Ni år med Sneglcille

I dag er det præcis ni år siden, at jeg udgav mit allerførste blogindlæg som Sneglcille. Det gjorde jeg efter flere års overvejelser, og det eneste jeg fortryder i dag er, at jeg ikke sprang ud i det noget før.
Det med at skrive ligger endnu flere år tilbage. Jeg kan faktisk slet ikke huske ikke at have skrevet. Mine forældre har fortalt, at jeg lærte mig selv at læse og skrive allerede i børnehaven, og jeg kan huske at ord og formuleringer altid har interesseret mig og fyldt meget. Fristil var det bedste jeg vidste, og jeg har altid ført dagbog. Med andre ord er det ikke så underligt, at jeg er endt i blogmediet. At det skulle blive så stor en del af mit liv som det er blevet, og både er endt med at blive en kombination af et arbejde, en hobby, en passion og på mange måder en livsstil, er noget jeg både er stolt, overrasket og overvældet over.
Nu har jeg været Sneglcille i ni år, og selvom det for mange bare er en blog, er det for mig meget mere end det.

Jeg ved at der kommer nye til hele tiden, og også det gør mig glad i låget – Og jeg ved, at det kan være svært at overskue et ni år langt bagkatalog, og jeg er i fuld gang med at kategorisere alt på bloggen, og gøre det mere overskueligt. Indtil da, kan I starte lige her.

Mange spørger om det ikke er mærkeligt at have et publikum til sit liv, og jo, det er virkelig mærkeligt og overvældende og til tider grænseoverskridende, men det er også helt fantastisk og unikt, og jeg elsker at I gider engagere jer, at I gider følge med, og selvom jeg uden tvivl havde skrevet og altid vil komme til at skrive, selvom I ikke var her, gør det helt klart oplevelsen endnu bedre. Hvert eneste klik, kommentar, like, og tilkendegivelse fra jer betyder noget, og hvis I ikke allerede ved det, skal I vide, at jeg elsker at skrive for jer, og at det gør mig så glad når I kigger forbi mig og Sneglcille. Tak og skål for ni år! Næste år holder jeg altså en fest med kanelsnegle og champagne for at fejre 10 års jubilæum, og jeg håber, I kommer allesammen.

Tak for jer.

Cecilie aka Sneglcille.

16 replies
  1. Lisbet
    Lisbet says:

    Stort tillykke og tak 🙂 Jeg har læst med nogle år, men ved faktisk ikke, hvor “Sneglcille” kommer fra. Hvordan blev du en snegl? 😊

    Svar
  2. Vicki
    Vicki says:

    Stort tillykke! Jeg kan huske at dengang jeg fandt din blog (omkring 2010-11 stykker), klikkede jeg mig hele vejen tilbage til dit første indlæg og startede der. Lyttede samtidigt til Anne Linnets Venus, som jeg hørte på repeat på det tidspunkt. Det var dengang før Instagram, hvor vi hang ud på Twitter dagligt, og spillede Wordfeud. Håber bloggens fødselsdag bliver god😄

    Svar
  3. M
    M says:

    Stort tillykke! Jeg har læst med på mange blogs, men din er en af de få, hvor jeg hænger ved. Jeg synes, at det er skønt, at dine skriverier er så ærlige og nede på jorden. Det er rart i en verden, hvor alt skal være så poleret og lyserødt hele tiden. Så tak for det ❤️ Jeg håber, bloggen vil leve længe endnu 😊

    Svar
  4. Pernille
    Pernille says:

    Kære Sneglcille. Jeg har ikke før kommenteret herinde. Vil blot fortælle at jeg er trofast læser af både blog og følger på Instagram (begge styks). Jeg faldt over din profil da Uma var spæd og jeg absolut ikke tænkte på børn selv. Men trods det, fangede du mig fra første indlæg. Jeg er vild med din skrivestil, din tøjstil, selvindsigt, humor, sårbarhed og styrke. Du har en utrolig evne til at flette dine indlæg sammen, så både en opskrift på græskarsuppe og en tur til Las Vegas er lige spændende læsning. Har shoppet rundt i andre bloggere, men kun du har holdt ved. Jeg er ellers ikke en der kommenterer eller liker, men er ikke mindre fan af den grund. Det var bare det. Bliv ved 9 år endnu og jeg er sikker på jeg stadig læser med. Tillykke til dig!

    Svar
  5. Viola
    Viola says:

    Stort tillykke😊 Jeg faldt over din blog i 2014, hvor jeg lige var blevet mor og selvom det var ret skønt, var det også ret svært og det var rigtig svært for mig at være i at det var svært. Det gjorde en forskel for mig at læse de helt gamle indlæg og jeg blev mere okay i, at det ikke kun var hyggeligt at blive mor. Så tak for det og dig❤️

    Svar
  6. Laura
    Laura says:

    Jeg kommer næste år! 😂🤸🏼‍♀️ Kæmpetillykke – du er min første og alleryndlingsblogger og jeg har også læst med i mange af de 9 år. ELSKER 🕺🏻

    Svar
  7. Cecilie
    Cecilie says:

    Tillykke med de 9 år (: Jeg har fulgt med siden indlægget om at du og Michael var blevet voksne og fik en ny begyndelse – og vil følge med så længe, du bliver ved.

    Noget helt andet, som du måske kan svare på: Jeg lurer lidt på den lyderøde/nude Adax-taske (Jennie), du fik for et års tid siden. Ved du om den let tager farve fra mørke frakker, nu den er så lys?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      TAK!

      Min er stadigvæk rigtig pæn, men jeg har også brugt den mest i sommerperioden, hvor mørke farver og frakker ikke har fyldt så meget, så jeg skal ikke kunne sige det 100% 🙂

      Svar
  8. KJ
    KJ says:

    Forsinket tillykke og hurra 🎉 Tak for at dele, også det svære. Det gør ofte, at jeg ikke føler mig ligeså ensom og forkert som før 🙏🏻

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *