Slet ikke modig

Jeg betragter egentlig mig selv som værende rimelig sej og modig langt hen af vejen. Til tider lidt forsigtig og stille ( og ikke mindst indehaver af en defekt balancenerve, hvilket udelukker alt med fart og højder) men jeg er normalt frisk på en udfordring, og har derudover set så meget gys i mit liv, at jeg føler mig ok rustet til langt det meste. Godt nok er jeg blevet lidt ekstra nervøs i det efter jeg har fået børn, men er omvendt mere modig end nogensinde, når jeg skal være det for dem.

Alligevel ligger jeg i skrivende stund på min 9 årige søns værelse på 1. Salen i vores hus, helt krøllet sammen og rystende bange. Bange for at være den eneste voksne hjemme, bange for mørket, for vinden, for regnen, for lydene sådan et gammelt hus har i sig i blæsevejr. Hoveddøren gik op for lidt siden. Det gør den, når det blæser, hvis den ikke er blevet smækket ordentligt. Det har den gjort mange gange før. Men kun i sommervinden. Den lune sommervind. Ikke som nu i ruskende iskold gyserhistorie-efterår. Jeg smækkede den og løb ovenpå, hvor jeg nu ligger og lytter til alle de lyde, der gør mig bange. Det var præcis det her jeg forestillede mig ville ske, når vi flyttede i hus. Det er bare første gang, det er sket. Jeg ved egentlig ikke, hvad jeg er bange for. Jeg kan jo godt høre, at det er vinden der tager fat i ruderne, i det løse tagpap, i træerne. Det er ikke farligt. Intet er farligt. Der er lys og mennesker på vejen. Lys i det meste af huset. Naboer til alle sider, og Michael er på vej hjem. Men jeg er bange, helt vildt bange, for regnen, mørket, huset. Jeg er overhovedet ikke modig. Fucking husliv.
26 replies
  1. www.mettem.dk
    www.mettem.dk says:

    Man kan være så rationel i alle andre sammenhænge end lige netop den, og det føles så fjollet! Især bagefter… Til gengæld bringer det også en masse gode ting med sig at have så stor en indlevelsesevne og fantasi. Jeg håber, han er kommet godt hjem til dig.

    Svar
  2. P
    P says:

    Jeg bor ikke engang i et gammelt hus. Jeg bor i et dobbelthus i et meget tætbebygget område. Her er faktisk KEDELIGT trygt. Alligevel er jeg lige så utryg når jeg er eneste voksne om aftenen, især i vinterhalvåret. Det er meget lidt powerwoman-agtigt….. jeg går altid frygteligt tidligt i seng (og kan ikke sove) når jeg er “alene” hjemme…

    Svar
  3. Natascha
    Natascha says:

    Få en alarm. Det har kureret min alene-hjemme udfordring. Vi fik egentlig alarmen fordi vores børn begyndte at gå alene hjem fra skole og vi ikke ville have at de skulle få oplevelsen af, at komme hjem til en indbrudstyv/et gennemrodet hus (hvilket var en reel risiko i det hus, vi boede). Vi tog alarmen med, da vi flyttede i kæmpe tre plans hus, hvor man slet ikke kan høre, hvis døren går op. Men alarmen viste sig at have to gode ekstra funktioner: 1) der er en lille klokke, der ringer, når en af de tre indgangsdøre bliver åbnet = man ved, når der er andre i huset og 2) der er en “skal” alarm. Dvs en alarm, der går på hoveddørene, som vi slutter til om natten. Det betyder at man kan gå rundt ind i huset, men alarmen går, hvis en af dørene åbnes. Det – og gode gardiner – giver max tryghed også når jeg er alene hjemme.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Vi har faktisk valgt alarm fra. Har en eller anden ide om, at den ville gøre mig mere utryg. Men det lyder smart.

      Svar
  4. Line
    Line says:

    Hørte Peter Lund Madsen sige noget med, at det er vores krybdyrhjerne, der ikke har fulgt med udviklingen. Så den stadig er bange for vilde dyr i mørket, men ikke bekymrer sig om at lave skøre ting på cykel i travl Københavnertrafik 😅

    Svar
  5. Anne-Dorte
    Anne-Dorte says:

    Måske en hund kunne være løsningen, den giver for mig tryghed bare ved sin tilstedeværelse. Det meste af sommeren har vi sovet med bagdøren ud mod haven åben og det gør vi kun fordi vi har en hund der giver lyd hvis der kommer nogen. Eller lås dørene når du er alene, det gjorde jeg da børnene var mindre og vi endnu ikke havde hund.
    God dag til dig 🙂

    Svar
  6. Rikke
    Rikke says:

    Jeg er også skide bange i blæsevejr, og det var seriøs blæsevejr i går aftes. Selvom mit hus ikke er gammelt, så larmer og knirker det også, når vestenvinden for alvor sætter i gang, her ved det flade Ribe. Blæse nætter er lange, pisse lange. Men nu er det heldigvis fuldt dagslys igen – så er vinden på ingen måde skræmmende. Så pt føler jeg mig helt modig 🙂

    Svar
  7. Bookworm
    Bookworm says:

    Uh, jeg har det på samme måde; har nu oplevet 2 gange at vågne om natten og ikke turde gå ud og tisse, fordi jeg kom til at tænke på forfilmen til ‘The Nun’. Som i: jeg har ikke set selve filmen, men kun forfilmen #chickenshit

    Svar
  8. Laura
    Laura says:

    Kender det! Jeg plejer at lade et af mine børn sove på sofaen om aftenen, hvis er alene hjemme. Selvom han sover og ikke vågner af fjernsynet eller mine gøremål, så er det bare det mest tryghedsskabende at kigge over på sin lille søde tre-års gut. Og så tager jeg selvfølgelig med op i seng, når jeg selv skal sove 🙂

    Svar
  9. Helena
    Helena says:

    Du er da mega modig!!! Man skal bestemt være modig for at turde mærke angsten og turde dele man har angsten!! Du skriver du vidste du ville få det sådan på et tidspunkt og alligevel valgte du at flytte i hus – hvis det ikke er modigt så ved jeg ikke hvornår man så er modig… Jeg synes (stadig) du er både sej og modig. ❤️

    Svar
  10. Mette
    Mette says:

    Jeg håber du læser mit spørgsmål i den gode tone det er ment, og håber på et ærligt svar: Du skriver det her indlæg præcis samtidig med, at Mette Marie skriver på sin blog om husalarmer, så man kan føle sig sikker i hjemmet. Og da I er i samme firma, så får jeg tanken at det måske ikke er helt tilfældigt. Det føles ihvertfald som læser lidt som skjult reklame, som en anden længere oppe i kommentarfeltet også bemærker mellem linierne. Har I koordinerer det?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Overhovedet ikke. Jeg vidste ikke, at MM havde en kampagne om alarmer. Vi har ikke som sådan tjek på hinandens kampagner i Confetti, hvis ikke vi har den samme, og jeg har intet samarbejde med noget alarmfirma. Jeg nævner i øvrigt hverken alarmer eller indbrud i indlægget her, så jeg synes, det er lidt ærgerligt at få skudt i skoene, at det skulle handle om andet end knirkende tagpap og flossede nerver 🙂

      Svar
      • Anne
        Anne says:

        Jo, men det er da godt du “bare” – forstå mig ret, er bange for knirkende tagpap m.m.
        Og læg mærke til, jeg ikke skriver noget grimt om dig nu, men om hvad jeg selv følte en gang.
        Du spurgte dit publikum, hvad de gjorde m.h.t. måltidskasser, hvad der kunne anbefales og så videre.
        Jeg skrev til dig, og gjorde mig umage med at fortælle om forskellige muligheder og varianter jeg kender, og synes jeg kunne anbefale.
        Det virkede virkelig, som om du bad om et råd, fordi du var i tvivl om hvad der kunne passe i Jeres familie…
        Jeg ved godt vi ikke er spor veninder, og at dette er forretning – jeg ved jo godt alt det her.
        Alligevel følte jeg mig så dum, så dum – og til grin, da du så reklamerede for Ret Nemt måltidskasser dagen efter.
        Da du havde fået mig og andre i sving omkring valg af kasser.
        Smart nok, var min tanke, da jeg sad med den der ærgerlige følelse.
        Så jeg kan godt forstå, hvis læsere kan tænke det måske kan dreje sig om reklame. Det kan jo være en mulighed, uden at der er noget had, og ting på spidsen af den grund.
        Og lad nu være med at blive rasende på mig – det er der ikke grund til – det er helt fredeligt det her 🙂 Bare en mening.

        Svar
        • Sneglcille
          Sneglcille says:

          Det er altså ikke helt rigtigt, det du siger. Ret Nemt kom til mig efter det indlæg du hentyder til, og det var ikke dagen efter. Jeg bliver ikke rasende, men ærgerlig. Forretning eller ej, gør jeg mit allerbedste for at være reel,og kun tage ting ind der giver mening for mig og jer, så jeg bliver da vildt ked af at blive opfattet som det modsatte. Specielt fordi at det er uberettiget.

          Svar
  11. Anne
    Anne says:

    Ret skal være ret, jeg kan godt se det ikke var lige dagen efter, men det gør nu ikke noget ved den følelse jeg kom til at have.
    Men det må du undskylde, og husk, jeg siger ikke at du ikke er reel.
    Nu skal jeg nok lade den ligge.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Og det er den følelse, jeg reagerer på. At du og evt andre tænker sådan, må jo betyde at jeg har fejlet et eller andet sted, og det er dér skoen trykker hos mig, bare lige for at klarificere at jeg ikke er hverken sur eller tænker dårligt om dig eller andre. Det er udelukkende en erkendelse af den følelse jeg selv sidder tilbage med som jeg tager med mig. Tak for god tone.

      Svar
  12. Michelle
    Michelle says:

    Da vi lige var flyttet ind skulle jeg have alt lys tændt i hele huset men nu ha vo boet her i 8 år og jeg er ikke bange mere

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *