Socialisering som tilflytter

Vi har nu boet i Hornbæk i knap et år og vi er så småt ved at være faldet på plads. I hver fald mentalt og følelsesmæssigt. Fysisk og byggemæssigt, not so much, men det vidste vi allerede godt ville tage tid, da vi satte underskrifterne på vores lille faldefærdige dødsbo, og det skal nok komme – Vi er godt på vej allerede.
Det har taget tid og uendelige samtaler, og har kostet en del frustrationer og tårer, fra mit vedkommende primært. Michaels frustrationer har primært bundet i mine, hvilket selvfølgelig har tredobbelt de følelser jeg allerede gik med og i en periode skabt en virkelig strid spiral af frustration og rutsjebanefølelser for mit vedkommende.

Udover at jeg selvfølgelig savnede og fortsat savner København helt vildt, var det hele på en måde for stor en omvæltning, både med positivt og negativt fortegn. Alt imens at jeg var fuldstændig hjerteknust over at undvære mit kendte nærmiljø, mine veninder og følelsen af at have alting lige ved hånden, var jeg betaget af og nyforelsket i mine nye omgivelser, naturen, vandet, roen, fællesskabet og mit hus, min mands fornyede energi og børnenes harmoni, hvilket stod i stor kontrast til min egen panikfølelse, der både føltes ambivalent, halvforkælet og virkelig egoistisk. Jeg følte mig ærlig talt som verdens største idiot meget af tiden, og var på et tidspunkt reelt bange for at det aldrig ville udligne sig, og at jeg ville forvandle mig til en indebrændt sur røv med konstant udlængsel og fortrydelse væltende ud af begge sko. Jeg tror måske også at min mand havde samme frygt, hvilket godt kunne have en del af skylden i den lidt ru periode vi havde for nyligt (hvilket heldigvis er lettet igen i øvrigt).

Gradvist er alting blevet bedre i den afdeling. Selvfølgelig hjalp sommeren en hel del på alt og jeg gik vinteren i møde med en anelse frygt for om følelsen af at bo et forkert sted uden et netværk ville vokse sig enorm – For det er jo det ALLE har sagt. Ja ja, Hornbæk og andre strandbyer er røvfede om sommeren, men vinteren! Åh, vinteren!
Hvilket også var en af grundende til at jeg i sensommeren besluttede mig for at gøre en seriøs indsats i at række ud til de resterende beboere i vores lille by og skabe et netværk at varme mig på. For noget af det jeg savnede allermest var at have nogle at mødes med spontant. Til kaffe. Til vin. Til gåture. Til legeaftaler (ja, til børnene sgu da). Alt sådan noget.

Heldigvis havde andre haft samme tanke, og det hele startede med en fælles messengersamtale på Facebook med en stor håndfuld damer fra området, og en middag blev sat op kort tid efter. Derefter tog tingene fart, og vi er i skrivende stund over 40 kvinder fra Hornbæk området i en Facebook gruppe. Vi har mødtes både allesammen til fællesspisning og en julefrokost, og på kryds og tværs, til kaffeaftaler, surfing på stranden, børneleg, biograf, alt det der jeg savnede. Nu er planen at der er et fast møde en gang om måneden, hvor dem der kan, mødes til mad og vin på Hornbækhus (et hotel i byen med fællesspisning og mega fede lokaler).

Rigtig mange af jer, der selv er flyttet nye steder hen eller går med overvejelser om det, har spurgt ind til hvordan man gør. Og nu er jeg på ingen måde ekspert på området, men jeg har dog lært lidt over det seneste års tid.

Har du børn, sker det helt automatisk via dem. Man møder og snakker med rigtig mange andre voksne i institutionerne og på skolen, til arrangementer og på legepladsen. Nogle gange klikker man ekstra meget med en mor eller far, og så er det sgu bare noget med at invitere på kaffe.

Sociale medier. Opret en gruppe, eller undersøg om det allerede findes og arranger noget fælles der igennem. Det behøver virkelig ikke at være mere end kaffe på en lokal café.

Husk at langt de fleste enten er i samme situation eller har været det, og at de fleste mennesker gerne vil udvide deres netværk og have nye relationer. Så smid frygten for et nej og inviter folk du synes er nice på en vennedate. Hvad er det værste, der kan ske?

Vi har allerede fået et virkelig tæt forhold til flere i byen, og har faktisk langt flere spontane gæster end da vi boede i København. Nogle gange til aftensmad og vin hele aftenen, andre gange en halv kop kaffe og en sludder. Det er SÅ hyggeligt, og meget anderledes end hvad jeg er vant til. Det krævede lidt tilvænning i starten for mit vedkommende, men nu elsker jeg det. Virkelig. Når naboen står udenfor vores dør klokken 21 om aftenen med en dåseøl i inderlommen, eller når børnene i nabolaget kommer og spiser med. Det holder altså!

Det kræver lidt benarbejde og åbenhed, men det er det hele værd.
Jeg savner København, jeg savner mine veninder, men som jeg har det nu, vil jeg ikke bo andre steder end hvor jeg gør, og jeg er virkelig glad for mine nye bekendtskaber, hvor der i blandt dem helt klart er op til flere som jeg ved kommer til at have stor betydning i mit liv. Tænk at man kan det i sine 30ere ?!

… Del endelig jeres egne erfaringer i kommentarfeltet. Jeg har på fornemmelsen at vi er mange, der kunne bruge et kærligt skub og nogle gode erfaringer.

40 replies
  1. Jeanette Lind says:

    Hej Cecilie 🙂
    Jeg er nytilflytter (dog til Dronningmølle) og vil så gerne være med i jeres fællesskab – hvordan finder man ind?
    <3

    Svar
  2. Mia says:

    Som nylig tilflytter til en lille by uden legeplads, ugen cafeer og butikker, generelt uden egentlige naturlige mødesteder og samlingspunkter, følger jeg lige med her. 😅 Måske nogen i kommentarfeltet har erfaringer, jeg kan bruge.
    Jeg har to små børn, som jeg hjemmepasser, så lige nu er institutionen heller ikke et naturligt sted at falde i snak med folk. 😅
    Heldigvis har vi hilst på en håndfuld af naboerne, og selvom de er mellem 20 og 60 år ældre end min mand og mig, håber jeg på, at det kan udvikle sig til venskaber hen ad vejen. ☺

    Svar
    • Mette says:

      Hej Mia.
      Nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men mange kommuner hvor man har mulighed for at hjemmepasse har også oprettet legestuer/fællesskab for mødre der hjemmepasser. Min svigerinde har været i din situation og fandt nogle fællesskaber derigennem.

      Svar
      • Mia says:

        Kr har desværre ikke været i stand til at finde nogen deciderede fællesskaber for hjemmepassere, men er heldigvis stødt på et par andre, som passer deres børn hjemme, på biblioteket i nabobyen. ☺

        Svar
  3. Camilla says:

    Jeg gad også godt have lidt mere konkrete tips til, hvad man gør for at skabe relationer. Jeg er flyttet til udlandet og savner utrolig meget sådan et fællesskab af spontane kaffe,- vin,- hyggeaftaler generelt. Hvordan kom I i kontakt med hinanden helt fra begyndelsen? Var det igennem børnene? Tak for et inspirerende indlæg 😃

    Svar
    • Heidi says:

      Hej Camilla
      Hvis du bor i et område med mange expats, vil der typisk være mange grupper på facebook og måske også meetup.com (ved ikke om det eksisterer mere?), hvor der er andre der også gerne vil udvide deres netværk.
      Jeg boede i Schweiz i en periode og fik en stor omgangskreds med mange søde mennesker via forskellige meetups. Der var alt fra bogklubber til meetups med børn, hvor man kunne møde andre.

      Svar
      • Camilla says:

        Hei Heidi, tusind tak for dine inputs, så fedt at høre, at det ikke behøver være mere kompliceret 🙂 Jo jeg er medlem af diverse grupper på facebook, men synes ikke rigtig der er så mange initiativer til meetups. Jeg har tænkt på mange gange, om det var noget jeg selv skulle arrangere. Tror dette må være tegnet til at få det sat i gang 😀 Tak for dine fine indspark og god weekend!

        Svar
    • Jytte says:

      Camilla, er du med i “Danske kvinder i udlandet” på FB? Vi er, bogstavelig talt, danske kvinder i alle aldre i enhver flække af verden. Selv er jeg i Oslo og mine bedste venner er norske. Det hele startede en dag på stranden i 1991, jeg sludrede hyggeligt med en pige på min alder og jeg tog mod til mig og spurgte om hendes telefonnummer, da vi skulle gå. 4 skønne veninder kom der ud af det <3

      Svar
      • Camilla says:

        Hvor hyggeligt at høre, Jytte 🙂 Det er faktisk også Oslo, jeg selv er havnet i, og jeg er medlem af ‘Danskere i Oslo’, men ikke ‘Danske kvinder i Udlandet’ – den må jeg lige finde. Jeg prøver også på at sætte mig selv derud, hvor jeg opsøger nye mennesker, feks til yoga, men synes også det kan være en lille smule grænseoverskridende at skabe nye venskaber og relationer på en forceret måde. Jeg er nok også mest til tilfældigheder der opstår, hvor man så griber muligheden – som du gjorde den dag på stranden i 1991 🙂 Tak for dit input!

        Svar
    • A says:

      Jeg er med dig her! Vi er flyttet til Kina, og det ér bare en udfordring at starte nye venskaber. Jeg føler dog hele expat miljøet har taget utroligt godt imod os, men nøj hvor jeg savner en tæt veninde herude. Og don’t even get me started omkring sprogbarrieren – dét er en kæmpe udfordring hvis man gerne vil skabe lokale venskaber!

      Svar
  4. Jette says:

    Jeg vil også gerne følge med i kommentarsporet.
    Flytter til en mindre by (Mejrup ved Holstebro) midt februar, kan ikke finde noget ‘unge-kvinder’/‘unge-tilflyttere’ for byen, når jeg søger på facebook og nettet generelt, og har ikke fået nye venner siden uddannelse for 6 år siden, så føler mig ikke særlig god i den henseende🙈
    Så er også interesseret i gode fif

    Svar
    • Anne says:

      Jette, jeg er vokset op omkring Mejrup og har gået på Mejrup skole. Jeg har en veninde som er flyttet til Mejrup og jeg kunne lige spørge hende om der findes en facebook gruppe? Hvis der bare findes en “Mejrup-gruppe” kunne du måske skrive der til en start 😊
      Ved i øvrigt at rigtig mange unge flytter til Mejrup, så det skal nok blive godt 😊👍🏻

      Svar
      • Jette says:

        Du må meget gerne spørge hende om der findes noget for unge tilflyttere 😊
        Og ellers er der en facebook Mejrup-gruppe, hvis jeg blir så modig 😉

        Svar
        • Anne says:

          Så har jeg hørt fra hende og det ser ud som om, at du må tage dig mod til at skrive på den facebook-gruppe som allerede er. 😊 held og lykke 🙌🏼

          Svar
    • Jeanette says:

      Hej. Jeg bor der også 🙂 Mejeup har lige vundet en konkurrence om fællesskaber, og du kan også finde flere grupper på facebook. Held og lykke – det er en dejlig by med MANGE børnefamilier (og dermed folk i 30’erne også)

      Svar
      • Jette says:

        Jeg glæder mig virkelig også til at flytte dertil lige om lidt. Og fulgte spændt med i konkurrencen 😊 Tænker på om der er nogen specifikke grupper; fx for unge børnefamilier i byen? Jeg kan ´kun´ finde ‘Mejrup’, ‘Mejrup borgerforening’, ‘Mejrup køb, salg og bytte’,’bodyfit Mejrup’

        Svar
    • Susanne says:

      Jeg er også tilflytter til Holstebro, og har boet der i 3-4 år nu, men har stadig lidt svært ved møde nye mennesker udenfor arbejdspladsen. Jeg vil derfor også gerne være med i et fællesskab, hvis der bliver oprettet noget 🙂
      Jeg er i midten af 30’erne, drikker både kaffe, øl og vin og er også med på en god omgang træning (fx. løb, badminton, fodbold). Håber vi kan nogle fælles interesser! 🙂

      Svar
  5. Marie says:

    De kyst byer kan et eller andet 🙂 det med at sæsonen slutter og alt bliver stille gør at man bliver bliver god til at skabe lidt ekstra hygge. I starten elskede jeg højsæsonen nu elsker jeg lige så meget uden for sæsonen og de muligheder den giver. Det fedeste er at jeg har fået ‘legekammerater’ igen, nogle jeg surfer med, bader, leder efter rav osv det er mega hyggeligt. Jeg tror det er super vigtig at man selv er åben og banker på nogle døre og siger hey skal vi ik gå en tur eller drikke en kop kaffe. De jeg flyttede herud syntes jeg det første år især at det var super grænseoverskridende at dukke op til ting alene, starte aktiviteter jeg ik ku finde ud af og være åben og tage kontakt til folk jeg ik kendte og præsentere mig som ny og invitere mig selv til ting alla jeg har hørt i mødes hver onsdag må jeg ik være med. Men det har virkelig givet pote og har fået et kæmpe netværk – så mit råd skal være at klø på det er guld værd (og man bliver sgu også lidt stol t af sig selv)

    Svar
  6. Karina says:

    Vi er flyttet fra Kbh til Langeland. Og jeg kan kun være enig i, at det at have børn er en stor hjælp til nye bekendstskaber. Vi har også en slags klub for mødre, og vi mødes til ladies night ca hveranden måned. Det er genialt!

    Svar
  7. Kamilla says:

    Af nysgerrighed kommer jeg til at tænke på det, som du tidligere har skrevet i forhold til ‘ubehag’ i forbindelse med større kvindeforsamlinger – som jeg i øvrigt (virkelig) deler!! (Måske også i forlængelse af at jeg også tidligere er blevet mobbet)
    Hvordan overkom du det – og er kan du stadig have det sådan? Tak for dig! Så dejligt at vi må følge med i din hverdag – både op- og nedture.
    Mange hilsner,
    Kamilla

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har det stadigvæk sådan, big time. Men nogle gange skal man bare springe ud i det og gøre det alligevel. Jeg tvivler på at det nogensinde går helt væk, men det hjælper at komme afsted og så bare tage usikkerheden med og forsøge at mane det til jorden.

      Svar
  8. Mette says:

    Og selvom man har boet i den samme by hele sit liv, så kan det også være rigtig godt at lave nye vennekonstellationer, som kan noget andet og sjovt og vildt, fordi man starter det op sammen, med en bevidsthed om, at man godt gider hinanden. Sådan en flok er jeg del af. Og den blev grundlagt fordi vores store og små børn tog opmærksomheden og vi havde brug for et sted hvor vi ikke var mødre, men venner der kunne alverden sammen. Fra kulørte drinks til motionsløb, biografture, museer & kagekurser til møder på kryds og tværs & kaffe og festivaler. Det er genialos. 😉

    Svar
  9. Marie says:

    Vil blot nævne, at man behøver jo heller ikke at være ny-tilflyttet for at komme i gang! Blev skilt for et lille halvt år siden, og jeg har ikke tal på hvor mange “gode bekendte” der er blevet til tætte venner i processen. Børnenes venners forældre, både mødre og fædre, især, men også nye naboer (er flyttet men blevet i nærområdet). Man må også godt bede om hjælp til praktiske ting, jeg har kun fået positiv respons på det. Selvom det føles grænseoverskridende at spørge. Råb højt – alle bliver glade for en invitation, og alle vil gerne hjælpe!

    Svar
  10. Signe says:

    Det er bare super inspirerende ❤️ Tak for at dele dine tanker med os alle – det er så skøn læsning! Kh

    Svar
  11. Pernille Rothaus Brandt says:

    Spændende læsning. Er selv flyttet fra KBH V til Bornholm. ( i 2007 godt nok )Uden at kende ret mange.
    Og ja børn er jo en rigtig god vej til nye bekendskaber. Har budt og er blevet budt på meget kaffe, når der skulle hentes fra legeaftaler. Jeg meldte mig til Forældreråd i vuggestue og børnehave.
    Der ud over har jeg fået venner for livet via min arbejdsplads.
    Ved også at der via FB er grupper for tilflyttere her på Bornholm.

    Hilsner
    Pernille

    Svar
  12. Cecilie says:

    Sejt at du sådan tager tyren ved hornene – også selvom du beskriver dig selv som introvert og utryg ved større forsamlinger. Det kræver mod! Det kan du være stolt af, især på de dumme dage!

    Svar
  13. Sidse says:

    Har stor respekt for at du har turdet række ud på den måde. Vi står selv og skal til at kigge på købehus – allerhelst vil jeg finde et i det område vi bor hvor vi kender folk fordi jeg netop er bekymret for om man nu vil blive alt for ensom hvis vi flytter til et andet og mere yderliggende område af byen (selvom jeg som hovedregel trives virkelig godt i eget selskab). De huse vi ønsker er dog svære at finde her i området så er så småt ved at vænne mig til tanken med troen om at man selvfølgelig nok skal finde sig til rette et nyt sted selvom man er introvert og lidt bekymret for afvisninger – særligt efter dette indlæg. Så tak for det!

    Svar
  14. Helene says:

    Altså, når jeg læser det her, så tænker jeg, hvordan du overhovedet kan savne at bo i København!😁🙈 Vi er flyttet lidt udenfor Århus, og jeg savner virkelig at der er mere socialt samvær her. Er død misundelig på de der spontane rødvinsaftener, du beskriver! Tror det skyldes, at vi nu bor i en forstad..havde vi flyttet længere væk til en mindre by eller landsby så var det sociale nok noget man dyrkede mere. Dont Know. I hvertfald så lyder det I har fået opbygget i Hornæk som noget unikt og virkelig fedt!

    Svar
  15. Julie says:

    Hej Cecilie.
    Når du skriver Hornbæk området, gælder det så også Helsingør? Eller er det måske lige lovlig langt væk? Jeg er nytilflytter til Helsingør fra København og pt på barsel. Savner lidt at lære nye mennesker at kende i området. Lyder super hyggeligt med jeres fællesskab 🙂 Kh Julie

    Svar
  16. Malene says:

    Hej Cecilie
    Vil du ikke fortælle om Ottos skoleskift. Han er vel på sin tredje skole allerede? Hvordan tager han det? Er det bare folkeskolen?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Han stortrives, tak. Hvilken skole og videre detaljer omkring det, har jeg ikke lyst til at dele. Der bliver det for privat 🙂

      Svar
      • Malene says:

        Heller ikke jeres overvejelser? Jeg synes, at det er børnenes skole/børnehave der er det mest afgående ift. Flytning. Vil så gerne høre nogle andres tanker.

        Svar
  17. rikke clausen says:

    Hej jeg har lige set dig på Bye Bye Baby og følger dig nu på Bloglovin (som den første ever!! ;-)) vil dog bare høre hvilket mærke den hvide T-shirt er, på billedet hvor du sidder på en havestol med et glas hvidvin?
    vh Rikke

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *