Det er en fase …

Husk at alt hvad jeg deler her på domænet er glimt, bitte små brikker af et kæmpe puslespil. Øjebliksbilleder af både det gode, det sure, det svære og det helt vidunderlige…

Jeg har været hjemme nu i 10 dage, efter mit lille uforglemmelige eventyr i Las Vegas. Der er ikke mere jet lag at spore, hverdagen og rutinerne er så småt tilbage og alt synes at være fryd og gammen. Men jeg kan mærke at vi lige skal finde hinanden igen. Allesammen. Men især Michael og jeg. I perioden op til Las Vegas arbejdede han lange dage i små to uger, og inden da var det mig, der havde en del ud af huset aktivitet. Jeg savner ham, og han savner nok også mig, men vi viser det på hver vores måde og det skaber misforståelser. Efter jeg er kommet hjem, har vi ikke set meget til hinanden, for der er et hus, der skal gøres klar til vinteren, nogle børn der skal have omsorg, mad og opmærksomhed, to jobs der skal passes plus alt det løse. Hamsterhjulet. Og for at få det til at gå op, er vi nødsaget til at opdele os, og det kan ærlig talt tælles på en hånd eller to, hvor mange vågne timer vi har haft sammen efter jeg kom hjem, og jeg synes sgu det er svært, det gør jeg.

Jeg er ikke bekymret for om vores ægteskab kan holde til det, men jeg er bange for hvor længe det bliver ved og om vi kan finde hinanden ordentligt igen med det samme. Jeg bryder mig ikke om, hvad det gør ved vores ellers gode kommunikation og den der hverdagsromantik, som vi trods alt plejer at kunne finde frem. Det gode er, at vi trods alt taler om det – og er bevidste om, at det der sker lige nu, går over, men at vi nok lige skal give den en ekstra skalle, når vi får hovederne oven vande igen.

Det er en fase, det er en fase, det er en fase … En af dem som jeg slet ikke synes er rar at dele, fordi det er så skrøbeligt og personligt, og let kan misforstås, men også en af dem, som jeg synes er vigtig at dele. Så det gør jeg.

En ting er Michael og jeg. Børnene skulle også lige finde mig igen. Selvom vi kun var adskilt i små seks døgn, plus de efterfølgende dage, hvor mine dage sejlede rundt i jet lag og indtryk, men vi er i den grad flydt sammen igen, føler jeg, og jeg er endnu engang blevet bekræftet i, hvor fuldstændig fantastisk det er at være mine børns mor. Jeg håber bare også snart, at jeg kan være en optur kone igen. Jeg savner min mand, men jeg savner sgu også mig selv som jeg kan være sammen med ham, fremfor den usikre, opmærksomhedshungrende og ret sure version jeg er for tiden.

Det er en fase. Og snart kommer der forhåbentlig en ny. En af dem med sommerfugle, overskud og hverdagslykke for de findes heldigvis også, de føles bare ikke lige så lange selvom de oftest er længere.

29 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Åh Cecilie.
    TAK for dig.
    Du har så vild en evne til at sætte ord på det svære, sårbare og følsomme.
    Og ja, det er en fase – ligesom det med små børn og nattesøvn – og lige om lidt er alt godt igen og du har sommerfugle i maven. Min erfaring er, at det altid kommer tilbage når vi tilbringer tid sammen. Og det er jo det smukke at erfare.

    Svar
  2. Annemette
    Annemette says:

    Hvor er det bare dejligt, at du også deler den slags. Selvom det er sårbart. Sådanne faser har vi alle sammen, og det er jo netop også dem der gør, at vi måske sætter ekstra stor pris på de gode faser. Men hvor er det alligevel befriende, også at læse om den side og ikke kun alt det lyserøde. Det er i hvert fald det der gør, at du er den blogger, jeg allermest kan relatere mig til – om som giver mig en følelse af ligeværdighed og ikke noget uopnåeligt.
    Og netop det, at I har sådanne faser og kender de sider af hinanden, er jeg sikker på også er med til at gøre jeres forhold langt stærkere på den lange bane. Men åhh hvor jeg kender de perioder, hvor man savner sin mand og den dejlige version af sig selv, og man i stedet bliver ved med at misforstå hinanden og skubbe den anden væk. Men lige om lidt bliver det godt igen.

    Svar
  3. Trine
    Trine says:

    Åh så fine ord❤️ Og det er jo lige præcis derfor, man skal huske hinanden og prioritere hinanden. Altså, jeg er helt med på at prioritering i nogle perioder (som for jer lige pt.) er tilnærmelsesvis umulig (uden i hvert fald at give afkald på noget måske vigtigere). Så jeg mener sådan i det store billede. Jeg tror, at når man har haft sådan en periode, så kan det være nemmere at “løbe hver sin vej” end at skulle finde ind til hinanden igen. Og din/jeres opmærksomhed på netop det, er jo det, der gør, at man er langtidsholdbar som par. Tak for at minde mig om fase-mesningen, skal helt sikkert bruge den, når jeg om 2 måneder står med en lille baby i armene.

    Svar
  4. Sofie
    Sofie says:

    Alle der har været sammen længe genkender den fornemmelse, der er lange periode, hvor man er helt på bølgelængde. I de perioder kører det godt og man bare flyder på en god vibe, også selvom man ikke nødvendigvis ser hinanden så meget, der er bare den der forbindelse.
    Men det er helt naturligt at der også vil være kortere faser, hvor man hele tiden rammer hinanden lidt skævt, det vigtigste, som du selv siger, er at man snakker om det og bliver ved med at forsøge at komme tilbage på rette spor. Det er bare ikke mærkeligt med al det man skal jonglere, ungerne, jobs, fritid og hinanden, at det af og til er ting der lige ryger på jorden og skal samles op igen. <3

    Svar
  5. Denice
    Denice says:

    Kære Cecilie
    Tusind tak.
    Vi blev forældre for snart 2,5 år siden, og det har aldrig været svært at være vores søn forældre, men det har været svært at være kærester i denne nye konstallion som familie, efter 9 års “alene”-kæresteforhold. Shit, det var barskt til tider, hvor vi råbte, savnede, og skulle finde os til rette. Vi tog derfor konsekvensen og startede i terapi, hvilket var den helt rigtige beslutning for os. Nu er vi kommet ud på den anden side stærkere end nogensinde, mere overskud og lykkelig til op over begge ører. 😊Faktisk friede han da vi for nyligt var på en kærestetur til Sarajevo. ❤️
    Endnu gang tak for at sætte ord på det svære.

    Svar
  6. Karoline
    Karoline says:

    Jeg går også rundt og har det sådan, som du beskriver! Og jo længere tid, vi lader det stå på, jo sværere bliver det at huske, hvordan vi “plejer” at gøre. Men det er bestemt bare en fase – bare en dum én ❤️

    Svar
  7. Karen
    Karen says:

    Tak!
    Hilsen hende der lige nu er i en lignende fase, hvor vi knap nok har givet hinanden et kys i to uger, og det mere handler om at overleve end leve. Snart er husprojektet færdig, der er mindre stress på arbejdet og den 2-årig er forhåbentlig mindre strid. Jeg håber. Det er en fase.

    Svar
  8. Line
    Line says:

    Tak!!! Af hjertet tak for det skriv Cecilie! Min kæreste- vi har kendt hinanden i 8 mdr (inklusiv en pause på 7 uger- hvor han havde noget selv halløjs arbejde), er netop rejst til USA, og jeg føler mig som den opmærksomhedshungrende, usikre kæreste (!) Det er skønt, at jeg ikke er den eneste med de trælse følelser!

    Hurra for kærligheden!

    Svar
  9. Louise
    Louise says:

    Årh ja. Min mand rejser meget og har gjort det gennem hele vores forhold. Man skulle tro vi var vant til det. Men tager også altid et par dage før vi finder hinanden igen. Det er helt skørt. Men heldigvis en fase ❤️

    Svar
  10. K
    K says:

    TAK, fordi du er modig og deler. I bund og grund har vi nok alle den slags perioder/faser, men det er godt nok ikke noget, man hører meget om, så det er fantastisk befriende, at du sætter ord og på og giver (os) andre noget at spejle sig i.
    Desuden vil jeg rose dig for at skrive ærligt, men samtidig med respekt for de mennesker og relationer, du skriver om. Meget flot balance!

    Svar
  11. Sidsel
    Sidsel says:

    Tak!!
    Så fint et indlæg❤️
    Står selv i en lignende situation med husrenorering, en 3-årig og en lille bebs på 5 måneder. Lige nu sover min mand og jeg ikke en gang på samme værelse fordi den lille sover så elendigt, og det ikke giver menig at både vi beggeskal være helt smadrert dagen efter for der skal jo også være overskud til den store og alle hamsterhjulstingene.
    Det er en fase
    Go’ weekend!

    Svar
  12. Marie
    Marie says:

    Hansterhjul, you spin med round round

    Som alle de andre må jeg bare stemme i og sige “I hear ya”. Sådanne nogle perioder ER bare en del af pakken. Det betyder ikke, at de ikke kan være røv eller at man bare skal finde sig i dem.

    Men det bedste er jo, at du skriver, at I savner hinanden. Sådan har jeg det også med min mand – i de perioder er det netop følelsen af savn og afsavn, der fylder. Og det ville først være, når følelsen af savn udeblev, at jeg ville blive bekymret herhjemme.

    Læste et interview med et krondiamantbryllupspar, som sagde, at de kunne være forbløffede over de yngre generationers insisteren på, at alle dage i et forhold skal være lykkelige og euforiske. Som manden sagde “ingen mennesker kan da være sammen i 65 år uden at have dage, hvor det hele går lidt i tomgang eller hvor det er lidt surt” og så noget med, at der vil altid være dårlige dage. Og også nogle gange dårlige år. Men at det netop i de tider er dér, hvor ens forhold står distancen.

    Det tænker jeg virkelig tit på dét interview. For det giver så god mening.

    Og i sidste ende kommer jeg altid frem til, at der er ingen anden i verden, jeg hellere vil falde dødtræt om i sofaen sammen med end min mand. Og uanset hvor dårlig en dag vi end kan have, er der alligevel altid bare et enkelt øjeblik, hvor vi får grinet, krammet eller bare lige givet en high five. Og de små øjeblikke kan man leve længe på, når man skal.

    Og sådan er jeg sikker på, at I nogle også har det. Og så går det hele.

    Svar
      • Lisbet
        Lisbet says:

        Jeg kan godt lide den her, også fra et gammelt par: “for det meste er det kærligheden, der bærer ægteskabet, men til tider er det ægteskabet, der bærer kærligheden”. Det synes jeg er trygt og sundt ❤️

        Svar
  13. Trine
    Trine says:

    Mine børn er 14, 18 og 19. Og når jeg læser din beskrivelse, bliver jeg skudt en del år tilbage i tiden – og jeg sværger: Det er det hårdeste, jeg har oplevet. Men også det dejligste. For den nærhed med børnene, som du også beskriver, er så intens og omsiggribende – skønt, krævende og trættende. Det er hårdt arbejde – og det kræver virkelig holdånd og udholdenhed at klare det som par. Nogle gange fatter jeg ikke, hvordan vi kom igennem det – men nu står vi et sted, hvor der ofte ikke er nogen børn hjemme. Det er altså ret vildt. Og tomt. Og også dejligt. Heldigvis lykkedes det mig og min mand at holde fast i hinanden undervejs – og nu har vi pludselig meget tid sammen. Virker det dumt at sige, at jeg alligevel godt kan savne dét der børnecirkus og al den nærhed 🙂

    Svar
  14. Jeanette
    Jeanette says:

    Kæft hvor er det fedt, at du er så ærlig. De faser er jo nogle alle kender til, det er bare ikke alle, der er modige nok til at sætte ord på det.

    Svar
  15. Marie
    Marie says:

    Det lyder forkert, men hvor var det et dejligt indlæg at læse. Det fungerer på samme måde herhjemme pt. Det har faktisk været sådan i over én måned nu og det fylder så meget. Det er som om man lige glider fra hinanden og så egentlig bare går forbi hinanden, lige indtil der bliver slået hul og vi aktivt forsøger at finde hinanden igen. Jeg synes det er frygteligt og jeg glæder mig til vi kommer videre igen. Jeg savner også min mand.

    Svar
  16. Mette
    Mette says:

    Tak fordi du også deler det der er svært. Og jeg elsker at du deler lige imens du står midt i det – jeg oplever at mange bloggere først deler det svære når man er ude på den anden side (hvilket jeg har fuld forståelse for – det er jo så meget mere sårbart at dele midt i). Men det giver bare en helt særlig genkendelighed når I er modige nok/okay med at dele midt i det svære. Og uden nødvendigvis at have løsningen. Tak for din sårbarhed ❤️

    Svar
    • Lisbet
      Lisbet says:

      Jeg har tænkt det samme. Jeg forstår godt forsinket fortælling, men det giver en helt anden autencitet og ægthed, at du fortæller, hvordan du har det i dag i dag, i stedet for om en uge eller en måned. Og kræver et mod, som jeg også anerkender og beundrer 😊

      Svar
  17. Elisabeth
    Elisabeth says:

    Tak for et svært og realistisk indlæg! (Hermed ikke sagt, at andre indlæg er urealistiske)
    Min kæreste er lige startet på samme uddannelse som jeg har gået på i et år, og det har været SVÆRT, ja, med caps lock, for os begge. Som du skriver er det ikke frygten for at forholdet ikke holder til det skift det har været for os, men frygt for hvor længe det vil være svært. Det presser, det er hårdt, og det kan gøre ondt. Vi endte med at have en LANG snak efter 3 ugers gnidninger, snapping at each other, misforståelser og alt muligt, og nu er vi heldigvis helskindede igennem den fase. Men det her indlæg var faktisk lige hvad jeg havde brug for for at reflektere lidt over den fase. Tak ❤️

    Svar
  18. Anett
    Anett says:

    Og det er bare så helt almindeligt det du beskriver – og jeg tror det findes i alle de ægteskaber, hvor man bliver sammen, også når det er svært💕💕

    Svar
  19. Line
    Line says:

    Tak for at være ærlig og give et indblik i noget, alle og enhver i et parforhold kender og selv har oplevet. Tak for dig <3

    Svar
  20. Alexandra
    Alexandra says:

    Det er så vigtigt at dele. Tak! For dét, for at du kan sætte ord på noget, de fleste af os føler (selv uden børn og dertilhørende hamsterhjul), for at minde os andre om, at det er en fase, og ikke mindst tak for dig. Det er derfor man altid under dig alt det gode, for du er så menneskelig og oprigtig at man aldrig når at blive misundelig eller føle det er for poleret og uægte, hvad du udstiller her på domænet. Du er sgu bare så skidedejlig. Tak for at vi må fælge med

    Svar

Trackbacks & Pingbacks

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *