Opskrift: Spinatrisotto

Se flere opskrifter HER.

Herhjemme er det næsten altid mig der laver mad. Jeg synes det er ok sjovt det meste af tiden, og er også ret god til det. Michael har tre-fire hofretter, som han ind imellem laver til stor glæde for alle. En af dem er risotto. Han er SÅ god til det og jeg kunne ikke drømme om at gøre ham kunsten efter. Eller det vil sige, det gjorde jeg så alligevel i torsdags. Med kæmpe succes. Det smagte SÅ godt.
Den blev lavet lidt på slump, så opskriften har været en anelse svær at få ned på skrift, men jeg tror det lykkedes.

Spinatrisotto til 4 personer (5 hvis den serveres med tilbehør)

400 gram risottoris

1,5 liter kraftig grøntsagsbouillon (Jeg brugte tre bouillonterninger til 1,5 liter kogende vand)

Hvidvin (hvad der svarer til lige knap en halv flaske. Man kan med fordel drikke den anden halvdel til maden)

En sjat olivenolie

1 løg

1-2 fed hvidløg

3 tsk timian

2 tsk paprika (eller endnu bedre: chili!)

5-6 knolde frossen hakket spinat, let optøet (jeg havde det stående i en skål på køkkenbordet i en times tid inden jeg gik i gang)

To håndfulde friske spinatblade (jeg brugte en halv pose skyllet baby spinat, og den anden halvdel blev til en salat)

salt og peber

50 gram smør

En god håndfuld valgfri ost (jeg brugte mascarpone, fordi jeg er en gris)

Svits fint hakkede løg, presset hvidløg, timian og paprika/chili i lidt olivenolie
Tilsæt risottorisene og rør rundt et minuts tid. Tilsæt nu vin og lad det hele simre i et par minutter. Tilsæt den frosne spinat og rør rundt endnu et par minutter. Nu skal der hældes bouillon på lidt af gangen cirka hver femte minut. Rør ofte i risottoen og tilsæt væde løbende i takt med at risene absorbere det. Det tager en lille halv time at bruge al bouillonen og få en god cremet konsistens.

Til sidst tilsætter du smør, hakket frisk spinat, ost salt og peber.
Server med det samme!

Vi spiste en simpel salat til lavet af spinatblade, en rest kogt quinoa og bagte søde kartofler vendt i lidt soya og gomadressing.

 

6 replies
  1. Nadja says:

    Kære Cecilie,

    Det ser så lækkert ud! Jeg har et spørgsmål, som jeg håber, du vil svare på. Måske i et indlæg for sig. Jeg er ikke vegetar, men min mand og jeg spiser mindre og mindre kød, og det er vi ret vilde med. Vi har en søn på 1 år, og det er jo skide vigtigt, at han får protein. Som vegetarmor til fire, må du have nogle gode råd og forslag til vegetarretter med rige proteinkilder?

    Tak for dig!

    Svar
    • Sneglcille says:

      Hvor dejligt, at I har skåret ned på kødet 🙂
      Linser, bønner, nødder og en del grøntsager indeholder rigtig meget protein, så de ingredienser bruger vi stort set dagligt, men vi bruger også ind imellem tofu og æg som proteinkilde (omelet, røræg, tærte med æg, og tofu ristet med krydderi på panden eller bagt i ovnen med rasp omkring som en slags nuggets). Der er rigtig mange muligheder, det tager bare noget tid at vænne sig til at tænke kødet ud af sine retter.
      En af de nemmeste begynderretter er uden tvivl “kød”sovs med linser istedet for kød (beluga- eller røde linser er bedst, synes jeg). Man kan også smide en dåse bønner i og så spise det som chili sin carne, eller man kan bruge den i lasagnen, eller som fyld i tortillas. Jeg bruger denne grundopskrift:

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *