I øvrigt

  • Har jeg endelig fået taget mig sammen til at få genlavet huller i ørerne, plus et ekstra.
  • Introducerede jeg jer for P-tærter med karamel for nogle år siden. Men har I prøvet dem med lakrids? For jeg har… og. Jeg er normalt ikke så begejstret for at blande lakrids ind i alt muligt. Men! Det virker!
  • Blev jeg oprigtigt irriteret da en jeg følger på Instagram spoilede Love Island sæson 3. Ja, den er gammel. Men jeg er altså kun halvvejs!
  • Gør samme skuffelse og irritation sig gældende, når det kommer til programmer som bagedysten. Jeg er bagud, ok!
  • Har jeg længe været bidt af Marie Kondo (se her for eksempel) efter flere af jer anbefalede hendes bog og youtube. Nu er der kommet et program på Netflix med hende, og alle lader til at være gået organizing-amok. Bare ikke mig. Hvad er der galt med mig??!! #Rodehoved
  • Er der endelig blevet bestilt materialer til et hegn til vores have, så vi slipper for det tarvelige trådhegn vi indtil videre har benyttet os af. Valget faldt på brændt bambus! Jeg glæder mig til at vise jer det. Vi skal bare lige bygge det først. Altså Michael skal.
  • Har jeg sparet op og købt et par vinterstøvler* jeg længe har kigget langt efter. De er hverken sorte eller med lynlås, som jeg normalt foretrækker, så det er lidt ude af min comfortzone, men jeg glæder mig tosset til at få dem hjem.
    *reklamelink
  • Kommer der et helt indlæg med vinterstøvler til jer i weekenden.
  • Har jeg nu fået hørt et afsnit af podcasten Mørkeland efter mange anbefalinger. Men det kommer jeg simpelthen ikke til igen. Hyggesnak om ægte mord, med ægte ofre og ægte efterladte. Ad bad! Jeg følte mig helt ked af det længe bagefter.
  • Har vi så mange overmodne bananer i det her hus, så jeg er nødsaget til at bage virkelig meget banankage senere i dag. Øv! 😉

 

21 replies
  1. Lika says:

    Også det samme her. Jeg begyndte at få grumme angst lign tanker efter 1 afsnit af mørkeland. Det duer ikke, så jeg stopper med at følge den.

    Svar
  2. Caroline says:

    Du kan også skære banerne i skiver, putte i fryseren og så bruge dem i smoothies eller lave en lækker bananis 😍

    Svar
  3. Amanda says:

    Jeg kan heller ikke holde ud at høre mørkeland – selvfølgelig er der spændende, men mine tanker går helt amok bagefter 😮

    Svar
  4. Merete says:

    Jeg er meget til true crime, men Mørkeland kan jeg overhovedet heller ikke med. Jeg hørte kun første halvdel af første afsnit, og det var så elendigt researchet, at jeg måtte slukke i raseri. Det er vanvittigt over for efterladte og ofre. Og så er hyggestilen bare så utroligt upassende. Havde ellers håbet, det var en dansk MFM.

    Svar
    • Marianne says:

      Jeg er helt enig. Jeg er også stoppet med at høre det, fordi jeg simpelthen synes deres research er så elendig..

      Svar
    • Ida says:

      Så enig, hørte halvandet afsnit lidt sporadisk på job og blev afsindigt forarget over både tonen, men ISÆR den helt elendige research. Kombinationen er virkelig ikke okay.

      Svar
  5. B says:

    Jeg er enig mht Mørkeland. Netop fordi det er to personer som ingen faglig begrundelse har til at sidde og snakke om mordene. Det blev for mærkeligt og ubehageligt for mig.

    Svar
  6. Dea says:

    Nicecream! Chop bananerne op, smid dem i fryseren natten over og smid dem i en blender/foodprocessor med lidt peanutbutter og kakaopulver – hej mest fråderen “is” ever!

    Svar
  7. E says:

    Stenet – i går i en flyver på vej til Alicante hørte jeg Mørkeland for første gang. Jeg brød mig virkelig heller ikke om det. Virkeligt sært koncept, og en nemlig mærkelig hyggelig ‘tone’ ift. hvad de sidder og snakker om. Og så det faktum at det bare er snak. Ingen eksperter. Ingen lydklip. Intet. Bare hyggesnak om sager så alvorlige. Nej, det kommer jeg ikke til at høre mere af.

    Svar
  8. Mette p says:

    Blev også ked af at man laver “underholdning” ud af ægte tragiske mordsager hvor det stadig sidder efterladte tilbage. Øv.

    Svar
  9. Charlotte says:

    Jeg er fan af Mørkeland, elsker det! De ligger ikke skjul på, at de langt fra er eksperter. Ligesom de heller ikke skjuler, hvor de har deres historier fra (bøger, avisklip, film osv.)

    Svar
  10. Jannie says:

    Jeg er også megafan af Marie Kondo. Det er enormt sødt at hun siger tak til tøjet. Eller noget….
    Men jeg ser med glæde på hendes oprydning, og tænker, at det kommer jeg aldrig til. Eller måske engang. He he

    Svar
  11. Omveje says:

    Åh, ikke for at spolere din vinterstøvleglæde, men min mand havde dem med hjem fra USA, og de er SÅ flotte – men man går SÅ dårligt i dem. Som i: store vabler. Var virkelig overrasket. Håber for dig, det bare er matchet med mig, der er crap, men nok godt at være obs på. Good luck.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *