Inspirationscitater og Impostor syndrome

I dag er første dag i resten af dit liv. Make it count…
For fanden hvor kan den slags inspirationscitater ind imellem få mine øjne til at rulle helt om i nakken, men det er jo for fanden rigtigt meget af det, og helt simple sætninger kan nogle gange gøre en forskel. Jeg lever selv efter en del sætninger, jeg minder mig selv om ganske ofte. Man fortryder ikke det man gør, kun det man ikke turde gøre, og Tilgivelse er kun et punktum
for eksempel.

Og så er der den indledende sætning til det her indlæg, som muligvis er en af de mest tyndslidte og som jeg på ingen måde har brugt. Indtil nu. Lige præcis i dag kiggede jeg mig selv i spejlet og sagde det højt. I røven på en masse andre ting, jeg også sagde til mit spejlbillede, som bliver imellem mig og mig.
Hvorfor? Fordi jeg har nogle indre dæmoner, der er begyndt at vise sig efter længere tids dvale, og gør noget ved mig, der hverken er klædeligt eller behageligt. Hverken for mig, eller min familie.
Min mand sagde til mig i går (lettere frustreret over min frustration) : Du har jo alt!
Og til det svarede jeg, med tårerne styrtende ned af mit ansigt, JA! Og præcis derfor er det svært at have det sådan her.

For ja, jeg har alt. Og jeg er grundlæggende glad. Til tider lykkelig.
Men jeg lider som rigtig mange andre hardcore af Impostor syndrome (som jeg synes skal staves imposter, men som google er uenig i), hvilket gør at jeg konstant er på vagt, og ikke helt synes, at jeg fortjener det jeg har, og er rædselslagen for at miste det.
men som min fornuft og det selvværd jeg trods alt har, selvfølgelig maner i jorden. Det er jo vanvid. Hold dog op.
Det har fyldt mere end det bør på det seneste, meget meget mere og hvor jeg tidligere har kunne bruge det som en styrke, er det langt fra tilfældet for tiden. Og det går ud over mit humør, min inspiration, mit engagement og mit overskud, og nu må det være nok. Det er simpelthen så uklædeligt som noget kan være, og jeg orker det ikke. Jeg skal finde min gnist igen, for den er der, det kan jeg mærke, jeg skal bare lige finde frem til den, og jeg starter i dag, blandt andet ved at tale med mig selv i spejlet åbenbart, og at fortælle jer om det, selvom det er det sidste jeg har lyst til, for jeg synes faktisk det er skide pinligt og hamrende åndssvagt, og så har jeg genset denne her.

20 replies
  1. Anne says:

    Du er god nok! Og du er så mega stærk over at du er åben omkring dine usikkerheder og problemer! Kæmpe virtuel krammer <3

    Svar
  2. Henriette says:

    Kære dig. Jeg tror faktisk det er forbavsende almindeligt, at når man har opnået alt det (eller i hvert fald det meste af det) man gerne ville, så følger den forventede zen og lykkefølelse ikke med. Og så kan man så slå sig selv i hovedet med det. Men at du indrømmer det, er et skridt den rigtige vej. Det er lysår bedre end al lade som om alt er fint. Jeg ved ikke så meget om hvorfor, det er sådan eller hvordan man slipper af med det. Måske sidder det bare inden i dig altid, men har ikke haft tid til at tage over, fordi der har været så meget andet de sidste par år.
    Nå. Nok lomme psykologi herfra……
    Jeg synes du er ualmindeligt sej❤️

    Svar
  3. Janni says:

    Jeg har tit tænkt på, at det må være virkelig svært at være blogger, når man er i underskud og humøret ikke lige spiller. Men du viser så fint alle følelser på aå fin en personlig og ikke for privat måde. Det er meget imponerende, synes jeg. Dit liv ser så perfekt og idyllisk ud på overfladen og jeg synes det er så skønt at du også deler de svære følelser og viser flere sider end det. Det er helt sikkert en af grundene til at jeg følger med. Håber du snart finder ‘dig selv’ igen.

    Svar
  4. Melissa says:

    Jeg er selv hardcore slave af impostersyndrom. Fedt at du sætter ord på hvor åndssvagt det egentlig er og hvor svært det er samtidig ikke helt at føle sig velkommen i det som man har kæmpet for! Jeg ser straks den TedTalk og klapper (som sædvanlig) i hænderne af dit mod!

    Svar
  5. Simone says:

    Tusind tak for at dele denne side af livet med os. Jeg tror, at det er noget langt de fleste af os kender til. Jeg gør i hvert fald og er så taknemmelig for, at du har styrken til at åbne op og dermed lade mig vide, at jeg ikke er alene. Jeg håber mest af alt, at du også selv får noget ud af at dele, men dine tanker kommer i den grad også mig (og helt sikkert andre) til gavn. Kæmpe tak og kæmpe kram. Nu ved jeg godt, at du ikke har efterspurgt råd og kan jo se, at du har nogle redskaber, du tager i brug i de mindre fede perioder, men jeg er netop gået i gang med at læse ‘Livet er en gave’ af Gill Edwards. Jeg har egentlig længe gået og rullet øjne af den og fnyst lidt over titlen og mine fordomme om indholdet, og jeg kan da heller ikke se mig fri for at tænke, at forfatteren er lige lovlig naiv og snæversynet, men hun har også nogle ganske fine og nyttige pointer på mange områder. Så jeg har prøvet at tage den famøse ja-hat på og smile af det, der måske virker til at være for godt til at være sandt til at kunne lykkes i praksis, i stedet for at trække på mine fordomme og på forhånd se det som uladsiggørligt. Og det virker sgu, må jeg indrømme.

    Jeg håber, du snart får brugt med dine dæmoner, i det mindste for en rum tid. Du er stærk, underholdende, ærlig, sårbar, modig, empatisk, og ikke mindste skide smuk og sød her på domænet og på dine andre sociale medier. Du er dig, og det er lige netop derfor, jeg holder så meget af at følge med.

    Svar
  6. Pernille says:

    Du er langt fra alene, og selvom man logisk set kan se at man har det godt, så er det bare ikke altid at man også føler det af den ene eller anden grund. Nogle gange spekulerer man så meget eller har travlt med at slå sig selv i hovedet, så man til sidst ikke kan mærke sig selv. Jeg kan kun anbefale at prøve en session hos Vivi Schmidt http://www.blivgladforlivet.dk ! Det er så vildt hvad den kvinde kan og hvordan hun kan tune ind på en og det man føler, og ikke mindst hjælpe en på vej med at give slip på hvadend der nager. Det er meget nede på jorden, og jeg har lært utrolig meget om mig selv gennem de samtaler vi har haft, og hver gang oplever jeg at der sker en forløsning i min krop og sind. Det behøver ikke være store ting man kommer med, men nogle gange har man bare lige brug for lidt ekstra hjælp på vejen.
    Alt det bedste 💓

    Svar
  7. Lis says:

    Min mand kæmper med det samme, og det er så svært at hjælpe ham. Når man ser ham udefra har han det hele; er dygtig, sjov, flot og vellidt, men han føler sig alligevel aldrig god nok og har så meget “græsset er altid grønnere” mentalitet at det er ved at drive mig til vanvid. Tak for at dele – du er modig og bare så helt igennem menneskelig! Jeg vil dele videoen med min mand og få os en god snak om, at det er helt normalt at have det sådan – og at vi jo for pokker allesammen har det sådan indimellem!

    Svar
  8. Cathrine says:

    Som en der kan genkende dine ord og tanker vil jeg bare lige understrege, hvor værdifuldt det er – i hvert fald for mig – at du deler…! Tak!! Og hvad der er med til at få gnisten frem igen må du da også meget gerne dele 😉

    Svar
  9. Pernille Brandt says:

    Det er hverken pinligt eller åndssvagt, men det der gør en menneskelig.
    Du må nogle ture til vandet. Vandet er også et godt sted at være med sine tanker og ofte der jeg selv får svar, når jeg er tankefuld.
    Hilsner
    Pernille

    Svar
  10. www.mettem.dk says:

    Først og fremmest, hvad du har er ikke kommet af ingenting eller faldet tilfældigt i dit skød, så du må ikke føle, du ikke fortjener det. Du fortjener, hvad du har, for det er alene skabt af din kærlighed og dine valg.
    Dernæst, lykken findes ikke omkring os men i os. Kram herfra.

    Svar
  11. Rikke says:

    Kender det godt. Det med at have alt og alligevel ikke turde eller kunne glæde sig over det 100%. Synes at hver gang jeg har gjort det, så rammer skæbnen med sygdom eller andet lort, og så hader heg mig selv for at have nydt at det hele var godt. Men det går jo ikke. Men det er bare svært at slippe den frygt helt, men jeg prøver og ind i mellem lykkedes det. Håber du når der til snart❤️

    Svar
  12. Louise says:

    Tak fordi du netop deler de ud af de ting jeg i hver fald kender, men som ikke er noget jeg altid er stolt af. De ting der gør en til et menneske.
    Din blog er den bedste:)
    Måske kender du den allerede, måske er du ikke interesseret, men bogen Lev mere tænk mindre” er ret god og har gjort en forskel for mig.

    Svar
  13. Julie says:

    Jeg tror meget på at man kan få det som du beskriver, når man er alt alt alt for presset… Gad vide om det også er tilfældet for dig? Og i så fald – gad vide hvad der presser dig?

    Svar
  14. Mette says:

    Kære Cecilie,
    Først, imposter syndrome er specielt udbredt blandt ‘High achieving women’ – tænk lige over det 🙂

    Jeg kender personligt langt flere kvinder, for hvem syndromet er meget virkeligt og en helt klar realitet i arbejdssammenhæng. Jeg synes på ingen måde, det er pinligt eller åndssvagt – snarere tankevækkende hvorfor det opstår; ofte i takt med man dygtiggører sig og opnår succes…

    Alt det bedste til dig seje kvinde, fra en anden til tider imposter-ramt kvinde.

    Svar
  15. Fru Skov says:

    Tak fordi du deler så meget med os. Elsker din ærlighed! Jeg håber du tager hånd om dig selv før du bliver alt for stresset eller deprimeret <3

    Svar
  16. Sofie says:

    Så fint skrevet og noget jeg i den grad kan relatere til.
    Jeg har aldrig hørt om imposter syndrome, men prøvede at søge på det og det beskriver i høj grad en følelse jeg har haft ligeså lang tid jeg kan huske.
    Jeg oplever det kan være svært at tale om mine usikkerheder, fordi andre netop ikke ser mig på samme måde og kan synes det er en ubegrundet følelse jeg går rundt med. Inderst inde ved jeg jo også godt at jeg er god nok og de ting jeg har opnået er fordi jeg har arbejdet for dem og gjort mig fortjent til dem, men den lille onde bagside der fortæller mig at jeg ikke er god nok og andre kunne have gjort det samme og meget bedre end mig og det fylder i ubevidsheden.
    Så tak for at sætte fokus på det og altid åbne op for de lidt svære følelser, som vi er mange der går rundt med.
    Kh. Sofie

    Svar
  17. A says:

    Fantastisk TedTalk! Bliv endelig ved med at dele sådan nogle ting – det var en øjenåbner for mig at få et begreb på mine tanker 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *