Podcastanbefalinger

Min egen Voksen ABC er taget på sommerferie, sammen med de fleste andre podcasts fornemmer jeg. Egentlig er det meget rart, at der er lidt stilstand i Podcastland, for det giver på en måde et overblik og mulighed for at catche op. Jeg kommer ofte bagud og kan blive helt stresset, hvis der ligger for mange uafspillede episoder i mit bibliotek.

NÅ, vi skal til det.
Jeg har skrevet om podcastmediet før HER (særligt godt at læse igennem, hvis man er nybegynder) hvor der også er en håndfuld anbefalinger – som jeg stadigvæk står ved.

Nye favoritter er kommet til, og I skal ikke snydes:

Min energi er et andet sted

Podcasten om og af Anne, der bliver forladt af sin mand, da deres datter er baby. Jeg kan relatere uhyggeligt meget til det meste i denne historie, og jeg tror, selv hvis man ikke selv har været der, at det er en podcast, der er et lyt værd. Den er i to afsnit. Et med Annes historie og et med Annes eksmand.

Hvorfor har jeg ikke en kæreste. 

Det lyder måske underligt, men jeg har personligt en fascination af singlelivet. Selvom jeg håber og tror, at det tog er kørt for mig. Men jeg elsker serier, film og fortællinger fra singlelivet. Og det får jeg her, fra Rikke og Stine, der er kvinder, jeg kan relatere til.

Fjernsyn for mig. Nok min favoritpodcast for tiden. Jeg åd nærmest alle afsnit på en uge, og går nu og gemmer lidt på de sidste.
Konceptet er enkelt, men virkelig genialt, og jeg ville ønske at jeg selv hvde fundet på det. Det er anmeldelser af flow tv på en underholdende måde. Dan og Morten har begge en baggrund og erfaring indenfor TV og ved tydeligvis, hvad de snakker om – Og jeg elsker at de går til alle programmerne med alvor og glimt i øjet.
Kæmpe anbefaling!

Where should we begin?
Parterapi i podcastform. Man kommer med i forskellige sessioner med forskellige par, og det er virkelig spændende. Jeg har ikke hørt alle afsnit, og jeg springer også ind imellem nogle af dem over. Og andre sætter virkelig gang i noget. Tanker om mit eget liv og måde at være i forhold på. Interessant, og sikkert ret sundt.

Alt er nu. Hård, fin, skrækkelig, smuk, skrøbelig. Jeg har ikke selv været i stand til at høre den færdig endnu, men så mange af jer har anbefalet den, så selvfølgelig skal den med her. Men vær forberedt på kuldegysninger, gråd og en følelse af afmagt.

30-årskrisen. William og Lars taler med forskellige gæster omkring det at fylde 30. Jeg er ret pjattet med, hvor forskelligt alle har det med det (for nogle) skarpe hjørne. Personligt elsker jeg at være i 30erne!

…. Har jeg glemt nogle? Sikkert. Fortsæt gerne i kommentarfeltet.

22 replies
  1. Lina - SelvSkabet.dk
    Lina - SelvSkabet.dk says:

    Jeg er sprit ny i podcast verdenen, som i har aldrig hørt en podcast. Men nu skal det være, så jeg vil tage dine lister til gennemsyn og se om ikke en af de anbefalede vil egne sig som debut 🙂

    Svar
  2. Emma
    Emma says:

    I samme kategori som “Alt er nu”, vil jeg anbefale “Et år uden Anja”. Forfærdelig barsk, men også meget smuk og givende. Handler om unge, smukke Anja, som bliver så voldsomt ramt af en fødselsdepression, at hun, kort efter fødslen af sin søn, tager sit liv ved at springe ud fra Rundetårn. Historien er fortalt af Anjas mand og nu alenefar til deres søn. Den kan, omend den er hård, varmt anbefale. Vi skal sørme passe godt på hinanden!!!

    Svar
  3. Jytte
    Jytte says:

    Femina har lavet en serie der hedder “Kloge koner”, den synes jeg er god. Og så Mads og Monopolet og Fonk det er Podcast – men de holder sommerferie lige nu.

    Svar
  4. Sara
    Sara says:

    Hvis man elskede tv-serien Rejseholdet, så er podcasten Rejseholdet – Resten helt genial 🙂 Tak for rigtig gode anbefalinger!!

    Svar
  5. Sofie
    Sofie says:

    Denne sommer har jeg især hørt “Mørkeland” og “Et langsomt mord”. Især “Et langsomt mord” kan anbefales. Derudover elsker jeg “Det, vi taler om” og er ren og skær sladder. Hov, og “Bag om København” er en ret hyggelig historie-podcast om – København.

    Svar
  6. Caroline
    Caroline says:

    Jeg vil anbefale “Mørkeland”, “Myrdet”, “Djævelen i detaljen”, “Et langsomt mord” og “Casefile” hvis man er til dokumentarisk krimi. “Det næste kapitel” og “Hej Mor” hvis man kan lide samtale podcast, og også “Et år uden Anja”, “Alt er nu” og “Min energi er et andet sted”. Og selvfølgelig klassikeren “Mads og monopolet”.

    Svar
  7. Mette
    Mette says:

    Jeg kan anbefale Radiofortællinger og i særdeleshed afsnittet Mig og Anja fra den 3. juli i år, som jeg er ret sikker på handler om samme Anja, som Et år uden Anja. Her blot fortalt fra en venindes perspektiv.

    Svar
  8. Camilla
    Camilla says:

    Jeg vil lige slå et slag for Kongerækken, hvis man er den mindste smule historieinteresseret. Første sæson handler om den danske kongerække og afsnittene har forskellige længder, så den er ret nem at finde tid til at lytte til. Fortællerne er henholdsvis en historiker og en journalist, men podcasten er holdt i et underholdende sprog, hvor jeg vil mene at alle kan være med.

    Svar
    • Anne
      Anne says:

      Enig!! Det er virkelig inspirerende, tankevækkende – men ikke nær så deprimerende eller enden-er-nær-agtigt som man kunne have forestillet sig. Det er tvært i mod nærmest underholdende, og i hvert fald meget sagligt.

      Svar
  9. Lis
    Lis says:

    Det her er en HELT anden boldgade – men hvis man interesserer sig for amerikansk politik, gerne vil vide hvad der foregår, men ikke kan holde ud at høre nyhederne om Trump, så lyt til Pod Save America! Nogle af Obamas speech writers mm. snakker om hvad der foregår, og de er SÅ sjove, dygtige og gode til at kommunikere det ud. Stor anbefaling hvis man er til den slags 🙂

    Svar
  10. Johanne
    Johanne says:

    Franks Femkamp kan varmt anbefales. Frank Hvam fungerer som en dygtig interviewer der hver uge i fem uger har en gæst i studiet der har kæmpet en kamp. Jeg har lært rigtig meget af at lytte til det. Desværre er der kun 5 afsnit – jeg håber der kommer mange flere.

    Svar
  11. Jane
    Jane says:

    Udover mange af dem der er nævnt ynder jeg også at høre Anders og Anders, med Lund Madsen og Breinholt samt Meget mere Matador og Matador med mere, begge talepodcast om matador, med forskellige teorier on personerne i matador

    Svar
  12. Christina
    Christina says:

    Vil gerne anbefale Hjernekassen på P1. En milliard forskellige emner hvor eksperter forklarer deres niche, styret af Anders Lund Madsen. Har hørt om depression, for tidligt fødte børn, livet i fængsel osv… Dejligt at reflektere og blive underholdt, samtidig med at man lærer noget.

    Svar
  13. Pia
    Pia says:

    Til alle mine single ladies vil jeg gerne anbefale:
    – Single Smart Female
    – Breakup Boost
    – Iben på Tinder
    De to første er begge meget amerikanske og ja ja, lidt for meget engang imellem men de kan sgu noget. Den sidste er ret hyggelig og giver et nyt synspunkt på dating-app’en. Prøv dem! 🙂

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *