Nøgen i toget

Jeg sidder i toget på vej mod København, på vej mod Rachel, på vej mod Irish Coffee, vin og aftensmad. Jeg forlod mit hjem i kaos – af den fine slags, med overtrætte børn, tidlig aftensmad og papirsfly. Men også uden min vielsesring. Åbenbart. Jeg tager den af når jeg skal have hænderne i creme eller hårprodukter, og glemmer sjældent at tage den på igen. Det gjorde jeg i dag, selvom jeg tydeligt husker, at jeg mindede mig selv om at huske den. Hvilket gør det ekstra irriterende at jeg alligevel glemte den.

Og hvad så? Tager den jo bare på igen når jeg er hjemme igen i nat. Selvfølgelig. Men helt seriøst, det er ikke bare “Hvad så?!”, har jeg fundet ud af. Jeg føler mig faktisk nøgen uden den. Ikke på den gode måde. Nøgen og udsat. Og lidt ked af det. Jeg anede ikke at den betød så meget, eller altså, selvfølgelig betyder den eller det den symboliserer meget mere end jeg kan beskrive. Men at dens fravær kan lægge en så stor dæmper på mit ellers høje humør kommer bag på mig. Føler nærmest at jeg har glemt et lille stykke af min familie.

Det har jeg selvfølgelig ikke og følelsen forsvinder nok som aftenen skrider hen, faktisk allerede nu i takt med at jeg sætter ord på det.

Gift er jeg jo for fanden endnu, og i det mindste er det kun min ringfinger, der reelt er nøgen, hvilket mine medpassagerer sikkert sætter pris på. De ved jo slet ikke, at jeg mangler noget, og når alt kommer til alt, så mangler jeg virkelig slet heller ingenting. Heldigvis.

9 replies
  1. S
    S says:

    Jeg har det præcis på samme måde. Når jeg har haft god tid er jeg nogle gange vendt om igen for at tage hjem efter ringen(e) ❤️ Lidt fjollet måske men jeg føler mig bar uden dem… En vielsesring og tre mindre for alle vores børn. Så er familien samlet 💖

    Svar
  2. Mie
    Mie says:

    Jeg elsker de her små skriv. Jeg kan ikke altid relatere til dem, men kan alligevel altid godt lide umiddelbarheden i dem.
    Det er så rart at blive mindet om at andre også har de der irrationelle tankespin, som fylder meget i tankemylderet indtil de bliver sagt højt/skrevet ned, hvorefter de næsten forstummer.
    Det gør at jeg føler en form for sammenhørighed med dig på et menneskeligt plan til trods for jeg aldrig har mødt dig. Det værdsætter jeg virkelig højt, så tak for at dele.

    Svar
  3. Emilie
    Emilie says:

    Jeg bliver nød til at tage min vielsesring af hver dag når jeg skal på arbejde (sygeplejerske) og hver dag får jeg et chok når min tommelfinger opdager min ring er væk. Der går først 5 – 10 sekunder når jeg finder ud af jeg med vilje har lagt den derhjemme. Så I know how you feel!!

    Svar
  4. Ann
    Ann says:

    Kender så meget følelsen! Har født for 7 uger siden og måtte smide ringen i slutningen af graviditeten og er først nu her begyndt at kunne passe den igen og det er simpelthen så rart. Men du har ret i, at det er svært at forklare hvorfor. Jeg gik aldrig med ringe før – nu føler jeg mig meget nøgen og på en måde også lidt ensom uden.

    Svar
  5. Anne
    Anne says:

    Jeg er så en af de personer der har mistet min. Har ikke set den siden vi var på ferie i sommers, har ledt overalt, ringet til hotellet, but no where to be found 🙁

    Svar
  6. Eva
    Eva says:

    Da jeg før hoppede ind på dine blog, håbede jeg, at der ventede mig ét af de her små skriv, der handler om noget af alt det almindelige; ét af de indlæg, hvor du med dine fine ord rammer noget af alt dét, der sker i en krøllet knold og i et følsomt hjerte. Og det var netop sådan et indlæg. De er mine yndlings ❤️

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *