Bekymringer, genkendelse og whatever works… #enbekymringmindre

REKLAME FOR Änglamark

Som jeg nævnte i sidste indlæg for Änglamark, er min fornemmelse helt klart, at der i løbet af de sidste par år er kommet mere fokus på de knap så lyserøde sider af forældreskabet, og et sammenhold, hvori man støtter hinanden og ofte kan genkende de ting, der bliver delt, på godt og ondt. Bekymringerne, kærligheden og ensomheden, der kan opstå i et hjem med børn. Netop fordi at de er helt almindelige og langt fra forkerte.
I forrige uge delte jeg en story på min instagram, hvori mit yngste barn var ved at tømme en pakke vådservietter – En akt som jeg lod stå til, velvidende om det oprydningsarbejde der ventede, udelukkende for at få et par minutter med min kaffe, “alene”. Det strømmede ind med tilkendegivelser fra andre mødre og en enkelt far, der vidste præcis, hvad jeg mente og som kunne genkende sig selv i den situation og det mind-set. Det er befriende, at man kan få lov til at dele den slags og blive bekræftet i, at det er helt almindeligt at ty til ‘Whatever works’-metoden ind imellem og at det ikke gør en hverken dårligere eller værre end så mange andre.


Det er så vigtigt, at sætte fokus på de ting, vig-tigt! Da jeg i hvert fald, godt kan komme til at føle en lille smule skam, eller rettere som om, at jeg ikke slår til i de situationer, hvor overskuddet ikke lige er der. En følelse, der heldigvis er blevet mindre med årene og nu ret ofte føles mere som en genistreg end et nederlag. Når jeg for eksempel kan drikke varm kaffe og scrolle instagram, imens min et-årige tømmer en pakke vådservietter eller splitter en rulle toiletpapir ad, eller når vi spiser havregrød til aftensmad. Og det er virkelig befriende, når jeg kan slappe af i de stunder, frem og at bedømme og shame mig selv over det, noget der sjovt nok er noget nemmere, end at rose og anerkende mig selv, når jeg på andre dage emmer af overskud og har styr på hele butikken og alt klapper. Jeg gætter på, at jeg ikke er den eneste. Det bør vi øve os på også – Ikke kun at high five andre deres forældre-skills, men også huske os selv. Både på dage, hvor alt kører som smurt og på dage, hvor der flyder med vådservietter. I det store billede er det jo netop de shortcuts, der gør at der er tid og overskud i den anden ende.

Sammen med de små glimt af skyldfølelse og mindreværd som jeg tror at mange af os kan genkende, måske især i forældrerollen, følger der noget mere med, nemlig bekymringer. Store, små, mange, få. Eller faktisk bare mange. De er umulige at komme uden om, præcis som nederlagene er det i øvrigt, men begge bliver nemmere at navigere rundt i, hvilket er ret heldigt, ellers ville vi sgu nok gå i stykker.

For nogle måneder siden var Änglamark forbi mit hjem med et kamera, og jeg fortalte lidt om blandt andet de mange bekymringer jeg oplever som mor, om amning, eller mangel på samme, der for mig har været noget af det sværeste i mit moderskab – men samtidigt er noget af det jeg er allermest stolt af – fravalget af det, eller rettere åbenbaringen i at det ikke var en kamp jeg skulle tage, for ingen ville vinde. Noget jeg har fået og fortsat får mange reaktioner på, både gode og knap så gode.

Vi talte derudover om parforhold, om børn, fødsler, graviditet. Alt det der. De lagde også vejen forbi fine gravide Cathrine, og smukke Sarah Grünewald – Begge kvinder som jeg virkelig tager min hat af for som mennesker og mødre. Det er der kommet nogle fine videoklip ud af,både dem i indlægget her og en håndfuld andre, som I forhåbentlig støder på over de næste uger, på blandt andet Änglamarks kanaler, på Instagram og Facebook.

9 replies
  1. C and the City
    C and the City says:

    Jeg vil altså virkelig gerne høre, hvordan du fortalte at du var gravid de to andre gange. Så del 1 hos Cathrine og nu mangler jeg altså lidt en slutning 🙂

    Kommer den mon i en anden video?

    Svar
  2. Jeanette
    Jeanette says:

    SÅ fedt at der bliver fokuseret på mislykkede ammeforsøg, så det kan blive normaliseret en smule, så flaskemødre ved at vi er mange i samme båd i stedet for at vi altid skal slås oveni hovedet af ammenafiaen! Fedt fedt fedt!

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Hej Jeanette
      Det synes jeg også, og jeg bliver så ked af at det stadigvæk bliver stigmatiseret som det gør flere steder. Håber sådan at det vender på et tidspunkt, der er desværre lidt vej endnu.

      Svar
  3. Ann
    Ann says:

    Hej Cecilie,
    Jeg fik lige sådan en lyst til at kommentere på din story med sødeste Loulou der tømte en pakke vådservietter 🙂 Jeg må give dig så meget ret, hvor kan det bare være befriende, at få bare et par minutters ro. Jeg har gennem mit liv som mor lært mig selv at “vende det blinde øje til”, hvad man “ikke ser”, behøver man ikke stoppe. For hvad sker der lige ved, at den der pakke servietter bliver tømt og hvad gør det at de lige tegner på hver side i den blok papir, som jeg måske en anden dag ville have stoppe, fordi det i virkeligheden ikke er godt for miljøet, mit opdragende mor sind osv. men nu er de så dejlig fordybet i det og så får vi lidt ro til at lade op. Og når storebror (I mit tilfælde med to drenge) så råber “mor, Mathias gør sådan”, da han er stor nok til at vide, hvad man må og ikke må, så kan jeg altid sige, Nå det havde jeg ikke lige set. Han ved jo ikke at jeg er “blind” på det ene øje når det er til mors fordel 🙂 🙂

    Rigtig god sommer.
    De bedste hilsner
    Ann

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *