30-årskrisen

Av, min arm, jeg har vist efterhånden opbrugt min kvote, når det kommer til at bruge ordet “krise”. Det er i hvert fald blevet skrevet en del gange på mit tastatur over den seneste tid. Bær over med mig. Denne gang handler det faktisk slet ikke om en krise, for der var og er ingen. Jeg er tværtimod rigtig tilpas i 30erne. Virkelig. Synes faktisk, at det hele matcher. Alderen, erfaringen, hylsteret… Nåhja, jeg har måske lidt mere rod i skufferne, lidt flere huller i strømpebukserne og flere komplekser end jeg troede, jeg ville have i mine 30ere, da jeg forestillede mig dem for ti år siden. Men sådan er det jo gerne med forestillinger. Jeg var også en helt perfekt mor, før jeg fik børn, og alt det der.

Og heldigvis er jeg jo stadigvæk ung. Ish. Og kun i starten af trediverne, så meget kan nås endnu. Men alt i alt, ingen klager. Med tre pissesøde børn, et velfungerende ægteskab, et hus og et job jeg er glad for, ville det være decideret ucharmerende at begynde at have krise over noget så fjollet som sin alder.

I podcasten ‘30-årskrisen’ som jeg besøgte for nyligt, er jeg kort inde på det samme. At det hele passer sammen. At jeg er et sted, der gør mig glad og at selvom 20’erne er væk og til tider er savnet, og jeg klart synes at tiden lader til at gå hurtigere jo ældre jeg bliver, føler jeg mig tilpas, moden og hjemme. Så ingen krise egentlig. Nærmere tværtimod.

Hvis du har lyst til at høre mig tale om alt det her, med at blive voksen, at få børn tidligt, at flytte ud af byen, om mit 15 årige jeg og alt derimellem kan du høre afsnittet i iTunes eller lige HER.

4 replies
  1. Signe says:

    Havde heller aldrig 30 års krise. …havde til gengæld 40 års krise, da jeg var 32… men det var fint nok, for så var det jo lissom overstået 😀

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *