Bevidst urimelig

Fra mandag til onsdag fik vi de store børn passet hos min forældre, og havde derfor kun Loulou hjemme. To en halv dag med et enkelt barn, hvilket, som de fleste andre flere-børns forældre sikkert kender, næsten kan føles som fri og man tænker tilbage på dengang man syntes at det holdte hårdt at have et enkelt barn – Hvilket det jo også gjorde fordi man kun havde livet uden børn at sammenligne med.

Jeg havde set frem til tiden med mand og et enkelt barn i nogle dage. Forestillet mig, at vi skulle spise frokost i det grønne, gå ture på havnen, se solnedgangen, måske spise ide og få en øl med en sovende baby i klapvognen – og være helt vildt meget kærester.

Michael havde set frem til at kunne få bygget en masse. Hvilket bestemt også var det der var mest behov for. Alligevel brugte jeg en god portion af tiden på at surmule. Tildels over at han ikke mente, at der var behov for kvalitetstiden sammen, og hele tiden liiiige skulle nå noget, og tildels over at jeg lod det gå mig på – For i virkeligheden var det jo pissefedt, at vi kunne nå vildt langt i huset og at han gad lægge så meget energi i det. Det var jo det der var meningen. I mit hoved kunne det hele bare lade sig gøre, og måske mest det med kæresteriet.

Han nåede sgu at få det badeværelse (næsten) færdigt! Og det var uden tvivl den rette prioritering. Men alligevel var jeg en stor del af tiden mopset og urimelig – og fuldt bevidst om det i øvrigt. Flot.

Nu er alle mand samlet igen, i morgen kan vi bade på vores nye badeværelse, takket være den sure urimelige kones mand.

… og vi nåede faktisk at gå den der tur på havnen, og vi så også en solnedgang på stranden, hvor vi delte en dåseøl  – altsammen med en utilfreds og lysvågen 16 måneder gammel Loulou som selskab.

10 replies
  1. Louise
    Louise says:

    Årh hvor jeg kender det! Og hver gang siger jeg til mig selv, at fremover skal jeg ikke tage sådan på vej – alt bliver godt. Det er jo skide gode de mænd 😉

    Svar
  2. Erla
    Erla says:

    Jeg grinede højt af dit indlæg 🙂 Fordi jeg kender så godt disse idylliske billeder inde i mit hoved… har dog endnu til gode at opleve dem blive til virkelighed – in real life 😉 … min favoritsætning for tiden er: “Det er som det er” 🙂
    Tak for din fine blog <3

    Svar
  3. Helle
    Helle says:

    Men hvor er det fedt at høre at du rent faktisk er så glad for din mand at du gerne vil være sammen med ham ❤️ Det er først rigtig skidt når man er ligeglad.

    Svar
  4. Sidsel
    Sidsel says:

    Jep, kender det… Altså ikke lige det med badeværelset, men følelserne omkring det du beskriver, og det med forskellige forventninger – og egentlig godt at kunne se at noget er fornuftigt og “det rigtige”, men alligevel bare liiiige have nogle modstridende følelser omkring det. Og så går det hele jo alligevel… 🙂
    Tak for at dele et ærligt billede af hvordan en dag i et parforhold også kan se ud 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *