Hjemme. Næsten.

For lige under et døgn siden stod jeg i blinklys og ekstravagance i Macao, Kina. Nu sidder jeg i et fyldt og forsinket tog på vej ud af København, på vej hjem til mine bedste mennesker.

Jeg har været på farten i nu små 20 timer og begynder at kunne se en ende på det, da jeg netop har passeret Snekkersten, og morgenmørket så småt begynder at lysne op. Kystbanen var forsinket fra lufthavnen, så jeg rammer det skæve hus i Hornbæk lidt senere end planlagt, men det betyder, at jeg ikke når hjem inden børnene skal afleveres, og det er egentlig nok meget godt. Så kan jeg nå at pakke lidt ud, at komme i bad og få et par timers arbejde for hånden, og akklimatisere en anelse, inden jeg henter dem tidligt i eftermiddag. Det er slet ikke dumt.

Det har været en virkelig dejlig tur og jeg glæder mig meget til at dele lidt mere med jer, når oplevelsen er sunket ind og er blevet til ord. MM og jeg er vanvittigt gode rejsemakkere til trods for vores forskelle, viser det sig, og jeg er så glad for at have delt de sidste fire dage sammen med hende. Alt i alt og helt kort fortalt, har det været en kæmpe oplevelse, og jeg glæder mig til at få det hele fordøjet. Men først skal jeg lige hjem. Helt hjem. Og kysse på mine børn og min mand, sove i min egen seng og spise nogle friske grøntsager, da det er knap fem dage siden jeg har gjort alt det. Hjemme venter også hverdagen, som jeg endnu engang har erfaret, at jeg virkelig holder af. Jeg vender tilbage senere i dag. Enten med et indlæg om hunde (ja!) eller om søvn. Begge er indlæg, jeg har skrevet halvt færdigt, så begge komme jeres vej på et tidspunkt, ved bare ikke, hvilket der kommer først. God mandag!