Hjemme.

Hjemme igen!

Og lysvågen. Klokken er 02 et eller andet om natten og jeg har sovet i et par timer, men ligger nu lysvågen på tredje time. Jeg forsøgte ihærdigt at falde i søvn igen den første time, men har nu givet op. Starter forfra om lidt og satser på, at få lidt mere søvn i banken, inden mine piger vågner om en håndfuld timer.

… Og der faldt jeg så åbenbart i søvn igen.

Ganske rigtigt vågnede de mindste ved seks tiden, hvor de kravlede rundt ovenpå mig i en times tid, inden vi stod op til kaffe, havregryn, madpakker og gulvvarme.

Det er så vanvittigt dejligt at være hjemme igen. Men også mærkeligt. Seks dage er forsvundet op i ballade, blinkende lygter, alkohol og oplevelser, og nu er jeg hjemme igen. Jeg ved godt, hvor jeg føler mig mest hjemme, ingen tvivl om det, men jeg skal også lige falde til igen. I børn, madpakker, regninger, blæsevejr og to do-lister. Kontrasten er til at mærke, men så snart at den værste jet lag har lagt sig, bliver det sikkert nemmere at falde tilbage i alt det gode gamle.
Flere af jer har spurgt ind til hvornår programmet som vi optog i Vegas udkommer. Det bliver engang i november, og jeg lover at sige til så snart jeg ved mere. Tak fordi I har været så søde til at støtte op om det, både her og på instagram. Jeg føler mig som verdens heldigste og håber ikke det er sidste gang jeg skal lave fjernsyn.

NU kalder endnu en kop kaffe, en ordentlig stak praktiske gøremål og indkøb. Hej liv!

God dag <3

2 replies
  1. www.mettem.dk
    www.mettem.dk says:

    Det må være så dejligt at være tilbage. Når jeg er væk fra min kæreste, får jeg også helt ondt i maven, og sjovt nok vil jeg hellere være hjemme end af sted. Når ikke der er tryghed i, at de nære er omkring en, så er det rarest at være i sine vante omgivelser. Er i hvert fald min oplevelse. Det er skønt, du er så ærlig omkring, at du har savnet din familie. Har selv lige skrevet lidt om, hvordan det tilsyneladende er mere acceptable at gøre det modsatte.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *