Anmeldelse: Yosa, havreprodukter fra Fazer

REKLAME FOR FAZER YOSA

Som jeg viste på Instagram i sidste uge modtog jeg en masse Yosa havreprodukter som jeg har sagt ja til at afprøve. Det er efterhånden ved at være et par år siden, at jeg begyndte at udsluse animalske produkter, og selvom jeg slet ikke er i nærheden af at have cuttet alt væk, er mælkeprodukter så godt som ude af mine vaner, hvilket særligt kan ses på min hud, der er blevet betydeligt pænere. Det var da også oprindeligt det der var formålet for mig ved at skære mælken væk. Sidenhen har jeg fundet ud af, at jeg faktisk rigtig godt kan lide at leve uden kød og mælk, og at det samtidigt har en miljøvenlig bonus, gør absolut ingenting.

Jeg shuffler imellem diverse typer plantemælk og har efterhånden fundet ud af, hvad der virker bedt til forskellige formål. Havre er min favorit til det meste, og jeg putter både havremælk i min kaffe og koger min grød på samme.

Yosa er nyeste spiller på markedet og min familie og jeg har spist os igennem sortimentet i løbet af den sidste uges tid.

Havredrikken findes i to versioner. En almindelig havredrik, som er god på havregryn og cornflakes, og i grød, og så en mere cremet udgave, der fungerer perfekt i kaffe. Kakaomælken skulle efter sigende også være god, men den har jeg ikke selv haft mulighed for at afprøve, da børnene tømte den hele i løbet af en eftermiddag. Der er også en masse forskellige små bægre med yoghurtlignende snacks, som jeg har en noget blandet mening om. Favoritten var banan/jordbær udgaven og en græskinspireret havreghurt med abrikossmag. De andre smagsvarianter fangede mig ikke, men det er nok en smagssag. Konsistensen på havregurthen er behagelig, særligt de græskonspirerede, hvorimod dem der hedder Oat snacks er en anelse mere geleagtig i sin konsistens, hvis man er vant til produkter med komælk, men det generer mig slet ikke.


Det bedste produkt i hele sortimentet efter min mening, eller den mest positive oplevelse i hvert fald, har været en såkaldt Spread, som bedst kan betegnes som en slags smøreost. Den smager simpelthen skidegodt. Versionen med tomat og basilikum har høstet point i hele familien, og drengene fandt ret hurtigt ud af, at den kan trylle kedelig knækbrød om til chips – eller sådan smager det. Jeg selv har spist det på både rugbrød, knækbrød og som dip til grøntsager.

Alt i alt en positiv oplevelse, og så er jeg bare virkelig glad for at udvalget af plantebaserede alternativer bliver større. Det er ikke sidste gang, at vi har Yosa i køleskabet, det er helt sikkert.

Produkterne kan findes i Meny, Spar, Bilka og Føtex. Og jeg har set både kakaomælken og havredrikken i min Netto som spotvare, så der dukker de nok også op ind imellem.

17 replies
  1. Trine
    Trine says:

    Spændende! Jeg må prøve havredrikken til kaffen og smøre”osten”. Vi har lige været igennem fire uger med mælkefri for min søn pga. allergiudredning, og det har tydeliggjort nogle ting for mig. Jeg ved nu mere om, hvor jeg let kan undvære mælkeprodukter og hvor det er sværere – og der er mælken i kaffen et af stederne, så jeg må give det et forsøg mere.

    Jeg synes, det er så fedt, at du sætter fokus på at leve mere plantebaseret. Kæmpe thumbs up!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Tak 🙂 Det kræver helt klart tilvænning og vi har som sagt gjort det i mange år nu, men det bliver nemmere og nemmere.

      Svar
  2. Franciska
    Franciska says:

    Jeg gad så godt at blive bedre til at leve mere plantebaseret. Jeg elsker bare ost, creme fraiche og smør så meget, at jeg har svært ved at se, hvordan det kan erstattes :-/ Måske er det bare en vanesag?
    Du skriver, at det gjorde en forskel ift din hud. Kan du huske, hvor hurtigt du kunne se den forskel? Og hvilken konkret forskel kunne du se? Jeg har uren hud (som 34 årig 🤔), og er lidt desperat efter at finde ud af hvordan jeg kommer det til livs…

    Tak for mega inspirerende læsning, altid!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg mener der gik cirka en måneds tid. Til at starte med var er ingen forskel, nærmere det modsatte. Men efter en måned eller to, gik alle mine hudproblemer væk. Jeg har faktisk nærmest ikke haft en eneste urenhed siden, og når jeg alligevel har det skyldes det næsten altid hormoner (PMS eller graviditet) eller softice 😀
      Jeg havde aldrig problemhud som sådan, men havde ofte en del talgknopper og lidt ujævn hud, og kunne godt have uren hud på hagen og i panden i perioder, inden jeg stoppede med mælkeprodukter. Alt det er helt væk nu, men jeg kan tydeligt se det på min hud, hvis jeg har spist is eller flødeskum, som er de ting jeg stadigvæk springer på ind imellen.
      Jeg kan klart anbefale at prøve det. Jeg tror klart det er en vanesag. Jeg tænker nærmest ikke over det længere.
      Held og lykke, og tusind tak for de rare ord <3

      Svar
      • B
        B says:

        Jeg vil lige byde ind her, da jeg nok har hvad man vil betegne som voksen akne. Jeg forestiller mig (uden at vide det, kun baseret på de billeder jeg ser af dig Cecilie, at mit er lidt “værere” end dit. Og det tog 3 mdr med minimal komælk (jeg spiser stadig is, smør, flødeskum fra tid til anden) og havredrik i kaffen i stedet. Måske var det gået hurtigere hvis jeg helt havde udelukket alle animalske mejeriprodukter. Men det jeg vil sige er:hav tålmodighed. Jeg har set en tydelig forandring både på de der irriterende bumser, men også det generelle udseende på huden ellers. Og tak for en fin anmeldelse.

        Svar
      • Franciska
        Franciska says:

        Tusind tak for svar. Har lige været nede og købe diverse plantebaserede produkter, og skal nu have min første kaffe med havremælk 🙂 Rigtig god dag

        Svar
  3. Cecilie
    Cecilie says:

    Yay bedste reklameindlæg! Lav gerne flere af den slags, hvor du tester plantebaserede produkter. Der kommer så mange nye hele tiden, så dejligt med inspiration.

    Svar
  4. Annette
    Annette says:

    Kære Snegl, det lyder som spændende produkter.

    Vil du ikke lave flere indlæg om, hvad du så spiser? Hvad får du til frokost? Hvad er typiske hverdagsretter hjemme hos jer? Og gider ungerne spise det?
    Savner inspo! 🙂

    Svar
  5. Helle
    Helle says:

    Tak for inspiration. Har længe forsøgt at finde en erstatning for mælkeprodukter, men især sødmælken i kaffen er svær at erstatte. Må give det et forsøg med havredrikken 😊

    Svar
  6. Marianne
    Marianne says:

    Spændene indlæg, det skal jeg helt sikkert prøve. Jeg har virkelig også problemer med min hud, og overvejer også om jeg skal skære mælkeprodukter ud. Skar du alle former for mælkeprodukter ud i begyndelsen, eller hvordan gjorde du?

    Svar
  7. Bettina
    Bettina says:

    Jeg ved ikke, om yosa læser med her?
    Men jeg er tit udfordret på holdbarhed og 1 liters kartoner, når jeg køber fx havremælk. Kunne man overveje at lave 1/2 liters også? Vil gerne undgå spild og at betale for mere end jeg har brug for 😊

    Svar
    • Agnethe
      Agnethe says:

      Hej Bettina, vil lige hurtigt indskyde, at jeg har ret gode erfaringer med at Oatlys iKaffe havremælk kan holde ret længe på køl efter åbning 😊

      Svar
  8. Josefine
    Josefine says:

    Super dejligt indlæg, havde glædet mig til at læse hvad du syntes om det. Jeg kunne dog godt tænke mig at høre om du har forholdt dig til at produkterne ikke er økologiske? Tænker at det er i modsætning til fx Naturli ’s havredrik. Vil det få indflydelse på hvilken en du putter i kaffen fremover?

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *