Næste år …

Næste år, næste år, næste år!

… har jeg så åbenbart påstået hver eneste år nærmest. Jeg taler om Roskilde Festival.
Der hvor jeg og Michael kyssede første gang. Der hvor jeg har haft nogle af mine sjoveste stunder.  
Der hvor jeg oplever størst FOMO, når jeg altså ikke selv er afsted. Hvilket er mange år i træk efterhånden.
Men jeg har selvfølgelig været virkelig meget gravid og nybagt mor de sidste mange år, så tankerne har været andetsteds, og jeg havde med garanti ikke kunne være i det ægte. Men i år ramte den virkelig for alvor. Roskilde-lysten, og jeg var da også gentagende gange ved at springe på billetter, der løbende blev sat til salg. Men jeg lod være, da det alligevel blev lidt meget med transport, og det der med at smutte fra mand og børn nærmest uden varsel.
Men for fanden. Det har været en fryd (og ret pisseirriterende) at følge med på Instagram hos dem der har været afsted.
Musikken, menneskerne, stemningen, minderne. Det gad jeg godt prøve igen. På en anden måde end tidligere (forhåbentlig – for dengang var det mest noget med varme øl og dåsefisk på rugbrød i en uge).
Så næste år. Næste år!

Michael og mig – Roskilde 2007

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *