Tung weekend, let mandag

Det har egentlig været en god weekend, sådan på papiret, med masser af kvalitetstid, afkrydsede punkter på to do listen, god mad, brætspil og børnelatter, og jeg kunne, hvis jeg ville, sagtens undlade at fortælle om alt det den også var. Nemlig skide tung. Det har nemlig været sådan en weekend, hvor bølgerne er gået lidt rigeligt højt, voksenlunterne har været korte og vi har kørt på de sidste dampe vi havde tilbage hver især ovenpå en hård periode med jul, ferie, uløste konflikter, hverdag, renovering, hund, dårlig planlægning og alt det løse, der gjorde at alting gik i hårdknude lørdag aften, og Michael og jeg havde et skænderi, der må have givet genlyd i hele Nordsjælland. Vi skændes sjældent, så godt som aldrig, fordi vi er forholdsvis gode til at tage alt i opløbet, så når vi gør, altså skændes, føles det altid som jordens undergang, hvilket bestemt også var tilfældet i weekenden, og jeg tudbrølede ned i en pande bananpandekager søndag morgen, hvor der stadigvæk var lidt mange gnister af de dumme slags i luften, til trods for en regel om aldrig at gå i seng uden at løse eventuelle konflikter, men engang imellem kommer man ingen vegne og søvn er nødvendigt, og det kan enten føles mindre eller større når man vågner igen, og i denne omgang var en opfølgning nødvendig. Ding ding, round 2.
Heldigvis lettede tågerne, selvfølgelig, og alting blev lyst igen, lysere endda, som gerne er tilfældet når alt er blevet væltet ud på bordet. All is good in the hood, og jeg gik lykkelig og lettet i seng i går aftes og vågnede lige sådan. Som sagt kunne jeg i princippet sagtens undlade at fortælle jer om det, særligt fordi det lige ligger og balancerer på grænsen af det private kontra det personlige, men jeg synes faktisk, at der også skal være plads til den slags. At I både får alt det gode og lykkelige med, men også det svære, og nogle af de trivielle, kedelige, leverpostejsagtige og helt almindelige sider af mit ret almindelige liv. Jeg håber, I er enige. Nu er det mandag, og jeg tilbringer den på Confetti kontoret, hvor skabet altid er fyldt med p-tærter, (eller i hvert fald indtil MM returnerer) og kaffen er varm. Klokken nærmer sig 16, og jeg havde egentlig besluttet mig for at tage sent hjem i dag, men jeg har været usandsynligt effektiv, sikkert på grund af mine lettede skuldre og snerten af nyforelskelse sådan en ordentlig omgang udluftning i parforholdet kan give, og jeg tror faktisk, at jeg vil lukke ned om et øjeblik og drible hjem til min skideskøre skidedejlige familie, mit vasketøj og rugbrødsmadderne.

God aften (og ja, jeg skylder et shoppeindlæg… Det kommer. I aften!)

18 replies
  1. Sophie says:

    Der beskrev du lige weekenden herhjemme 🙈

    Vi har aftalt, at det er en ommer i næste weekend😜

    Kram herfra

    Svar
  2. Nanna says:

    Hvor er det bare lækkert at du deler hverdagen (og weekenden) lige som den er! Det gør det bare endnu bedre at følge dig når du viser virkeligheden – i hvert fald hvad der også minder om min virkelighed 🙂

    Svar
  3. Signe says:

    Hvordan skændes man mest hensigtsmæssigt, når man har børn? Jeg spørger, fordi vi selv lige har fået en lille, og jeg hader mig selv for de gange, hvor vi er kommet til at hæve stemmerne og skændes i hans nærvær… Hvordan pokker gør man? Går ud i skuret?

    Svar
  4. Christina says:

    Sådan en weekend, havde vi i forrige weekend. Og med en mand der i øjeblikket kun er hjemme i weekenden, ja så føltes den weekend spildt og jeg glædede mig til, at han kørte igen. Og det går jo ikke. Denne weekend var heldigvis god – ja, det er de fleste jo.
    Tak fordi du deler. Vi er jo bare mennesker.

    Svar
  5. E says:

    Tak, tak, tak. Det er så let at bilde sig ind at alle andre går og aldrig skændes eller bliver frustrerede over hinanden. Især på de sociale medier ser alting altid så skideperfekt ud. Tak, fordi du viser at det også er sådan det er at have en familie. Og at det er okay.

    Svar
  6. Marianne says:

    Jeg tror, det er derfor, jeg så godt kan lide at følge med herinde. Fordi der er plads til lidt af det hele, det er dejligt. Og så kan jeg virkelig også godt lide at følge med, for du virker simpelthen så sød 🙂

    Svar
  7. A says:

    Tak for at dele <3 Du beskrev fuldstændig lige vores weekend! Man skulle næsten tro at der var noget i luften hva?! Men hvor er det befriende at vide, at andre par også kan skændes så det brager. Også selvom man udadtil er en lykkelig familie og et lykkeligt par.

    Svar
  8. Katrine says:

    Der må altså have været noget i luften den her weekend! Måske det møgkedelig regnvejr? Søndag aften var jeg så brugt oven på en weekend, hvor manden arbejdede og jeg var alene med begge børn, som hverken ville hinanden eller mig eller noget som helst. Så det var op ad bakke, selvom vi også hyggede med spil, besøg og kagebagning. Heldigvis er der jo en dag igen i dag og selvom morgenen også lige startede med rigelig høj stemmeføring, så var det som om alt det dumme var væk, da vi igen samledes her til eftermiddag. Dejligt at du deler, og at andre i kommentarfeltet også deler, for man kan godt nok føle sig som den eneste i hele verden med dumme weekender, hvor man jo skal HYGGE SIG og uploade alt muligt idyllisk på IG!

    Svar
  9. Trofast says:

    Vi skændtes også så meget, at jeg fik ondt af vores børn i weekenden. Der nåede jeg at tænke, at vi var forfejlede som par og som forældre – nåede også at tænke, at hjemme hos Sneglcille skændes de aldrig. Så af hjertet TAK fordi du deler. Det betyder alverden!

    Svar
  10. Nina says:

    Jeg tænker som signe … hvordan skændes man, når der er børn i huset ?
    Og nævner børnene noget til ker, for det lyder som om, i har været ret højrøstede 😆😬
    Og tak for din ærlighed ❤️

    Svar
  11. Ida says:

    Tak.
    Dét er lige præcis noget af det jeg syntes der også mangler på de sociale medier. Tak fordi du deler 💭

    Svar
  12. Karen says:

    Tak for din ærlige blog – Jeg vil lige som et par andre spørge om du vil dele nogle af dine tanker om hvordan man bedst takler skænderi og dårlig stemning mellem de voksne når der er børn i familien. Vi har selv 3 små børn og den ældste af dem er meget opmærksom på stemningen mellem os voksne. I weekenden hvor vi var kommet til at vrisse lidt af hinanden lavede han et ‘kyssested’ i stuen med ‘levende’lys (LED) til os. Vi blev rørte og glade begge to, og stolte over af han over at han havde set at det lige var dét vi havde brug for. Tak om du på et tidspunkt vil dele dine tanker om emnet, hvis det ikke bliver for privat. Mvh Karen

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *