Søndag

En række hæsblæsende dage er ovre. Fejring, drinks, mennesker, dans og indtryk har sat rammerne for tre dage med både lancering af Bye Bye baby (TAK for den overvældende modtagelse i øvrigt!), julefrokost med Confetti og min stedfars fødselsdag, hvor jeg holdte min første rigtige tale og blev bekræftet i hvorfor jeg ikke gør mig i den slags til hverdag. Jeg hylede mig igennem og havde lyst til at grave mig ned efterfølgende.
Vi kørte hjem med sovende børn i bilen, sluttede aftenen af med Bagedysten og kravlede derefter i seng. Jeg har derfor fået ni tiltrængte timers søvn og er i skrivende stund stadigvæk iført nattøj og dyne, mens Ramasjang kører og børnene spiser syltetøjsmadder i sofaen. Kaffen er lun, jeg er fortsat overvældet over de sidste tre dage, men weekenden er slet ikke slut endnu og det er rart. Resten af dagen skal vi bruge på at slappe af og lade op til uge fyldt med arbejde, møder, skole/hjem samtale, græsenkeliv og hverdagstrummerum.
God søndag! Jeg vender tilbage senere eller i morgen med endnu et festligt shoppingindlæg, hvis teknikken vil det  <3

2 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *