling og noget virkelig godt reality på tapetet.

Se tidligere anbefalinger HER

  • Mad fra Gló. Jeg tror muligvis at jeg har anbefalet det før? Jeg havde lidt glemt at det eksisterede i takt med at vi er flyttet ud af byen og jeg ikke længere kommer forbi Magasin så ofte længere. Men så kom jeg i tanke om dem i sidste uge, og kunne erfare at de nu også er at finde i Tivoli Food hall, og meget snart på Værnedamsvej, hvor jeg sidder på kontor.  Mega hurtig, nem, sund og lækker frokost til overkommelige priser. Og meget meget vegetar og veganer venligt. Kæmpe anbefaling, hvis man befinder sig i KBH (eller på Island)
  • Jeg er lige blevet færdig med podcasten Dirty John, som simpelthen kravlede så langt ind under huden på mig, at jeg har drømt om den om natten. Den er ubehagelig på den måde, at sagen den handler om er helt vildt obskur, men den er fortalt på en spændende måde, der gør det umuligt ikke at blive fanget. Den er på engelsk i øvrigt, bare så man lige er med på det. I øvrigt findes der også en Netflix serie af samme navn, men den har jeg endnu ikke kastet mig over, men it’s on my list.
  • Vi kommer ikke uden om det. Fjerde sæson af Love Island UK har ramt Viaplay. Jeg elsker reality, og jeg elsker især Love Island. Har du endnu ikke fulgt med, kan du sagtens starte med sæson 4. MEN sæson 1 er så genial, at jeg faktisk synes du skal starte der… Hvis altså du er til realityformatet. Ellers skal du lade være. Det er klart. Men gør det lige.
  • Min playliste Hverdagssnegl på Spotify. Jeg synes faktisk at det er lykkedes mig at sammensætte den perfekte playliste til arbejde, rengøring, pendling, cykelturen, gåturen, madlavningen… Hvis man altså kan lige hip hop, rnb og pop, selvfølgelig. Find den her.
  • Døden har en årsag. Podcast af Ane Høgsberg. Der er indtil videre udgivet to afsnit, og de er pisse gode, sjove, sørgelige og tankevækkende. Helt genial til en gåtur eller en rolig stund en eftermiddag. Jeg er kæmpe fan af Ane som menneske og generelt af alt, hvad hun laver, og denne podcast er ingen undtagelse. Lyt til den. og Køb også lige billetter til hendes stand up show. Hun er sjov og sød og fortjener al den medgang hun kan få.

God fornøjelse med det hele …

Helt ærligt, mor! Madpakker, skole og skærmtid …

REKLAME FOR ÄNGLAMARK – En bekymring mindre

I sensommeren var jeg et smut forbi Sisse Sejrs podcast ‘Helt ærligt, mor’ hvor jeg sammen med Ida Wholert skulle tale om skolebørn. Resultatet af den snak udkom i december og hvis I ikke allerede har hørt afsnittet, kan I heldigvis nå det endnu: Klik lige HER, eller søg på helt ærligt, mor, der hvor du henter dine podcasts, og så er det afsnittet fra d. 12. december. I kan se en preview lige her, hvis I vil.

Det er en sjov ting det der med store børn, store bekymringer, for det passer jo, selvom det kan være svært at forestille sig, at man kan blive mere bekymret end man er, når man har små børn. Jeg troede i hvert fald ikke helt på det, da jeg kun havde små børn, og tænkte faktisk lidt, at det var noget pjat.
Men der sker jo desværre det, at i takt med at ens børn bliver større og mere selvkørende, kommer de også til at være langt mere væk fra en og det er nok i virkeligheden det kontroltab, der rigtigt bider til. Der er bare mange situationer, hvor man ikke er til stede og de stunder kommer der kun flere af i takt med at børnene vokser – og der kan jeg skrive under på, at man for alvor mærker bekymringerne snige sig ind under huden. Bliver de drillet? Driller de? Kommer de til skade? Bliver de kede af det? Farer de vild? …. Og jeg kan levende forestille mig, at mavepinen kun bliver værre, når de begynder at færdes ude om aftenen og natten. Pyyyyh. Jeg forstår pludselig godt, hvorfor min mor ikke sov meget i mine teenageår. … Og det var før internet, mobiltelefoner og alt der der både giver flere bekymringer, men (måske) også mere sikkerhed. Fy for fanden.

Lige nu går bekymringerne meget på om mine børn trives og om jeg gør det godt nok. Om de valg jeg træffer for dem, er de rigtige og så videre, hvilket er overvældende nok i sig selv. Skolelivet er bare starten på næste kapitel, der gradvist byder på helt nye udfordringer som jeg også nævner i podcasten. For eksempel sådan noget som at give dem en telefon, hvilke regler der gælder der, og så er der skærmtid – Noget som vi (eller jeg) ret loose omkring, så længe der også bliver leget, gået ture, og interessen for andet end Fortnite og Roblox er der. Godt nok har vi sidenhen måtte sætte lidt flere retningslinjer op, men førnævnte “regler” er stadigvæk vores grund-standpunkt, men i princippet aner jeg jo ikke om det er det “rigtige”, det gør man jo ikke med noget. Hvad fanden er egentlig overhovedet rigtigt?!

Bekymringer mangler der ikke, det er helt sikkert, men heldigvis er der råd at hente, blandt andet hos andre forældre, hvilket er hovedfokus i Änglamarks kampagne “En bekymring mindre” som denne podcast også er en del af og som jeg er kæmpe fortaler for. Sig det højt! Lad være med at pege fingre og lad os løfte hinanden og tage imod al den hjælp vi kan. Jeg håber, hvis I ikke allerede har hørt podcasten, at I har lyst til at gøre det. Der er en masse gode afsnit at gå i gang med, og mit er som sagt afsnittet fra d. 12. december.

Håber I vil lytte med.

Noget om fastelavn

I næste uge er det (åbenbart) fastelavn … Fuck.

Inden jeg fik børn, troede jeg faktisk, at jeg ville blive en af de der mødre, I ved, der opstøvede de fede kostumer i god tid. For jeg har altid elsket at klæde mig ud og gjorde det til jeg var alt for gammel – der var blandt andet det der år, hvor jeg mødte op udklædt, som den eneste på hele årgangen. Jeg var mus. Med ansigtsmaling og ører og hele skidtet. Og i forvejen ikke en af de populære. Det var forfærdeligt! (Der er billeddokumentation lige her)

Men altså, jeg elsker det stadigvæk og er altid frisk på en temafest. Så derfor tænkte jeg selvfølgelig at jeg ville være moren der virkelig vandt alles hjerter omkring fastelavn.

Well. Ligesom med en masse andet jeg troede, inden jeg fik mine børn, blev det heller ikke til noget. Intentionerne er der. Det er de virkelig. Og engagementet er faktisk også ok højt. Men det sker ligesom ikke. Både fordi at tiden forsvinder, at udklædningtøj er skidegrimt og dyrt de fleste steder, men nok også fordi at mine børn skifter mening omkring, hvad de vil være hver og hver anden dag.

Nåh, men i år. I år! Der nailer jeg den fandme. Otto ved endnu ikke om han vil klædes ud, men har talt lidt om en Storm trooper dragt. Uma er vist endt på enhjørning, og Loulou ved ikke engang hvem hun selv er til hverdag, så det bliver hvad jeg kan finde i størrelse 98, der ser mest nuttet ud. Go go go.

Hvad skal jeres børn være? Og hvilken type er I? Syr i selv? Køber i god tid? Improviserer? Går i genneren? Del ud!

Flere farver, mindre gråt

Indeholder reklamelinks (markeret med *)

Langt over halvdelen af mit skab er sort og gråt, og det er oftest de farver mine outfits primært består af. Det er jeg sgu lidt træt af. Jeg er mega inspireret af farverige damer som Cathrine og Trine m.fl. …. Men jeg er bare ikke særlig god til selv at sammensætte, eller rettere at gå ud af døren iført farver. I hvert fald ikke så ofte som jeg gerne ville. Det vil jeg gerne udfordre lidt. Så jeg har taget en beslutning om at gøre noget ved det … Så i resten af 2019 må jeg ikke anskaffe mig sort, gråt eller hvidt tøj. Slet ikke. 

Og det starter nu. For jeg har netop anskaffet mig en stak hvide t-shirts og nogle sorte jeans (efter at mine favorit højtaljede jeans revnede, mens jeg havde dem på…) Suk.

Måske I vil være med på den vogn? I hvert fald er der som inspiration lidt ønsker her.

1.Solgul skjorte fra & other stories. Perfekt til mørkeblå jeans, eller noget højtaljet … 645,- HER*

2.De her bukser har jeg, og de modtager altid stor opmærksomhed både i virkeligheden og på Instagram, når jeg hopper i dem. De er rare at have på, og nemme at style, da de både går til sneaks, støvler og stilletter og tilmed er pæne sammen med langt de fleste farver. De er fra YAS og koster lige over 300,- HER*

3.Sommer på en bøjle! Jeg er ret pjattet med denne her fine letgennemsigtige blomstrede sag. Genial til et par ankelcroppede bukser og en blazer, eller en nederdel og høje sko og rigelig med espresso martinis …. 500,- hos & Other stories HER*

4.Jeg er besat af tanken om et par gule pumps, og det kunne godt blive dem her der flytter ind. Godt nok kalder Flattered farven for “Cognac” så måske er de mere brune end gule i virkeligheden… Men nu er de sat ned, og jeg er meget tæt på at klikke dem hjem for at se nærmere på dem. Pumps fra Flattered til små 800,- HER*

5.Meeeega fin stribet lyserød skjorte. Så bliver det næsten ikke nemmere at pifte sin hverdagsuniform op. Skjorte fra H&M til 129,- HER*

6.Perfekt festtaske, der pifter alting op. Jeg er vild med farvespillet, størrelsen og prisen. Flyt lige hjem til mig lidt, tak. Taske fra Vero Moda 300,- HER*

7.Jeg er en sucker for tøj der kan dresses op og ned, og denne her kjole er nærmest perfekt til alle formål. Jeg kan både se den på en bryllupsgæst med stilletter og på en der skal i Netto med tømmermænd og sneaks. Den kan det hele og den er skidepæn, og så forener den to af mine yndlingsting for tiden, nemlig prikker og grøn. Genialt. Kjole fra & Other Stories til 750,- HER*

8.Jeg har for nyligt modtaget denne her fuldstændig vidunderlige vatterede jakke i gave og jeg glæder mig åndssvagt til at indvie den. Den er endnu smukkere i virkeligheden og simpelthen så blød og lækker. Jeg er i det hele taget ret pjattet med Noa Noa for tiden… Om det er mig der er ved at blive en rigtig dame, eller om det er Noa Noa, der er blevet yngre, melder historien ikke noget om …. Jakken finder I til 1200,- HER

9.Godt nok har jeg allerede to par Falcon sko, et par i lyserøde og et i hvide, men det er også nogle af de sko jeg er allermest glad for, og de her i beige/rosa læder skal jeg også have fødderne i asap. Adidas Falcon i Beige til 950,- HER*

10.Hej nye sommerjakke! En fancy denimjakke, der passer til alle mine sommerkjoler. Ja tak. 999,- hos Selected lige HER*

11.Jeg har fuldstændig overgivet mig til farven lilla efter at have været ivrig modstander i årevis. Men det er sgu pænt altså. Og denne her nederdel kan jeg sagtens se mig selv i …. 180,- HER*