Den næsten magiske concealer
Jeg nævnte, at jeg havde købt en ny concealer i sidste uges I øvrigt-indlæg, og den er I flere der har spurgt ind til siden. Og det forstår jeg godt, for jeg ved hvor sindssygt svært det er, at finde en god concealer – Og den slags er selvfølgelig også individuelt, og hvad der virker for mig, er måske ikke god til dig, men altså … Nu har jeg brugt den omtalte concealer i en uges tid, og kan konstatere, at den fortjener et helt indlæg. Hold nu lige kæft, den er for vild. Jeg har prøvet de fleste på markedet og har flere favoritter (og kan også fraråde en hel del) både i den billige ende og den lidt mere pebrede, og dem vil jeg også meget gerne fortælle mere om, hvis der er stemning for det – men jeg bliver nødt til at sige, at denne her tager prisen for den bedste jeg har prøvet. Ever.
Den er drøj i brug, den dækker alt, og bedst af alt, den holder hele dagen og sætter sig ikke og hygger sig i rynker og folder og poser og hvad man ellers har under øjnene.
Prisen er høj, men der er også en del mere i end mine andre concealere og så skal man bruge meget lidt, så på den måde går det sikkert op i sidste ende – Og nårh ja, den kan åbenbart også trylle.
Det er denne her:
Den koster altså svimlende 620,- HER (dette er et reklamelink, så hvis du køber via det, får jeg et lillebitte cut) Jeg har den i farve nummer 4. Men jeg forstår virkelig godt, hvis I lige vil ned i en Matas eller en Maga og røre lidt ved den inden I hiver dankortet frem.
Vil du ikke lave en lille tutorial hvor du bruger den? Er mega mega MEGA dårlig til concealing.
🙌🏻👏🏻💪🏻
Kh Lisa
Det stemmer jeg også for det forslag 👏🏻
Wauw! Den lyder for vild! 😱
Jeg kunne være mega interesseret i at høre mere om dine erfaringer med andre concealere, som du også nævner i indlægget! Synes virkelig det er en jungle. De fleste af mine concealere sætter sig i de famøse linjer under øjnene og hygger sig dér 🙄🙄🙄
Helt enig herfra!! Jeg bruger den i nummer 1 og den er fænomenal til at tage de blå rander under øjenene, som ellers er umulige at få dækket når man er meget lys i huden med andre concealere!
Demo – af – dem – du – har – film får min stemme ❤️
Vender lige tilbage til dette indlæg for at istemme mig et lille concealer anmeldelses indlæg. ✌🏼
Fedt! Tak. Jeg er gået i gang 🙂 Håber at have det færdigt i løbet af næste uge.
Den er på tilbud i Matas lige nu 🙂