Bye bye Baby!!

Så! Programmerne er simpelthen ude, og jeg er så spændt og nervøs, at jeg nærmest ikke har sovet i nat. Jeg har selv set programmerne et par gange og er godt tilfreds med resultatet, men at alle (!) pludselig kan se det, får det til at gippe i mig, heldigvis mest på en god måde. Det var en kæmpe fornøjelse og en endnu større oplevelse at være afsted, og i dagene efter jeg kom hjem, savnede jeg faktisk både Sisse, Mette Marie og hele produktionsholdet, der var med. Man kommer absurd tæt på hinanden i sådan et forløb, og jeg begynder at forstå hvordan deltagere i diverse realityprogrammer bliver både forelskede og dødeligt uvenner på kort tid og over små ting. Det er såååå intenst at være sammen på denne her måde. Vi blev nu hverken uvenner eller romantisk interesseret i hinanden, men vi blev rystet sammen for et godt ord, og havde nogle vildt sjove oplevelser og pisse fede snakke, som blev optaget og som I derfor kan få et indblik i. De fem dage inklusiv oplevelser og snakke er blevet kogt sammen til tre programmer a 20 minutters varighed og hvis du er Yousee tv-kunde kan du se dem NU, når du logger ind på Yousee via din tv & film app, eller på webben HER. Hvis du ikke har et Yousee abonnement, må du desværre vente lidt endnu, men ikke længe, for allerede d. 6. december viser jeg første afsnit lige her på bloggen og det næste ugen efter, og det tredje ugen efter det.
Jeg glæder mig virkelig til at høre, hvad I synes …
Traileren, den får I her:

Programmet er lavet med Yousee, Drive og ChrichriTV.

19 replies
    • Sneglcille says:

      JA! Helt ærligt!? Tror desværre ikke det bliver samme cast i sæson 2. Men man har lov til at håbe – Det gør jeg i hvert fald 🤞🏽🤞🏽🤞🏽

      Svar
      • Jeanette says:

        Øv! Jeg håber virkelig på det. Det gav mig virkelig håb på at der er et “liv” efter barsel❤️ Det er så rart at blive bekræftet i at jeg ikke er alene med de tanker og følelser børn involverer. Tak for det❤️

        Svar
  1. Lika says:

    Jeg kan kun se det første afsnit? Meget hyggeligt afsnit. Synes det ligner du slet ikke spiser eller drikker noget af det I bestiller ift de andre piger, men måske det er klippet væk 🙂

    Svar
  2. Barselsland says:

    Hej Cille. Jeg har yousee mobilabonnement men kan alligevel ikke få lov til at se det, når jeg logger ind. Skal man gøre noget specielt?

    Svar
    • Sneglcille says:

      Nej, men jeg ved at der er flere, der har oplevet problemer med at logge ind her til morgen. Jeg håber det løser sig 🤞🏽 Jeg spørger Yousee senere, hvis det bliver ved med at drille.

      Svar
  3. Hanna says:

    Hvor er den fine gule/guld skjorte og de blå bukser fra, som du har på i starten af traileren? 🤗 Du ser nemlig SÅ flot ud i det!

    Svar
    • Sneglcille says:

      Skjorten er fra Malene Hocke og bukserne er fra Monki (de er i øvrigt mere grå end blå. Casinolyset driller )
      😊

      Svar
  4. Sine says:

    Har lige slugt alle tre afsnit!! Hvor er det godt altså. I er så søde, sympatiske mennesker. I har en god kemi sammen, gode pointer om livet, det at være kærester og forældre (uden egentlig selv at vide noget om at være forælder! Haha!). Dejligt program <3 <3

    Svar
  5. Frederikke says:

    Jeg har lige set første afsnit; mega godt og sjovt! Jeg kan dog ikke finde de to andre programmer – ved du hvor, jeg kan se dem? 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *