Bye Bye baby: Afsnit 2

Jeg sidder i skrivende stund i et fly på vej til Kina. Lyset er slukket og de fleste omkring mig sover. Jeg kan ikke sove på fly. Det er i hvert fald aldrig sket, at jeg er faldet i dyb søvn. Jeg kan højest blunde et øjeblik, og derfor tager sådanne rejser ret hårdt på mig. Men oplevelserne og det jeg får ud af det, opvejer det heldigvis (forhåbentlig). Min rejsemakker er til gengæld dygtig til det med at sove i luften. Jeg ved det, for hun bobler derudaf lige nu, og det samme gjorde sig gældende på vores første tur sammen. Den tur som blev foreviget og klippet sammen til et program, som mange af jer allerede har set. Bye Bye baby. For jer der ikke er Yousee kunder og som ønsker at se programmet, kan jeg glæde jer med at andet afsnit nu er frigivet til jer (se første afsnit her).

I afsnittet taler vi om parforhold, og jeg fortæller blandt andet, ganske kort, om Michaels og min historie (den lange version kan læses her), vi taler også om bryllup, ægteskab og om hvordan ens liv og forhold, både til sin partner, sig selv og sine venner, ændrer sig efter man får børn, og så er vi på casino og til et vaskeægte Vegas bryllup…
Enjoy.
BYE BYE BABY 2 HER
Om præcis en uge kan I se tredje og desværre også sidste afsnit, hvor der både er næsten nøgne mænd, meget store gin & tonics, tømmermænd og en køretur i ørkenen.
Tak fordi I gider se med. Virkelig.
Når det her indlæg udgives, er vi ved at være tæt på vores destination, og jeg glæder mig simpelthen så meget – både til at opleve Macao og til at tilbringe tid med MM – Denne gang uden et produktionshold, men jeg er sikker på, at det bliver en kæmpe oplevelse også. Dog med færre olierede overkroppe og (måske) lidt mindre Elvis og G&Ts.
Godmorgen til jer, og snart godnat fra mig

4 replies
  1. Elisabeth says:

    Jeg har set begge afsnit af Bye bye baby 🙂
    Min personlighed minder meget om Mette Maries, men jeg er fuldstændig pjattet med dig 🙂 Du har sådan en fantastisk udstråling og hele din væremåde virker simpelhen så behagelig, du har virkelig nogle personlighedstræk som jeg ville ønske jeg kunne hapse lidt af. så bliv ved med at være så meget nede på jorden!

    Svar
  2. Katrine says:

    Tak fordi du og Michael er så modige at dele ud af jeres kærlighedshistorie. Som du nævner i programmet og har skrevet om flere gange på bloggen, har jeres vej til vila, Volvo og snar vovse, jo været lidt snørklet 🙂 Det er dog tydeligt for enhver, at I har noget helt særligt og en meget stærk kærlighed.

    Nu har vi (læsere) jo tit hørt dig fortælle historien. Jeg tænkte på, om Michael mon kunne have lyst til at fortælle lidt om, hvordan det var pludselig at skulle have et barn med en kvinde han ikke var og ikke havde været kærester med. Ingen tvivl om at I har masser kærlighed til Leo og at der er masser af plads til ham i jeres familie.

    Jeg tænker, at der måske har været mange følelser før kærligheden. Var han bange, frustreret og hvordan håndterede han det og at opbygge en relation og et samarbejde med en kvinde, som han ikke var i er kærlighedsforhold med? Gode råd til mænd eller kvinder der står i en lignende situation.

    Måske du har læsere, som er kvinden på den side anden side af ligningen? Eller mandlige læsere, som selv står i den situation. For mit vedkommende har jeg en nær ven, der skal have et barn med en kvinde, som ikke er kærester med og aldrig har været. Han er bange og forvirret og jeg vil gerne støtte så godt jeg kan.

    Det blev en lang kommentar, men håber at I vil overveje det <3 Men selvfølgelig også helt forståeligt hvis der er for privat.

    Svar
  3. diana says:

    Det er måske lidt af et longshot, men er simpelthen nødt til at prøve – hvor er den blå kjole, som du har på på billedet oven for, fra? Den er simpelthen så fin <3

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *