Hidsig tirsdag

Jeg sidder på en togstation i regnvejr. Min kaffe står på mit køkkenbord hjemme i huset. Jeg nåede ikke mit tog. Jeg var så tæt på. Rørte ved døren-tæt på. Men nej.

Jeg koger indvendigt. Er så rasende. Og jeg ved ikke helt hvorfor. Om det er toget, regnen, mine grimme afskallede negle jeg ikke fik lakeret, som jeg havde planlagt (jeg fucking hader at have grimme negle, det er så usselt), manglen på kaffe, dårlig søvn #HejLoulou … Jeg ved det ikke. Sikkert en kombination. Muligvis krydret med noget hormonelt. Fucking PMS. Jeg har i hvert fald lyst til at græde. Men det gider jeg eddermame ikke.

Så jeg skriver.

Overordnet er jeg glad altid, uden de store udsving, men når jeg føler noget, så føler jeg det med 100 km/t. Når jeg er ked af det, bliver det ofte fysisk. Mavepine, hovedpine, kvalme. Når jeg er vred, er det med hele kroppen. Banken i tindingerne, røde ører, sammenbidte kæber og sitren. Når jeg er lykkelig, kilder det i hele ansigtet og øjnene slår gnistrer og bliver våde.

Og der skal sjældent så meget til …

Så nu sidder jeg under et halvtag på en station, i regnvejr, uden kaffe, med grimme negle, røde ører og spændte kæber…

Kom så tirsdag!

 

12 replies
  1. Tina
    Tina says:

    Åhh jeg kender til de dage, hvor ligesom alverdens øvting vælter sig frem mod en.
    Godt ser du ud og det med neglene, det da bare fordi du er så praktisk og har ordnet hus og have og haft travlt, det er travle afskalle negle:-)
    Op med snudeskaftet og så snart du kan, så snup en kop kaffe eller to:-)

    Svar
  2. Lina - SelvSkabet.dk
    Lina - SelvSkabet.dk says:

    Åhh jeg kender det så godt. Nogle dage føles det bare som om universet har rottet sig sammen mod en. De dage synes jeg ofte løses bedst med noget selvforkælelse. Så ud og find den bedste og største kop kaffe du kan, og nyyyd den 🙂

    Svar
  3. Marianne
    Marianne says:

    Kender det så inderligt! Og så bliver jeg ALTID sådan ‘meta-sur’ over at være sur. Nogle gange virker det at gå/løbe en tur, men oftest må jeg sove på den og prøve igen dagen efter.

    Heldigvis passer det, når man siger “It’s just a bad day, not a bad life”.

    Svar
  4. VenterPaaVinBlog
    VenterPaaVinBlog says:

    Min vrede sætter sig også i kæberne – hver gang. De kan binde helt. Og pulsen – inklusiv øjeflimmer. Og slutteligt stemmen. Øj, jeg hvisler når det er.
    Jeg har heldigvis lang vej, før jeg bliver sur, men de relativt få gange årligt det sker, er jeg godt nok også tosset. Kuren er i reglen for mig at sætte ord på, hvis der er folk involveret der har gjort mig uret, og ellers kaffe/et glas vin (eller ti) i godt selskab/en gåtur med lydbog, hvis jeg ønsker fred. Og tid, til at bruse af – det er næsten det vigtigste (:
    Håber du får rystet det af dig snart og kaffen er god.

    Svar
  5. Nina
    Nina says:

    Kære Cecilie. Jeg er lige flyttet til Hornbæk og kører et par gange hver anden uge til Vesterbro om morgenen med min kærestes datter som skal i skole. Hvis du skulle have brug for et lift, siger du bare til. Der er plads i bilen:-)

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *