I øvrigt

  • Kan det tælles på en enkelt hånd, hvor mange gange jeg har været i bad i ferien. Ja, det er ret ulækkert.
  • Fik jeg i juleferien endelig set La La Land. Mine forventninger var alt for høje, og det var lidt en flad omgang Jo jo, den er da skidepæn og historien er god og alt det der. Men. De behøvede ikke synge for min skyld.
  • Har vi nu været hundeejere i en uge, og det går overvejende godt. Jeg er stadigvæk mest en kattedame, men det er eddermame også hyggeligt med sådan en overgearet pelsbold som vi har anskaffet os. SØD.
  • Hedder hunden Hera. Jeg fik hverken lov til at kalde hende Maren eller Vera. “Vi har faktisk demokrati og du er nedstemt!” Lød beskeden fra den 9 årige. Nå nå.
  • Havde vi en hel skærmfri uge i juleferien (med få undtagelser), hvilket gik overraskende godt da den første dag og de værste abstinenser var ovre. Det kan anbefales. Vi fik spillet en masse brætspil, tegnet meget mere end vi plejer, og der var på en eller anden måde mere ro på både børn og voksne.
  • Har jeg slet ikke været på stranden i år. Hvilket under normale omstændigheder ikke er så underligt, men når man bor 500 meter fra stranden og plejer at være der dagligt, er næsten uudholdeligt.
  • Er stort set alle mine køkkenmaskiner gået i stykker på samme tid. Min foodprocessor, min stavblender og min blender-blender. Jeg fantaserer om at investere i en af de der kan-det-hele-maskiner. Det er mit liv nu, åbenbart.
  • Skete det endelig. Accepten af at være flyttet ud af verdens bedste by. At acceptere savnet og være ægte glad for det nye. Det hjalp rigtig meget at skrive det her, samt at læse jeres kommentarer. Tak.
  • Lavede jeg mit livs første risotto i går, og det er noget af det grimmeste jeg nogensinde har lavet, men også noget af det bedste jeg har smagt! Der kommer en opskrift jeres vej i løbet af weekenden.

7 replies
  1. Anna J Grønvaldt says:

    Grin risotto er den bedste slags risotto! Og i øvrigt så jeg også La La Land i juleferien, og blev grumt skuffet. Og hverken den fine, omend lidt forudsigelige, historie eller Ryan Gosling trak oplevelsen op for mig. Jeg har efterfølgende forhørt mig hos flere, og de har alle helt samme flade oplevelse efter at have set den…

    Svar
  2. Monica says:

    Samme her mht. La la Land; alt for høje forventninger og man sidder og tænker “så hold dog op med det skråleri og TAL sammen som i “rigtige” film”🙉😏

    Er det ikke sundt med en pause fra al den hygiejne? Det er i hvert fald klimavenligt, og det må være vigtigst…

    Svar
  3. Henriette says:

    Jeg har set “Birdbox” på Netflix i juleferien….og jeg var lige ved at sk… i mine bukser. Jeg er meget gysersart! Men! Jeg var liiige i humøret til det og jeg synes faktisk den var god!👍

    Svar
  4. www.mettem.dk says:

    Det er meget sjovt at høre, at der ikke skal mere end bare en dags tid til, før man accepterer at være skærmfri og fuldt ud kan fordybe sig i noget andet. Det lyder drønhyggeligt og som noget, der er værd at prøve.

    Svar
    • Sneglcille says:

      Mit forløb er afsluttet, men jeg lever stadigvæk efter principperne (det meste af tiden) og starter op i et fjernforløb snart, for at komme igang med træningen igen.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *