2018, 2019

2018 var et vildt år. Altså! Hus, rejser, tv, hund, gang i den!

Det samme var 17, og 16 og 15 og…. I det hele taget har der været smæk på de sidste mange år.

Og mon ikke også at 2019 bliver begivenhedsrigt. Jeg håber det, og jeg tror på det.
Jeg håber på en masse ro, kærlighed og udfordringer, og så satser jeg på at krydse et par punkter af min bucketlist. Det gad jeg godt. På arbejdsfronten ønsker jeg mig at lave mere fjernsyn, at prøve kræfter med radio, at få udgivet Ottos og min børnebog (hvis du er eller en kender en dygtig tegner/illustrator, så hiv endelig fat i mig. Den kunstner vi havde en aftale med, har nemlig fået for travlt) og at lave flere længerevarende samarbejder. Personligt og familiemæssigt kan jeg nærmest ikke bede om mere. Jeg føler mig så heldig, også selvom det til tider er overvældende og føles som en alt for stor mundfuld, men det gode udligner heldigvis trætheden, underskuddet og gør de største bidder nemmere at synke. Hvis jeg skal ønske mig noget i mit familieliv, må det være at jeg gerne vil være bedre til at være nærværende, når jeg er hjemme. Jeg er en multitasker, hvilket på sin vis er vældig positivt, da jeg ofte får slået virkelig mange fluer med få smæk, men omvendt betyder det også, at jeg har mange halvlavede løse ender flagrende efter mig, hvilket til tider går udover tiden og overskuddet med og til min familie.

Min største ønske eller håb for 2019 er, helt simpelt, mere kærlighed og positivitet, og mindre mindreværd og selvbebrejdelse. Det er ret meget noget jeg selv kan være herre over, så mon ikke det er realistisk ?!

 

17 replies
  1. Marianne says:

    Det lyder virkelig spændende med en børnebog, sådan en gad jeg godtnok også godt skrive på et tidspunkt. Det er så cool en form for litteratur, synes jeg. I øvrigt er det virkelig vildt, hvor meget Otto ligner dig!

    Godt nytår 🙂

    Svar
  2. Sara says:

    Prøv at se på illustrator Ida Exner. Hun har lavet flere børnebøger og har en skøn skæv streg.
    Held og lykke med det hele 😊

    Svar
  3. Iben says:

    Tillykke med det hele. Og tak for inspiration. Jeg elsker at følge med på din blog, og jeg kigger forbi hver dag for at se, om der er kommet et nyt indlæg. Ingen tvivl… du er min yndlings blogger👏 Du skriver godt og leverer personlige og vedkommende indlæg, men også indlæg med tips til mode, rejser og makeup😍 Elsker det mix. Tak!

    Svar
  4. Maria says:

    I forhold til en dygtig kunstner, så prøv at tjekke Signe Immerkjær ud. Hun har tidligere illusteret en børnebog og har så fin en streg, så måske kan hun være et bud til jeres bog (Hun kalder sig ‘altidkaer’ på fb og ig) ☺️
    Og godt nytår!

    Svar
  5. Mette says:

    Stinestregen er virkelig en dygtig tegner 😊. Rigtig godt nytår til jer – glæder mig til at følge det hele i 2019

    Svar
    • Louise says:

      Jeg vil også sige Stinestregen. Hun har illustreret børnebøgerne “Lilla og Løve” og har generelt bare en virkelig fin og lidt nuttet streg 🙂

      Svar
  6. Louise says:

    Det lyder vanvittigt spændende med børnebogen! Glæder mig til at den kan købes 😃 Havde du ikke også engang i et bogprojekt for dig selv?
    Jeg kan i øvrigt kun tilslutte mig til nytårsforsæt! Det minder ret meget om mit: mere selvkærlighed ❤️

    Svar
    • Sneglcille says:

      Jeg har i virkeligheden gang i flere. Det er rigtigt at jeg nåede langt med et. Blev faktisk næsten færdig, men det var ikke det rigtige. Det har jeg skrevet om et par gange.
      Vil SÅ gerne skrive bøger, men det skal føles rigtigt.

      Svar
  7. Hanne says:

    Tomasbjornsson.dk. ham er jeg gift med! Han er vildt dygtig. Ellers kan jeg anbefale dig at smutte forbi Illustratorgruppen under Dansk Forfatterforening, der er lidt af hvert!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *