18. December: 30 dages gratis adgang til Mofibo

REKLAME FOR MOFIBO 

Der er ikke længe til jul og der er dermed også kun seks låger tilbage i julekalenderen. I dag er lågen hos mig, og det gælder lydbøger. Noget jeg selv og mine børn i årevis har benyttet os af, hvilket jeg også har delt med jer både her og på Instagram utallige gange. Jeg bruger det selv til afkobling på farten, som underholdning til kedelige ærinder, og som afslapning, for ikke at falde i mail/Instagram/telefon-fælden, når jeg en sjælden gang imellem har en stille stund på sofaen.

For tiden er jeg ved at lytte til Sara Blædel, hvis tidligere bøger jeg har læst (stort set dem alle sammen) på gammeldags maner, hvilket jeg ind imellem savner, men jeg har simpelthen ikke tiden til at prioritere det, så at kunne lytte til de nye udgivelser er et kæmpe plus, da jeg jo kan foretage mig andet samtidigt.

Foruden krimi som nok er det jeg holder mest af at læse/lytte til, er der også nogle fabelagtige chick lits og kærlighedshistorier (Manden der aldrig ringede, bliver I nødt til at læse/høre!) og så kan I i øvrigt også finde min kollega og veninde Cana Buttenschøns bøger derinde, så hvis I er gravide, eller nybagte mødre, er det hermed endnu en anbefaling. De er i øvrigt oplæst af hende selv, og jeg er selvfølgelig dybt misundelig. Jeg vil også oplæse bøger!

Selvom jeg personligt er rigtig glad for Mofibo, er jeg langt fra den der bruger det mest herhjemme. Børnene er klart dem, der benytter sig mest af det. Både når de tegner, laver perleplader, leger med Lego eller modellervoks, kører der oftest en lydbog i baggrunden. Og når de skal sove spørger de også ind imellem om de må høre en bog.


Der er virkelig mange gode børnetitler og langt de fleste af dem er oplæst af virkelig gode oplæsere. Jeg er særligt begejstret for Nicolas Bro, der blandt andet oplæser Vitello og Anton & Arnold, og som altid formår at få mine børn (og nogle gange også jeg selv) til at falde i søvn. Lars Daneskovs Godnat og Sjov godt er også i høj kurs og kører pt på tredje omgang herhjemme.

Der er rigeligt at gå i gang med for både store og små, og hvis du endnu ikke har prøvet Mofibo, har du chancen nu. Året ud kan du nemlig via dette link få 30 dages gratis Mofibo (abonnementet fortsætter derefter til 129,- om måneden) når du signer op første gang.

Jeg kan varmt anbefale det! Vi er simpelthen skide glade for det herhjemme og virkelig imponerede over det store udvalg af bøger, der i øvrigt lader til at blive udvidet hele tiden.

God fornøjelse. Lad mig vide hvad I og jeres børn hører. Måske er jeg gået glip af noget?

3 replies
  1. Karen says:

    Prop og Berta! Selvom min 7 årige efterhånden har hørt dem hundrede gange (og måske er ved at være lidt forr stor) er de stadig et hit hos os!.

    Svar
  2. Hanne says:

    Vores ældste barn har været plaget af køresyge, og kunne derfor ikke hverken læse eller se film i bilen. Derfor har hele familien været på de samme lydbøger. Flere af Ole Lund Kirkegaards bøger er indlæst af Peter Frödin, det holder! Og vi må på det varmeste anbefale “Ternet ninja” som Anders Matthesen selv læser op, den passede lige til en tur til sommerhuset og hjem igen.
    Jeg hører også lydbøger når jeg er alene i bilen, her har jeg været glad for Fredrik Backmans bøger, jeg er især glad for “Min mormor hilser og siger undskyld”.

    Svar
  3. Jessica hansen says:

    Bruger I egentlig også lydbøger, når I putter Loulou? Vi har en på hendes alder og skal skære flasken fra, og derfor leder vi efter et nyt putteritual 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *