Sneglehytten: Status januar 2019

Ok! Et år er gået siden nedrivningen gik i gang og vi har nået MEGET (se videoen her som er et år gammel)

I hovedhuset mangler vi en del finish ting, møbler og opbevaringsløsninger. Ovenlysvinduer i køkkendelen, der også fortsat står uden loft. Alle vores vinduer skal udskiftes med tiden, og vi ønsker os på et tidspunkt nye stikkontakter og nogle andre småting hist og her. Men vi er langt, mega langt. Og jeg glæder mig helt tosset til vi kan begynde at købe møbler og indrette os ordentligt. Men lige nu går alle penge og al energi på byggeriet. Øv. Men det kommer! Og som sagt, vi er meget længere end jeg turde regne med på nuværende tidspunkt! 

Udvendigt er en anden historie og vejret er imod os, og det er mildest talt mega frustrerende. Der er kommet en del ekstra skader på huset som følge af det stillads og facadearbejde vi har haft den sidste måneds tid (husk husk husk at tage før-billeder inden I hyrer håndværkere. Det kan virkelig betale sig) og efter at stilladset er blevet pillet ned, ser huset endnu værre ud end før (resten af arbejdet kan først laves når temperaturen stiger til foråret). Dernæst er der annekset og tilbygningen, men alt det må I høre mere om i et seperat indlæg, når vi for alvor går i gang om to uger. 

Vi er i det hele taget gået lidt i stå de seneste måneder. Gejsten røg og hverdagen fyldte mere end normalt, så vi besluttede at tage et skridt tilbage og holde lidt pause med de helt store ryk. Det var en god ide. Meget. For nu er vi ved at få blod på tænderne igen, og det begynder at være sjovt. 

Jeg laver en ny house Tour i huset ala den jeg linkede til tidligere i indlægget, i næste uge (jeg har sat tirsdag af til det), hvor I bedre kan se, hvor langt vi er og hvilke ting der er færdige og hvad der er endt helt helt anderledes end først planlagt … 

I dag skal der styr på nogle flere indvendige ting. Renovering gør det stort set umuligt, at indrette sig og når man er lidt af en rodehoved i forvejen og har en lille håndfuld børn, kan det godt tage overhånd med roderiet og det er helt klart tilfældet her. Så der er en del ting, der skal ryddes op og ud i (igen igen i-fucking-gen). Og jeg vil atter forsøge mig med Marie Kondo … Først gælder det vores skabe og skuffer. De trænger. I den grad. 

God dag 

2 replies
  1. Charlotte says:

    Kan kun sige ja ja ja til fotos før, under og efter husarbejde.
    Vi havde en forsikringssag efter vandskade og de troede simpelthen ikke på der havde været så mange stikkontakter i en kælder… Men jow jow… her er santlige billeder af rummene med og uden ting i og i helfigur nærbillede. Vupti kunne vi få alle vores stikkontakter (de troede heller ikke på det var pæne kontakter der sad i en 80 år gl kælder – så nærbillederne hvor man ku se modellen, fik dem til at klappe i og reetablere det manglende. Og det var endda en meget samarbejdsvillig forsikring vi havde! Its all in the detail….

    Dejligt I fået energi igen og Marie Kondo er the bomb. Selv mine unger elsker deres nye, ryddede skabe og “oprette” t-shirts m.m. 🙂

    Svar
  2. Anna says:

    Jeg er SÅ enig med dig mht Mørkeland; jeg kan slet ikke forstå at man vil fylde sit liv med død og sorg som underholdning!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *