Den sjette dag: Nok!

Det har sgu været en lidt hård jul, hvis jeg skal være helt ærlig. Både med fuld knald på og en masse følelser udenpå (og indeni) tøjet. Mange mennesker, indtryk, gang i den.
D. 23. Havde vi mine forældre og min søster på besøg, inden vi om aftenen kørte ud til min svigermor og tilbragte to tætpakkede juledage i et fuldt hus. Med hjem tog vi Michaels søster og 11 årige nevø, som har været her indtil i dag (nevøen bliver til mandag) og i går fik vi hund. Så der har været og er fortsat run på, mildest talt. Jeg føler ikke, at jeg har siddet ned et eneste sekund i seks hele dage, og selvom jeg egentlig trives fint i et højt gear og har ret lang line, har noget bygget sig op over de sidste par dage, og i dag nåede jeg grænsen. Jeg havde bare fået nok. NOK!
Så jeg snerrede, og så græd jeg, og låste mig inde i vores soveværelse.
Min mand, der heldigvis kender mig rimelig godt, pakkede i stilhed alle fem børn sammen og tog dem med på tur, og efterlod mig (og hund) hjemme.

Det hjalp.

At hæve stemmen, at græde ud, og at få en lille times ro og enetid. Jeg skulle nok have haft det inden filmen knækkede, men sådan blev det ikke, og det bliver altså heller ikke sidste gang det sker, ligesom det heller ikke var første.

Jeg bliver så påvirket af meget social aktivitet. Det er helt vildt altså. Jeg kan rigtig godt lide det langt hen af vejen, lige indtil jeg ikke kan længere. Det var så i dag.
Jeg fik nok. Nok af larm, nok af mennesker, nok af børn, nok af rod, nok nok nok. Midt i al idyllen, kaosset, kærligheden og feriehyggen. Nok.

Det er sgu ok.
Jeg er hverken en dårlig mor, et dårligt menneske, eller det der ligner. Jeg har bare en grænse, og i dag nåede jeg den.
I morgen bliver bedre.

20 replies
  1. Lika says:

    Jeg har det fuldstændigt lige sådan. Nogle gange er det også bare svært at mærke og samtidig at sige fra i tide. Så man skvulper ligesom over. For sent, men sådan er det bare. Det bliver måske bedre med tiden. Det håber jeg.

    Svar
  2. Julie says:

    Kæreste du
    Jeg fik præcis også nok i dag (dog kun med 3 børn 😅) Så helt befriende at læse dit indlæg. Tak for dig ❤️

    Svar
  3. VenterPaaVinBlog says:

    Hørt! Vi har også blogget om “schh humør” som min søster, så fint kalder det – hvor heeele verden efter jul gerne lige må klappe kæft og give en pause, før man lige kan finde sit overskud igen 😁 Det er så skønt, det jul – men shit, man bliver mør til sidst.
    Godt du også fandt zen, once again!

    – A

    Svar
  4. Pia says:

    Sejt at du nåede helt til dag seks før du kogte over. Jeg gjorde det allerede på dag to.
    Og kæmpe shout out til din mand for at tage en for holdet! 🙌🏻

    Svar
  5. Celena says:

    We all go through that but hats off to you for being able to walk away from a potentially explosive situation. Have a great rest of the holidays <3

    Svar
  6. Anne Werge says:

    Genkender completely …
    Jeg bryder nok bare sammen på første eller andendagen, you see.
    Og så kæmper jeg med skammen over ikke at kunne kapere ‘ret meget’….hvad det så end er.
    Ret meget.
    Du er smuk, Cecilie – jeg elsker din blog.

    Godt nytår !!

    Svar
  7. Line says:

    Tak fordi at du deler ❤️ Og du har jo så evigt ret i, at det er sundt engang imellem at sige nej- at det er noget, de fleste skal øve sig i 🙂 Hey, du har hund nu, så fremadrettet bliver det nemmere “jeg går lige en tur med hunden” 😁

    Svar
  8. Stephanie says:

    Tak for ærligheden! Jeg kender den følelse så godt. Jeg elsker at være social og kan også klare en del, men pludselig knækker filmen også for mig.
    I dag nyder jeg at manden er ude at fiske, den store er ved sin far, den mellemste er ude og lege og jeg sidder bare og slapper helt af med den yngste på 1 mdr. Det har jeg så hårdt brug for efter en måned med run på og følelserne helt ude på tøjet.

    Svar
  9. Kristina says:

    Kender det alt for godt! Især efter vi har fået børn, så kan julen godt føles som hårdt arbejde frem for at nyde familien, god mad og vin, som jeg gjorde, da jeg kun var mig selv 🙂
    Jeg fik allerede nok d. 25., og vi valgte at melde afbud til familiejulefrokosten d. 26, men med en på 7 mdr. og en på 2,3 år, så ville det bare havde været en laaang dag med babymos og putninger i uvante omgivelser, og så tror jeg sgu også jeg havde låst mig grædende inde på vores soveværelse. Hvor er din mand sød og god, så du lige kunne lade op igen 😊 Her har jeg også en sød mand, der har overtaget baby, så jeg har fået 2 timer alene i soveværelset til bloglæsning og glo op i loftet tid ❤️

    Svar
  10. Signe says:

    Af samme grund er vores 25. december hellig. Vi tåler ingen besøg og er ikke ude for en dør. Efterjuler bare helt stille og i nattøj hele dagen, mens vi spiser rester, ser film, støvsuger og har en vask over. Det er de vildeste udskejelser dén dag, og sådan har det været alle de år, vi har haft børn. Det er balsam på en juletravl sjæl med indkøb, oprydning, rengøring, madlavning, arrangementer og julehygge i lange baner. Og en stak ditto forude. Dén dag er for mig langt bedre end selve juleaften, selvom den bestemt også er dejlig ❤

    Svar
  11. Nina says:

    Har det på HELT samme måde! Jeg elsker at være social, men lige pludselig får jeg nok, og jeg når desværre sjældent at opfange det, før det er for sent. Har dog lært, at jeg ikke skal have for mange arrangmenter i streg, så jeg øver mig i at sige nej tak.

    Svar
  12. Anne Mette says:

    Du er ikke alene. Har det på samme måde. Nogle lader op ved selskab, andre ved alenetid. Jeg gør det sidste! Det må man ikke bebrejd sig selv for, selvom det nogle gange føles som en klods om benet. Vi har som Signe skriver, fri den 25, hvor der absolut kun sker der vi har lyst til. Jeg fristes næsten til at sige, at det er den bedste dag i julen. 🙈

    Svar
  13. Louise says:

    Jeg kender det SÅ godt! Både min mand og jeg er introverte, og lader bedst op i eget (og bare vores lille families) selskab. Og jeg syntes godt nok også at julen har været hård. Din snap var som sendt fra himlen, for jeg havde det på præcis samme måde! – jeg var udkørt efter juledagene, en grænsesøgende pige på 1,5 og en gravid mave – virkelig hårdt, når manden arbejder længe i disse dage! Men det hjalp altså lidt på kræfterne at få indblik i hvordan du havde det. Heldigvis så min søde mand det i det øjeblik han trådte ind ad døren efter en lang arbejdsdag, og bad mig om at få lidt ro alene ❤️ Så egentlig bare tak for at du deler! Det betyder meget!!

    Svar
  14. Charlotte says:

    Kender det alt for godt. Jeg er så bare den eneste i mands familie der har det sådan og bliver nok desværre derfor ofte stemplet som hende den sure eller mærkelige – trist

    Svar
      • hannah says:

        samme her! 🙂 Åh hvor dejligt, at man ikke er den eneste. Jeg skal ofte høre, at der EFTER familiesammenkomsten i stilhed bliver spurgt, “er hun okay?”, “hun virkede så stille/ked af det”… Lidt tungt at være den introverte omgivet af ekstroverte 😉

        Svar
  15. KJ says:

    Jeg kender det alt for godt. TAK for at dele, både herinde og på stories. Det fjernede mange selvbebrejdelser og den værste dårlige samvittighed fra mine skuldre. TAK og godt nytår til dig og dine 🙏🏻💜

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *