Badeværelset er færdigt! (-ish)


REKLAME FOR BADARKITEKTEN / VVS MESTER

Jeg forstår det ikke engang helt selv. Men vi har simpelthen et badeværelse. Et der både fungerer og er flot. Der har været tidspunkter i det her forløb, hvor jeg helt oprigtigt ikke har kunne se en ende på det og nærmest forestillet mig, hvordan badeværelset ville være en af de ting, vi bare måtte undvære for good. Selve renoveringsdelen var en gigantisk mundfuld, og der har været så mange bump på vejen, mange flere end vi havde forestillet os da vi startede – Og jeg syntes vi var ret realistiske (læs: pessimistiske) da vi gik i gang. Foruden al det håndværksmæssige, har det været ret svært at skulle beslutte sig for en stil, at vælge materialer, farver, armaturer, brusehoveder, håndvask, toilet, alt det der. Mulighederne var mange og inspirationen relativt lille, da udgangspunktet var et brunt og tarveligt rum med op til flere K3ere.


Badarkitekten og VVS Mester tilbød deres hjælp med planlægningen (se mere om starten af forløbet her) og det var en kæmpe øjenåbner og virkelig noget af det, vi har anbefalet flere siden: At få nogle udefra til at kigge på det og komme med forslag. De første billeder vi sendte til Badarkitekten var i stil med nedenstående, og jeg var overbevist om, at de ville ryste på hovedet af os #UdAfMinButik

Sådan var det ikke. Tværtimod! Sammen med billeder, sendte vi mål på rummet (der på daværende tidspunkt manglede en væg), og et moodboard (der stak i alle mulige retninger) og så tog vi et par samtaler over telefonen. Ikke længe efter vendte de retur med et par forslag og tegninger og skitser med optegninger og mål, som vi kunne sende til vvs’ere og selv tage udgangspunkt i. At kunne slippe for den del, har været guld værd. Og så føler man sig ret tjekket når man kan hive tjekkede vellavede skitser og opmålinger frem, fremfor de hjemmelavede håndskrevne vi normalt arbejder med her i Sneglehytten.

Ugerne og månederne gik og er gået, og vi er ved at være i mål. Resultatet er slet ikke 1:1 i forhold til hvad Badarkitekten foreslog, men det gav os et skub i den rigtige retning – En retning vi ikke anede vi ville i.

Og nu, nu er det færdigt. Næsten. Der er stadigvæk et par detaljer og skønhedsfejl, der skal finpudses. Men det ser således ud i skrivende stund, og jeg elsker det!

 

Alle vvs-artikler er fra VVS Mesters hjemmeside.
Brusere og vandhane: Hans Grohe
Håndvask: Duravit
Toilet: Ifô
Spejl: Frama CPH
Lampe: Frama CPH
Fliserne er fra Made A Mano.
Det hvide på vægge og gulve er decolisse (jeg er ved at overtale Michael til at lave en guide)
Bordet har vi selv lavet ud af en gammel reol og nogle brændte plader, der har fået lak.

17 replies
  1. Heidi
    Heidi says:

    Farven på fliserne er så flot!
    Jeg er nysgerrig med hensyn til de to brusere. Er det tanken, at I ofte skal fællesbade? Så morgener f.eks. går lidt hurtigere.
    Jeg ville ikke selv have tænkt på at installere to, men lige nu, med et lille barn, er badet måske også et af mine små frirum med et

    Svar
  2. Ditte
    Ditte says:

    Hvor er det flot! Ser jo ud som om, det hele tiden har været meningen, at fliserne ikke skulle fortsætte hele vejen på gulvet. Simpelthen så flot!!

    Hvad måler fliserne? 🙂

    Svar
  3. M
    M says:

    Flotte fliser – og jeg synes, det ser godt ud med overgang. Er fliserne beregnet både til væg og gulv eller er der forskellig belægning på dem? Vort gamle badeværelse havde vægfliser på gulvet. Det var en glat affære.

    Svar
  4. Laina
    Laina says:

    Den der lampe…. Den giver virkelig rummet dybde! Sådan en må vi også have fat i til de mørke hjørner rundt om i vores hus!
    Det skal ikke undervurderes hvor meget inspiration og købelyst du giver videre med de her samarbejder!

    Svar
    • Kathrissen
      Kathrissen says:

      Sjovt du skriver det. Min farmor og farfars badekar har nogenlunde samme farve også, og vi har brugt så mange timer i det. Nu forsøger vi at give minderne videre til vores drengene når vi er ved min farmor som stadig lever.

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *