I øvrigt

  • Skal I være søde at lytte til podcasten Fjernsyn for mig. Den er smaddergod og jeg er med i afsnittet om Love Island (som I også bør se, hvis I er til reality)
  • Er Uma og Loulou begyndt at lege sammen, sådan rigtigt. DET holder!
  • Blev jeg noget så køresyg af en togtur for nogle dage siden, hvilket jeg fortalte om på Instagram. Det affødte i alt ni beskeder med spørgsmålet: Er du gravid? Det måske mest personlige og ikke mindst uhøflige spørgsmål. Det må man simpelthen ikke spørge om. Tænk hvis jeg var, eller hvis jeg gerne ville være det.
  • Er jeg ikke gravid, men har bare så godt som nul bevægelses-tolerance (det afslørede Otto her, husker I måske).
  • Har Michael og jeg op til flere gange diskuteret om hvorvidt en myg kun stikker en gang (ad gangen) eller om den tager et par omgange. Jeg googlede det langt om længe og vandt! De stikker gerne flere gange.
  • Er jeg på jagt efter et suit til Confettis fødselsdagsfest om et par uger. Helst et farverigt et, der sidder pissegodt på mig. #missionimpossible
  • Savner jeg hedebølgen.
  • Er Voksen ABC tilbage på mandag, hvor vi nok også afslører, hvad vores næste podcast kommer til at handle om. Den har nemlig også premiere lige straks!
  • Fylder Otto ni år om en uge og han er mere spændt end nogensinde. Så det er jeg også.
  • Har jeg for første gang som voksen bestilt en pyjamas. I satin! Nemlig denne her (reklamelink)
  • Er det som om at der er gået lidt sport i at hade på spørgsmålsfunktionen på Instagram. Jeg synes det er SÅ hyggeligt. Har bare endnu ikke selv haft tid til at prøve den af. Men det kommer til at ske! #bewarned

26 replies
  1. Mette
    Mette says:

    Jeg er egentlig ikke enig i at man aldrig må spørge om nogen er gravid. Jeg ser det da som et udtryk for interesse og omsorg. Ja det kan været et følsomt område for nogen men hvis det siges på en oprigtig interesseret måde er det da fint – og der er vel altid noget der er følsomt for nogen og dermed off limits? Fremfor at sige hvad man aldrig må sige vil det være mere givende med en snak om hvordan man siger ting (den gode tone) og hvorfor (den gode hensigt).

    Svar
    • Katrine
      Katrine says:

      Hvor er det dog dejligt for dig, at du ikke har følt dig trængt op i en krog på den måde. FEDT! Men det er vi altså mange, der har følt. For mig falder den i samme kategori som “Skal du ikke snart have nogle børn?”, “Hvornår finder du mon kærligheden?” og velemenende (men uopfordrede gode råd). Det er bestemt noget, jeg allerhelst vil have mig frabedt. Der er så stor en risiko for at ramme ned i noget rigtig uheldigt. Hvad nu, hvis du fik gjort en steril kvinde enormt ked af det? Hvad nu, hvis det netop er det, hun ønsker sig mest? Eller hvad nu, hvis hun rent faktisk ER gravid, men slet ikke er klar til, at nogen ved det?
      Den der “jeg ville ikke blive ked af det, så det bestemmer jeg, at andre ikke bliver”, den holder simpelthen ikke. Handl med omtanke i stedet for at insistere på ytringspligt evigt og altid.

      Svar
    • Katrine
      Katrine says:

      PS:
      “Hvis det siges på en oprigtigt interesset måde er det da fint”. Fint for hvem? Og specielt på et medie som instagram er det svært at udvise “oprigtig interesse”.

      Svar
    • Nanna
      Nanna says:

      Jeg er i princippet enig i, at ingenting burde være tabubelagt i en grad, så man ikke kan tale om og spørge ind til det – men problemet med at spørge ind til en evt. graviditet er jo, at man (hvis man har ret i sit spørgsmål – hvilket man vel som udgangspunkt forventer at have, siden man spørger) tvinger vedkommende til enten at lyve eller at afsløre sin hemmelighed af “tvang” og ikke af lyst…

      Svar
    • Louise
      Louise says:

      Helt uenig her – hvis man er gravid skal man 100% have lov til selv at give den nyhed videre til de mennesker man ønsker skal vide det – når man er klar. Det er dybt uhøfligt at spørge om. Ligemeget hvilket godt sted det kommer fra. I min egen personlige optik. 🙂

      Svar
        • Line
          Line says:

          Og lyve, fordi et andet menneske ikke kunne styre sin nysgerrighed?
          Ja, det var da en god mulighed… 😳
          og når man så endelig breaker nyheden, så kan man passende få den tilbage igen “hvorfor løj du så da jeg spurgte?”.
          Mette, du har tydeligvis aldrig prøvet det før. Det forekommer mig mystisk at man skal lyve sig fri for at svare, når vedkomne tydeligt ikke skulle vide noget om en eventuel graviditet endnu. Den der med at vedkomne får nok besked, når tiden er rigtig, synes jeg vi skal køre videre med. Man må ikke spørge. Det sætter folk i dårlige situationer.

          Svar
    • Anne
      Anne says:

      Jeg er i fertilitetsbehandling, og det gør ondt, når folk spørger, om jeg ikke snart skal have børn. Det ville gøre endnu mere ondt, hvis folk begyndte at spørge, om jeg var gravid. Bare tanken. Av. Selvom ens hensigt er god, hvilket den højst sandsynligt er, kan man altså sagtens komme til at såre, og folk, der står i samme situation som mig, har altså ikke brug for at blive såret mere, end vi i forvejen er… 🙂

      Svar
    • Nina
      Nina says:

      Jeg er enig med Mette. Og da især når spørgsmålet falder som følge af et problem/oplevelse, hvor der kunne være en sammenhæng. Jeg er med på at nogen synes det er svært fordi alt muligt. Men jeg måtte da også høre om, at andre havde en far/ikke havde en far da min far lige var død. Sådan er det altså bare!

      Svar
      • Line
        Line says:

        Ej, hold nu op. Bare fordi du har haft en lignende oplevelse med noget andet, er det ikke “bare sådan det er.”
        Folk skal stoppe med det. Det er uhøfligt og det er unødvendigt.

        Svar
      • Mette
        Mette says:

        Ej, det er ikke det samme!
        Og man spørger jo ikke af nogen som helst anden grund, end for at stille sin egen nysgerrighed! Det er usympatisk og snagende! Mind your men business og lad den gravide selv komme med den gode nyhed når tid er.

        Svar
          • Emma
            Emma says:

            Som udgangspunkt kan jeg godt følges Mettes tanker her, og jeg synes egentligt også at man skal kunne ’spørge om alt’.

            MEN lige i den her situation kan jeg bare ikke helt se, at der er et godt svar. Så skal man lyve for den, der spørger hvis man er gravid og ikke vil sige det? Eller sige ‘Ja, perifere bekendte, jeg er gravid, godt nok kun i 5. uge, og ikke engang mine andre børn ved det, men det har du da krav på at vide’.

            Jeg ved heller ikke om folk tror, de så aldrig får det af vide? “Guuud, Linda fylder 15 i næste uge, hende fik jeg da aldrig fortalt dig, at jeg fik?”

    • Stine
      Stine says:

      Når man er nødt til at svare: “Nej, jeg er bare lidt for tyk,” så er det sgu ikke så rart at blive spurgt om. Faktisk bliver der ret akavet for begge parter.

      Svar
  2. Lika
    Lika says:

    Hold da op det var godt nok ikke meget, der skulle til før folk spørger. Jeg er lidt forarget.

    Jeg selv er endnu ikke blevet spurgt om jeg er gravid. Har ellers en efter-fødsels mave der gør jeg ligner en i 5.måned. Av det er ikke sjovt. Fødte for 2 måneder siden…

    Svar
  3. Marie
    Marie says:

    Åh gud, jeg savner ikke hedebølgen. Men jeg ER så også gravid.

    Men nej – det er simpelthen for risky at spørge om.

    Og så synes jeg, at det er lidt pudsigt, at det for det meste er kvinder, der spørger… Skulle vi ikke netop have forståelse for, at man kan have opsvulmet mave uden at være i nærheden af en graviditet?

    Svar
  4. Anonym
    Anonym says:

    Åååhh hvor kan jeg godt følge dig. Har en kollega der hver gang jeg går mere end 4 gange på toilettet på en dag, spørg om jeg er gravid. Mit svar nej det har jeg slet ikke tid til. Uofficielt har vi prøvet i 1,5 år og jeg er faktisk bare bange for at jeg ikke kan på trods af jeg kun er 33. Har jeg lyst til at tude hver gang hun spørg og er det særligt hårdt når det nu har været så varmt at jeg har drukket liter vis af vand og dermed også skulle tisse mere end normalt.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *