Feriegæster, idyl og trappestyrt

De sidste fire dage er fløjet afsted og jeg har ikke haft to sekunder til at skrive. Vi har siden onsdag haft gæster non-stop. Syv hold. Nogle overlappede hinanden, nogle blev i en time, mens andre overnattede. Det er virkelig noget af det, der er kommet bag på mig – Hvordan folk dropper forbi på en helt anden måde end da vi boede i byen. Det er så dejligt. Men jeg nød også min aften i går, hvor jeg for første gang var helt alene.

Det er mandag i dag, og jeg føler mig nærmest tømmermandsramt. Har nu ikke drukket alkohol siden fredag, men jeg tror bare at de mange indtryk fra de sidste par dage har samme effekt som en god hvidvinsbrandert.

Jeg skrev tidligere på ugen om det der med for høje forventninger og urimelighedsfølelsen. Det stod ret klart, at mange af jer vidste præcis, hvad jeg mente, hvilket på en eller anden måde var meget rart, da jeg ind imellem føler, at jeg er den eneste, der har det på den måde – hvor jeg nærmest helt barnligt forestiller mig noget, og bliver mopset, når det ikke går sådan, på trods af at jeg har erfaret det en milliard gange.

Til gengæld fik jeg også bekræftet, at det nogle gange er bedre slet ikke at have nogle forventninger og dermed blive positivt overrasket. Både i form af de mange besøg, og en spontan og vellykket strandtur lørdag eftermiddag/tidlig aften. Spontane strandture er der sådan set ikke noget nyt i, bortset fra at jeg var så drænet mentalt af de mange besøg, at jeg slet ikke nåede at forvente noget. Det endte med at være det hyggeligste og mest idylliske jeg længe har prøvet. Med glade børn i vandkanten, solskin, grin og babykys, hvilket gav overskud til at deale med det lille sammenbrud threenageren fik på vej væk fra stranden, hvor vi derefter gik en omvej, med syngende piger i ladcyklen, og hentede pizzaer som vi spiste i haven. Arhmen altså.

Hvad der ikke kan betegnes som idyllisk og som stadigvæk sidder i mig, var da Loulou styrtede ned af vores trappe i går morges. Hun er kravlet op og ned af den trappe hundredvis af gange, og jeg er nok blevet lidt for tryg i det. I går var ikke anderledes. Vi var ovenpå. Hun ville ned. Jeg blev oppe og lod hende møve sig ned selv som så mange gange før. Det skulle jeg ikke have gjort. Jeg ved det godt.

Hun nåede knap halvvejs og så skete det, der ikke måtte ske. Lyden jeg aldrig glemmer. Bang-bang-bang-bang-bang-bang-bang-bang … Otte trin efterfulgt af hjerteskærende gråd.

Jeg græd nok mere end hende, og har stadigvæk ikke helt sluppet det. Men hun er ok. Slap med et stort blåt mærke og et sår i panden, og en hævet overlæbe, der erstatter det sår på hendes næse fra sidste uges cykelstyrt, der netop var helet.

Det er sidste gang, at hun får lov til at færdes på trappen alene i øvrigt.

Med andre ord, nogle hæsblæsende dage med alle følelser i spil. Ferien fortsætter lidt endnu, men jeg håber, at det er slut med styrt og dårlig samvittighed. Børnene lever af is, koldskål og vandmelon. De voksne af iskaffe, rosé og kartoffelmadder. Alt er godt.

 

19 replies
  1. Karin Madsen
    Karin Madsen says:

    Åhh ja, unger og dårlig samvittighed går desværre bare hånd i hånd. Men de er jo heldigvis seje de små! Vær glad for at hun kun fik skrammer som heler op igen. Da min datter var 1 år faldt hun ned af en stol (som hun ikke skulle have fået lov at kravle op på – og jeg stod 1.5 meter fra hende da det skete, men nåede ikke at få fat i hende) og slog et stykke af begge fortænder. Idag er hun 3, og jeg kan stadig få et stik af dårlig samvittighed når jeg ser på hendes tænder!

    Svar
  2. Sara
    Sara says:

    Du skal ikke have dårlig samvittighed overhovedet. Som barn var jeg fuldstændig umulig at holde styr på og var overalt fra det øjeblik jeg lærte at gå – hold nu kæft, hvor har jeg givet min stakkels mor dårlige nerver, og derudover nærmest haft klippekort til skadestuen fordi jeg også altid har været lidt klodset anlagt. Uheld sker, og det er altså ikke altid at man som forældre kunne forudse det eller have fantasi til at den slags kunne ske. Min mor troede f.eks. ikke at en knap 1-årig kunne kravle øverst op på bogreolen, men det skete altså – gudskelov uden uheld. Så.. Giv dig selv en pause fra den dårlige samvittighed og giv i stedet dig selv et klap på skulderen over alle de dage dine børn hidtil er kommet helskindede igennem tilværelsen! ☺️💕

    Svar
    • Marianne Luna
      Marianne Luna says:

      Jeg er så enig med Sara. <3

      Men jeg kan også godt forstå, at det må være en kæmpe forskrækkelse, som sidder i kroppen i lang tid. Håber du kan ryste den af dig – og godt, at der ikke skete noget virkelig alvorligt med Loulou. <3

      Svar
  3. Lina - SelvSkabet.dk
    Lina - SelvSkabet.dk says:

    Jeg synes en af de sværeste discipliner som forælder, er at give slip og lade poden eller teenageren gøre sine egne erfaringer på godt og ondt. Selvfølgelig skal det være inden for visse rammer, der er jo helst ikke nogen der skal komme alvorligt til skade. Så jeg synes, det er fint, du lader Loulou tage trappen selv, så længe du er lige i nærheden <3

    Svar
  4. VenterPaaVinBlog
    VenterPaaVinBlog says:

    Av altså. Fantastisk med plaster-grine billedet.
    Jeg har selv væltet på ruller, trapper, cykler og løbehjul og haft klippekort til sygehuset med flækket hage, flækket bande, hul i hovedet, tægebid osv., og øj, hvor må det altså have været aldeles usjovt hver gang (:
    Mine to søstre har heldigvis artet sig bedre (og nok haft bedre motorik *host*),
    Men vi har fået lov at lege, køre på hjul alene på tur, og det må man også give dem, har været det helt rigtige og har givet os mod på meget – så må jeg grine af, at mine knæ stadig ligner ar-vævs-grød flere steder.
    – A

    Svar
  5. Mille
    Mille says:

    Det lyder TOP ubehageligt med styrt! Meeeeeen, lad mig dele et ord jeg ofte messer for mig selv: kompetenceskrammer.
    Altså de der skrammer, hvor barnet lærer en hel masse af det! Måske det kan være en trøst..

    Svar
    • Louise
      Louise says:

      Ej, læste det først som kompetence-krammer. Og tænkte at det var da et vildt sødt ord… Indtil jeg ramte næste sætning 😏

      Svar
  6. E
    E says:

    Søde Snegl. Sikke et chok det må have været, men gør hvad du kan for at pakke samvittighedskvalerne væk (jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort). Selvfølgelig må den slags helst ikke ske, men faktum er, at de sker en gang i mellem (uanset alder i øvrigt), og der er ikke nogen, der er skyld i det. Min farfar kastede mig engang op i luften og fejlvurderede hvor højt, der var til loftet. BANG. Han var mere ked af det end mig, har jeg fået fortalt, og jeg har altså ikke taget skade – tror jeg 😉
    Jeg synes, du lyder som en helt fantastisk, ansvarlig, rummende og kærlig mor, og jeg glæder mig altid over forældre, der ikke er helt overpylrede, men tør lade deres børn leve og lære (selvfølgelig inden for rimelighedens grænser, og jeg forstår da godt, at du nok tager andre og flere forbehold ift. trappen fremover, trods alt).

    Svar
  7. Lisbet
    Lisbet says:

    En ven sagde engang, at baseret på hans kone, hans mor og hans svigermor var kvinder ikke særlig gode til at håndtere ændringer af deres planer 😁
    Nu har vi jo lige planlagt det hele og set det hele for os…

    Svar
  8. Ingibjörg
    Ingibjörg says:

    Hvor lyder det hele dejligt dog minus styrtet hos søde Loulou
    Jeg har også rigtig dårlig samvittighed hver gang jeg ser på de fem lange ridser(dype) på min drengs kind efter at jeg for par dage siden gik ind i en busk med ham på den smalle sti ned til stranden🙀 jeg tudede helt klart os mere end ham som to minutter efter blev så glad når han så stranden men jeg skulle bruge nogle timer til at få sjokket rystet af mig og stadigvæk ser det ske
    Nyd varmen

    Svar
  9. Tabita Skov
    Tabita Skov says:

    Godt at Loulou har det godt 🙂 jeg var meget utryg ved at flytte i hus med trappe, og et par dage efter vi flyttede ind, faldt vores sambos 2-årige hele vejen ned ad den. Jeg glemmer aldrig lyden, det værste var morens skrig (alle overlevede). Derfor er jeg nærmest hysterisk omkring vores trappe, og har altid dørene lukket ud til gangen, men det er altså alligevel sket at jeg har spurgt min mand “hvor er Eva?” og så er hun kravlet op. Det er jo også vigtigt at de lærer at kravle op og ned, så jeg føler jeg burde give mere slip som dig. Jeg har seriøst haft lyst til at flytte i et plan for ikke at skulle frygte det, men sådan kan man jo ikke leve. Statistisk set falder vi allesammen nok ned ad en trappe mindst én gang i løbet af livet, og heldigvis klarer børn det ofte bedre end voksne. Håber du får fordøjet alle indtrykkene og at I får en dejlig ferie.

    Svar
  10. Merete
    Merete says:

    Åh, din stakkel!! Godt hun er okay…
    Tabte engang min lillesøster ned af en trappe – eller ikke rigtig tabte, men det føles stadig sådan.
    Jeg var 10, hun var 2,5 og da hun tager det første trin ud på trappen, rækker hun ud efter min fremstrakte hånd fra trin nummer to.
    Vores hænder mødes aldrig og hun vælter på hovedet hele vejen ned af det der stadig føles som verdens længste trappe.
    Hun lever i bedste velgående og kan ikke huske det den dag i dag. Jeg glemmer det f…. aldrig!!

    Svar
  11. Anja MN
    Anja MN says:

    Av! Stakkels Loulou og stakkels snegl. Der er ik noget værre end når det gør ondt på ens børn.
    Selv har vi købt et Babydan rejsegitter som vi sidder for vores trappe, for at minimere buler på vores 2-årige krudtugle. Det smarte ved gitret er at det ikke skal skrues fast og derfor ikke laver huller/mærker i vægge, trappe osv. OG vi kan flytte det rundt alt efter om vi er oppe eller nedenfor trappen
    (Ikke reklame, bare en løsning som har været super for os og som måske kan bruges af andre)

    Svar
  12. Louise
    Louise says:

    Jeg kan godt forstå at den oplevelse med Loulou stadig sidder i dig. Det lyder rigtig grumt! Men slip den dårlige samvittighed – du er en pisse god mor, der faktisk har en tro på at dine børn kan nogle ting selv. Det synes jeg er sejt, hvis jeg skal være ærlig! Hilsen pædagogen (der også selv er faldet ned af trappen som 1-årig 😎)

    Svar
  13. Ann
    Ann says:

    Tak, fordi du deler. Det kunne være sket for os ALLE. Loulou overlever, og den dårlige samvittighed er helt forståelig, men forhåbentligt på retræte.

    Du er en god mor. Det er tydeligt for enhver, der følger med herinde eller på Instagram.

    Svar
  14. Simone Birk Wittorff
    Simone Birk Wittorff says:

    Præcis det samme skete hjemme hos os forleden 😭
    Min datter på 1,5 år er også blevet super god til at komme op og ned af vores trappe. Men forleden tog hun et styrt ned af trappen, der forårsagede en flækket læbe. Jeg glemmer aldrig synet af hende flyve ned af trappen 😭

    Svar
  15. Louise
    Louise says:

    Kære Sneglemor
    Som mor til børn, det været en del på skadestuen, vil jeg give et råd videre, som min læge og børnenes pædagoger gav mig, når jeg har haft børn med knækkede knogler, snitsår og ufatteligt mange blå mærker.
    Alternativet til de knubs, som børn får, når de udfordre sig selv og mærker deres grænser, er meget, meget værre.

    Svar
  16. Christine
    Christine says:

    Årh, sikken en forskrækkelse! Jeg har aldrig overvejet, hvor chokeret mine forældre, må være blevet, alle de gange jeg og min bror kom galt afsted🤔 … jeg brækkede kravebenet tre gange, inden jeg fyldte fem, klemte mine fingre i døren og støbejerneporten, faldt ned af gyngestativet og slog hovedet, løb over stenbede og slog hul på min ankel, så den skulle syes, kom alt af sted til gymnastik. Nok alt sammen inden skolealderen. Sikke mange forskrækkelser mine stakkels forældre har fået😱
    Det er så dejligt at følge med i din og Michaels familie og få er lille indblik i, hvordan I håndterer jeres dejlige børn, opdragelse og grænser. Jeg forstår virkelig den store forskrækkelse og angsten for at det kan gå virkelig galt. Men som de andre søde kvinder skriver, så klarer I det så flot og det skal nok gå med et par skrammer, buler og blå mærker❤️ Masser af kram herfra

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *