Opskrift: Tærte med kartofler og spinat

Jeg kan ret godt lide at lave mad, og en eller anden dag, når tiden er til det (læs: Mine børn er lidt større) vil jeg skidegerne udgive en kogebog med vegetariske familieretter, for jeg synes virkelig det er svært at finde noget i den kategori. Men den drøm må vente og stille sig bag køen sammen med de andre håb og ideer, og indtil da, bliver det en opskrift i ny og næ her på adressen. Find tidligere opskrifter HER.

En klassiker herhjemme som vi får et par gange om måneden er tærte. Børnene elsker det, og det er det nemmeste i verden. Indholdet varierer en anelse  alt efter, hvad vi har i køleskabet og mulighederne er i virkeligheden uendelige. Jeg laver for det meste en tomatsalat ved siden af og nogle bagte rodfrugter eller som her bønnefritterog søde kartofler.

Til 4-6 personer skal du bruge:

Tærte :

1 tærtebund (lav den selv, hvis du orker eller køb en færdigdej – Den økologiske fra netto er min favorit)
2 kartofler (eller 1 stor)
1 lille sød kartoffel
2 gulerødder
1 lille løg
1 fed hvidløg
1/2 tsk tørret chili
En halv pose spinat
salt og peber
3 æg
En sjat mandelmælk

Riv kartofler, gulerødder og løg groft på et rivejern
Steg det på en middelvarm pande med lidt olivenolie, hvidløg og chili. Tilføj spinat og sluk for varmen og lad det stå.

Pisk æg med mandelmælk og salt og peber i en skål.
Fordel fyldet fra panden på tærtedejen i et fad.
Hæld æggemassen over.
Du kan vælge at drysse med ost, men jeg foretrækker den uden.

Bag i ovnen, 200 grader varmluft cirka en halv time, eller til tærten er brun og gylden.

Lad tærten stå 10-15 min inden servering.

Tomatalat:
3-4 tomater
En halv agurk
En avokado
En sjat god olivenolie
Rødvinseddike eller balsamico
1 fed hvidløg
En håndfuld oliven
Oregano
salt og peber
(evt. mozzarella eller feta – Jeg serverer selv osten ved siden af)

Skær tomater, agurk og avokado i små firkanter.
Fordel på en tallerken. Bland et presset fed hvidløg med olivenolie og rødvinseddike og hæld det over grøntsagerne. Tilsæt oliven, oregano, salt og peber.

Bønnefritter med sød kartoffel:
En halv pose frosne bønner
En sød kartoffel
En halv avokado
En håndfuld hakket persille
Evt. lidt nødder eller sesamfrø

Fordel de frosne bønner på et stykke bagepapir, skær den søde kartoffel i firkanter og bland dem med bønnerne og hæld godt med olivenolie over. Bag i ovnen ved 220 grader til de er mørke (Nogle af dem må gerne være på grænsen til brændt). Lad dem køle lidt af på bagepladen (mens du laver din tærte for eksempel).

Læg bønner og kartofler på et fad, drys med salt, hakket persille, nødder og avokado skåret i små stykker.

Værsågod.

Overvældelse og godt nyt

Engang imellem får jeg delt noget lidt for tidligt, og så fanger bordet. Det er en del af gamet, når man som jeg, deler gavmildt ud af flere stykker af mig selv til fremmede. Det har jeg gjort længe og jeg kender efterhånden de fleste ulemper og fordele og er ret god til at navigere i det. Alligevel sker det, at jeg fejlvurderer. Sådan er det, og for nylig skete det igen.

Jeg var dybt frustreret over ikke at kunne dele det, og mega lettet da jeg alligevel gjorde. Hvad jeg ikke vidste var, at det alligevel viste sig at være for tidligt at dele. For mig, fordi, at jeg pludselig skulle tage stilling til folks bekymring, mange spørgsmål og konstante “har du hørt noget?” – Alt sammen gjort i kærlighed og bekymring, selvfølgelig. Men det blev overvældende og på en måde ret ubehageligt. Jeg kunne i forvejen knap nok overskue når mine veninder, min mor eller Michael spurgte ind til det. Og nu havde jeg involveret tusindvis af mennesker. Fuck.
Som sagt, bordet fanger, og det var jo min egen skyld. Fordi jeg valgte at lukke jer ind, før jeg selv var klar. Det vidste jeg bare ikke, at jeg ikke var, før det var for sent.

Så jeg klappede i. Fortalte ikke om prøvesvarene, om forløbet, der trak ud, om de ekstra undersøgelser, de søvnløse nætter og mange tanker.

NU er det til gengæld afsluttet med præcis det udfald som jeg forudså og håbede på.

Alt godt. Ligesom sidst.

Selvfølgelig.

Regnvejr, mandag, skolestart og gode intentioner …

Så kender man sommeren igen, hva?!
Jeg kan nu meget godt lide sommerregn, og for en gang skyld har jeg været tjekket nok til at udnytte sommerudsalget til at købe regntøj og gummistøvler til de små mennesker i husstanden, så jeg følte mig rimelig pro i mor-gamet i morges, hvor der både var regntøj til alle og et par færdigsmurte madpakker i køleskabet. Efter at have fulgt den store 3. klasses dreng i skole, vendte jeg om og placerede mig ved min computer for nok tredje gang på to måneder, hvor jeg blev mindet om, at den snart synger på sidste vers, så jeg backede den op, inden jeg gik i krig med en masse kedelige sager, som jeg har udskudt for længe (fakturering, betalinger, regnskab, den slags) – Nu er klokken 11 og jeg føler lidt at jeg har vundet i ‘voksen’. Tænk sig, det tog under fire timer at kvæle flere ugers dårlige samvittighed. Det kunne være jeg skulle forsøge at være på forkant med den slags til en anden gang. Sådan synes jeg ofte jeg har det efter en ferie – At NU skal der nye boller på suppen. Madpakkerne skal være klar aftenen før, jeg skal food preppe, lave madplaner, være på forkant med vasketøjskurven og regningerne. Ting der for mange er helt naturligt, men som for mig (apropos mit seneste indlæg) føles som et utopisk forhindringsløb som jeg ikke kan gennemføre, fordi jeg undervejs bliver distraheret. Oh well. Intentioner kan også noget.

Resten af min mandag vil jeg bruge på at skrive videre på en masse halve og kvarte indlæg, jeg vil pakke det sidste af mit tøj ud i mit næsten færdige skab (Tak til Michael, der brugte sin søndag på at bygge)  og så vil jeg skamnyde roen i mit hus, hvor jeg for første gang er HELT alene siden en gang i juni.

God mandag derude.

 

Voksen

Det er et emne jeg berører ret ofte – Voksenlivet. Hell, jeg har en podcast, der handler om det. Og jeg synes virkelig det er interessant.
Hvornår er man voksen? Hvad indebærer det?

Jeg elsker at være voksen, og hviler ret godt i min alder – Også selvom jeg måske synes at mine 20ere gik liiiidt stærkt, og godt lidt kan savne dem, eller bare ønske at jeg havde omfavnet dem lidt mere – og allerede nu et par år inde i mine 30ere kan jeg godt mærke, at det nok også kommer til at gå tjept.
Voksenlivet er fedt, helt vildt fedt, synes jeg. Men der er alligevel ting, som jeg vist har gået og ventet på ville komme, og andet der ville ophøre, i en barnlig forventning af hvad en rigtig voksen kan og gør og bør.

For eksempel er der det der med at tale i telefon. Jeg. Hader. Det. Mand! Det er blevet bedre, helt sikkert, men jeg kan knap nok holde ud at bestille en pizza eller ringe til lægen – Og når jeg skal ordne mere “voksne” ting som at tale med banken, med skat, eller diverse forsyningsselskab, bliver jeg næsten fysisk dårlig. Gudskelov er jeg gift med en mand, der foretrækker at tale i telefon, så det er blevet hans primære bord og jeg tager mig af mails og den slags.

Dernæst ved jeg ikke om det bare er mig, men jeg er på renden af et nervesammenbrud hver gang jeg får besked om at der ligger post til mig i min e-boks. Lidt som når man ser en politibil og med det samme bliver bekymret for om man har gjort noget forkert, og opfører sig underlig akavet i et forsøg på at virke normal og lovlydig – Det kan ikke kun være mig? Og jeg har altså aldrig gjort noget tilnærmelsesvis kriminelt, så det giver ingen mening.

Derudover kan jeg nogle gange blive nærmest barnligt irritabel, hvis jeg ikke kan komme med til en fest. Jeg elsker en god fest, og hvis det ikke var for børn og ansvar var jeg nok ude hver weekend. Det er ikke fordi at jeg sidder og surmuler hver eneste weekend, men hvis der er en fest eller et arrangement jeg ikke kan deltage i, så har jeg samme følelse i krop og sind som da jeg var teenager og ikke måtte deltage.

Oprydning og rengøring. Jeg giiiider ikke og kan ikke finde ud af det. Jeg har prøvet at indføre rengøringsdage. Det holder lige præcis i et par uger, og så skrider det. Jeg er vokset op med to ordensmennesker og søndagsrengøring, så måske er det mit lille oprør.

… Måske er det hele også en del af voksenlivet. Det man ikke var forberedt på, som  forventninger, der ikke indfries, sammen med dårlig samvittighed og banale bekymringer.

Sund(ere) hår

REKLAME FOR GARNIER

Hår! Hvis der er noget jeg kan fortælle meget om, og som flere af jer faktisk også ret ofte spørger ind til, er det hår. Frisurer, hårpleje, produkter etc… Jeg har efter mange års erfaring og afprøvning stille og roligt fundet ud af, hvad jeg skal gå efter, hvad jeg skal holde mig fra, og hvad mit hår har brug for, hvornår. Kort fortalt, har jeg som ung haft et virkelig “godt hår”, som kunne tåle alt. Det blev farvet, varmebehandlet, farvet igen, afbleget, touperet, alt …. Helt uden at brokke sig, utroligt nok. Altså lige indtil det ikke gad mere. Første gang for ti år siden cirka, hvor jeg forsøgte mig med (endnu) en hjemmefarvning som gik gaaaaalt. Galt galt galt. Som i at det knækkede og var orange…. Jeg fik det alligevel reddet nogenlunde og havde faktisk et par år derefter, hvor det igen spillede og så sundt ud (det var det nok ikke), men stille og roligt blegnede det og til sidst spillede hverken farve eller struktur og friørens dom var kold og kontant … Det skal af.
Hvin! Jer der har fulgt med længe, kan måske huske det. At jeg fik klippet en kort page og i den fik en mørk skyllefarve (for at nedtone det grågrønne look mit fejlfarvede og ødelagte hår havde fået) og derefter skulle have det klippet en lille smule hver tredje måned, det har siden da taget mange år, at få det langt og sundt igen, men endelig for cirka tre år siden kunne det sidste ødelagte hår blive klippet af, og jeg har siden da gjort en virkelig stor indsats for at holde det sundt og velplejet, for selvom jeg godt kan lide det lidt “slidte” rodede bedhead look, er det vigtigt for mig, at det ikke er det – Slidt altså.

Når det kommer til plejeprodukter og i særdeleshed shampoo, er jeg ret kræsen, og kan ikke bruge hvad som helst. Både fordi, at jeg ikke vasker hår så ofte, men også fordi, at mit hår hurtigt bliver en klasket eller flyvsk omgang, hvis jeg får fat i den forkerte shampoo.

I foråret spurgte Garnier om jeg ville prøve deres Response Argan Richness serie, der blandt andet består af en shampoo og balsam til tørt og uregerligt hår. Da jeg har god erfaring med argan, i den grad vil kalde mit hår uregerligt efter måneder med varmeapparater og huehår, og netop havde brugt det sidste af min shampoo, hoppede jeg på, og det er jeg ret glad for eftersom, at mit hår virkelig er glad for produkterne.

Det er nemmere at rede igennem og får mit hår til at se og føles sundt og glansfuldt, men hvor jeg ind imellem føler at glansgivende og plejende shampoo og balsam tynger mit hår ned og gør det svært at sætte som jeg kan lide det, er det heldigvis ikke tilfældet med Garnier Argan Richness serien. Tværtimod mister det ikke sin struktur, men giver det blot glans og mindsker det lidt frizzy look, der ellers nemt opstår man roder så meget rundt i sit hår med glattejern, hårpudder og hænder som jeg gør.

I serien er også en leave in protection cream, hvis konsistens og duft jeg er blevet ret tosset med. Jeg krammer den i mit hår, inden jeg bruger hårtørrer og/eller glattejern, og den gør virkelig en forskel, på den måde at mit hår ikke tørrer ud efter brug af varmen, som det ellers godt kan have lidt tendens til.

Kort fortalt er plejende ingredienser som blandt andet argan, der jo her er doseret så man ikke ender med at få fedtet hår, hvilket nemt bliver tilfældet, hvis man forsøger sig med det alene, kan jeg skrive under på, et absolut must for mig, der både bruger varme og ikke kommer til frisøren så ofte som jeg nok burde.
Sidst men ikke mindst er jeg ret imponeret over prislejet, hvilket jeg må indrømme er nyt for mig, da jeg tidligere udelukkende har brugt dyr dyr shampoo og balsam. Det kan godt virke lidt fjollet lige nu, når jeg står med en shampoo og balsam der tilsammen koster under 100,- og som absolut præsterer det jeg forventer … Og lidt til.

Hold øje med Garnier Respons Argan Richness serien. … Der er i øvrigt også en hårmaske i serien, men den fortæller jeg mere om meget snart, for den fortjener lidt ekstra opmærksomhed. Stay tuned.

OBS! Indlægget er sponsoreret af Garnier. Ord og meninger er ikke købt.

Min ‘Fucket list’

I har fået indblik i min Bucket list, og i dag gælder det det modsatte. Det jeg ikke drømmer om, overhovedet.

Min Fucket list.

  • Bungee jumping. At springe ud fra en kran for derefter at hænge med hovedet nedad med en elastik om anklen? Det bliver et stort nej tak.
  • Lalandia. Jeg ved godt, at børn elsker det, at mange siger det er The shiiiit og at jeg muligvis lyder både snobbet og fordomsfuld, MEN som én, der ikke kan udstå svømmehaller, kan jeg ikke forestille mig noget værre end at tage på ferie i en.
  • Skiferie. Kulde, sne OG aktivitet på en ferie. Jeg tror ikke jeg forstår det.
  • Vinterbadning. Jeg kan ikke engang gå i vandet, når det er hedebølge og vandet er 25 grader. Og til alle der siger, at det er “sååå lækkert” – Jeg er uenig. Er bange for vand og kuldskær. Lad mig være.
  • Spise østers. Prøv at hør. Nej. Jeg vil simpelthen ikke. Jeg har smagt, det behøver jeg ikke igen.
  • Få mindreværdskomplekser over ting jeg ser på Instagram (work i progress, men jeg er på vej).
  • Kunstige negle. Altså, det kan da være virkelig pænt, men jeg kan ikke lade være med at tænke på, at jeg engang læste HVOR mange bakterier, der gemmer dig bag sådan nogle. Det var mange.

…. Jeg føler, at jeg har glemt noget.

“Mest af alt holder jeg af hverdagen”

Skal vi snart snuppe et stykke med hverdag?! Altså denne her sommerferie har været den bedste længe, men jeg begynder i den grad også at være klar til noget hverdag. Lige så meget som jeg har nydt at have alle hjemme og selv været her med meget lidt arbejde, lige så meget begynder jeg at få lidt fnidder af det, og glæder mig tosset til at komme i gang igen. Til at bruge min energi på andet end at spille Uno og gå på stranden. Og til at savne mine børn lidt. Ja. De er skidesøde og sjove, og jeg kan enormt godt lide dem, men altså, lad os bare sige, at jeg ser frem til i morgen, hvor pigerne starter op i henholdsvis vuggestue og børnehave, og til mandag, hvor drengene starter i skole igen.

Jeg selv hopper i studiet på torsdag og optager podcast med Rachel og en gæst, og så har jeg møder linet op det meste af fredagen. Michael render til et par modeuge-arrangementer i løbet af ugen, inden han i næste uge også trækker i arbejdsuniformen – og det begynder i det hele taget at lugte lidt af hverdag igen med madpakker, noget der minder om struktur, sengetider og mindre skærmtid.

Jeg glæder mig. Virkelig.

Måske jeg endda kommer til at blogge regelmæssigt igen?! Jeg tror det.

Podcastanbefalinger

Min egen Voksen ABC er taget på sommerferie, sammen med de fleste andre podcasts fornemmer jeg. Egentlig er det meget rart, at der er lidt stilstand i Podcastland, for det giver på en måde et overblik og mulighed for at catche op. Jeg kommer ofte bagud og kan blive helt stresset, hvis der ligger for mange uafspillede episoder i mit bibliotek.

NÅ, vi skal til det.
Jeg har skrevet om podcastmediet før HER (særligt godt at læse igennem, hvis man er nybegynder) hvor der også er en håndfuld anbefalinger – som jeg stadigvæk står ved.

Nye favoritter er kommet til, og I skal ikke snydes:

Min energi er et andet sted

Podcasten om og af Anne, der bliver forladt af sin mand, da deres datter er baby. Jeg kan relatere uhyggeligt meget til det meste i denne historie, og jeg tror, selv hvis man ikke selv har været der, at det er en podcast, der er et lyt værd. Den er i to afsnit. Et med Annes historie og et med Annes eksmand.

Hvorfor har jeg ikke en kæreste. 

Det lyder måske underligt, men jeg har personligt en fascination af singlelivet. Selvom jeg håber og tror, at det tog er kørt for mig. Men jeg elsker serier, film og fortællinger fra singlelivet. Og det får jeg her, fra Rikke og Stine, der er kvinder, jeg kan relatere til.

Fjernsyn for mig. Nok min favoritpodcast for tiden. Jeg åd nærmest alle afsnit på en uge, og går nu og gemmer lidt på de sidste.
Konceptet er enkelt, men virkelig genialt, og jeg ville ønske at jeg selv hvde fundet på det. Det er anmeldelser af flow tv på en underholdende måde. Dan og Morten har begge en baggrund og erfaring indenfor TV og ved tydeligvis, hvad de snakker om – Og jeg elsker at de går til alle programmerne med alvor og glimt i øjet.
Kæmpe anbefaling!

Where should we begin?
Parterapi i podcastform. Man kommer med i forskellige sessioner med forskellige par, og det er virkelig spændende. Jeg har ikke hørt alle afsnit, og jeg springer også ind imellem nogle af dem over. Og andre sætter virkelig gang i noget. Tanker om mit eget liv og måde at være i forhold på. Interessant, og sikkert ret sundt.

Alt er nu. Hård, fin, skrækkelig, smuk, skrøbelig. Jeg har ikke selv været i stand til at høre den færdig endnu, men så mange af jer har anbefalet den, så selvfølgelig skal den med her. Men vær forberedt på kuldegysninger, gråd og en følelse af afmagt.

30-årskrisen. William og Lars taler med forskellige gæster omkring det at fylde 30. Jeg er ret pjattet med, hvor forskelligt alle har det med det (for nogle) skarpe hjørne. Personligt elsker jeg at være i 30erne!

…. Har jeg glemt nogle? Sikkert. Fortsæt gerne i kommentarfeltet.