Momentane følelser og et kæmpe tak

Det er altid en anelse angstfremkaldende at sende ord om sit moderskab ud på det store internet. Og alt andet i øvrigt også. Man ved sgu aldrig, hvordan den slags bliver modtaget. Det kan være så skræmmende at sætte ord på de ting – i det hele taget at dele store følelser, for pludselig bliver de momentane store øjebliksglimt foreviget. Man kan formulere sig nok så grundigt, men det er altid kun en flig af alt det andet, så det kan og vil som oftest blive tolket på tusind forskellige måder, alt efter hvilke øjne der læser, og hvilken sindsstemning ordene modtages i, og det vil måske blive misforstået. Det gælder både forelskelse, vrede, glæde, lykke, usikkerhed, moderskab, tvivl, hverdag og alt ind imellem. Men engang imellem skal man vove pelsen og dele alligevel. Dele det der er svært, det der er dejligt, det der gør ondt. Med sin partner, sine veninder, eller med en masse fremmede på internettet, som jeg ynder at gøre. Det kan give nogle hug, selvfølgelig. Vi kan ikke alle være enige, leve på samme måde, føle de samme ting, heldigvis. I øvrigt tror jeg nogle gange, at man kan glemme, at det andre deler, både på nettet og ude på den anden side, kun er en lille brik i et gigantisk puslespil med situationer og stunder man aldrig ser. På godt og på ondt.

Det er det der med det private kontra det personlige. Jeg er nok blevet mere privat med årene. Her altså. For mine børns skyld og for min egen. Det ER overvældende at dele ud – Overvældende at mange har en holdning, en forventning, en mening, om og til en. Hæmmende til tider. Jeg vil vildt gerne fortælle jer om det hele. Om mine tanker, om det svære, det rare, det skøre, det sjove, det smertefyldte. Og det gør jeg også langt hen ad vejen. Men jeg har også noget jeg skal passe på herude. Mennesker, følelser, mig selv.

Dermed ikke sagt at jeg som sådan lægger bånd på noget, eller ikke ønsker at dele lidt af det hele stadigvæk. Det gør jeg. Jeg elsker vores rum her på bloggen og på Instagram. Elsker at læse jeres kommentarer, elsker når I sender mig beskeder, opslag, billeder, fortællinger – Fordi I føler, at I kender mig. Tager det absolut ikke for givet, og vil gøre mit bedste for at leve op til jeres og mine forventninger.

Tak fordi I følger med, tak for jeres opbakning, forståelse, engagement og overvejende positivitet.
Dét og I er optur.
Det trængte jeg bare lige til, at kommunikere ud, efter nogle lidt turbulente måneder på internettet, hvor der har været lidt flere hug i min retning end normalt.

<3

23 replies
  1. E
    E says:

    Jeg forstår ikke, hvorfor du får flere hug end sædvanlig. Jeg synes, at du gør det usædvanligt godt, og du er en fornøjelse af følge og ‘kende’, selvom bekendtskabet er ensrettet. Måske har du bare fået flere læsere? Så procentdelen er den samme? Ikke at det gør det nemmere eller sjovere.
    Blogland er af og til utroligt ubarmhjertigt, og det må af og til være hårdt at være den, der deler. Og I må på en eller anden måde også alle sammen blive forskrækkede og påvirkede, når jeres kollegaer pludselig bliver lagt for ‘had’ eller lignende. Tænker f.eks. på Lortemors situation.

    MEN.. det var slet ikke dét, jeg ville sige. Jeg ville faktisk bare sige tak for dét, vi får lov til at se og være med i. Det er en kæmpe ære, og jeg bliver glad hver eneste gang, der ligger et nyt indlæg fra dig. Håber dit ondt i maven over nye kommentarer snart kan gå helt væk <3

    Svar
  2. Ida
    Ida says:

    Første kommentar nogensinde:

    Jeg elsker, når der er et nyt indlæg fra dig – du skriver så godt og favner så mange almengyldige aspekter af det at være kvinde i starten af trediverne. Kærlighed, børn, bolig, job og identitet osv. Med din og Rachels podcast har du taget skridtet videre og det er så befriende at høre jer tale om/nuancere/udfordre de problemstillinger, de fleste går og bakser med. Mega modigt og SÅ vigtigt at nogen gør det – tak, bare tak.

    Svar
  3. Stine
    Stine says:

    Jeg vil bare gerne sige dig tak, tak for din ærlighed, fordi du deler og fordi sætter ord på meget af det, som også er virkeligheden hjemme hos mig.
    Jeg bliver glad hver gang der er nyt indlæg fra din hånd, og jeg læser og lytter entusiatisk med. Jeg kommer aldrig til at forstå, hvorfor nogen mennesker har brug for at ytre deres negative holdninger til og om andre, og det er så ærgerligt, at du skal opleve den negativitet! Jeg håber, at du kan lade dig fyldes mest af roserne fra alle os, som elsker at få de fine glimt af din hverdag, og som du faktisk, på afstand, gør en positiv forskel for – tak 🙂

    Svar
  4. Marie
    Marie says:

    Jeg synes, du har den helt rette balance!

    Skal jeg være ærlig, kan jeg faktisk som læser også indimellem, at en blog bliver lidt FOR privat. Som om man får kigget ind i noget, man ikke helt har rettighed til. Altså er med på, at det så er mit eget valg at følge eller ej, og det står klart alle bloggere frit for at vælge deres egen stil.

    Men det jeg så godt kan lide ved din blog er, at den stadig er personlig og vedkommende, og jeg tænker faktisk ikke over, at der er noget, du ikke deler. Jeg savner det i hvert fald ikke.

    Svar
  5. Mette
    Mette says:

    Tak for dig også.
    Jeg har fulgt med i flere år, og da jeg var på barsel første gang fik jeg læst mig igennem alle dine indlæg fra før jeg begyndt at følge bloggen. Fra starten har jeg set op til dig, først var det særligt dit ydre der var inspirerende. Din stil og dit udseende.

    Med årerne, er det blevet dit indre. Din måde at være dig selv, at være mor, at tackle modgang, at være kærester. Du er stadig smuk, det er ikke det, men du er også meget mere. Dit indlæg om din mor rørte mig dybt, min mor er også syg. Ganske vist en anden form for syg, men alligevel.

    Tak fordi du er så ærlig, og så inspirerende.

    Svar
  6. Emilie
    Emilie says:

    Tak selv! Jeg bliver glad hver gang jeg ser et nyt indlæg herinde – og ked af det, når jeg læser, at du får hug. Det synes jeg ikke du fortjener.
    Dine gamle indlæg fra dine singleår får mig lidt til at føle, at jeg har en allieret i en periode, hvor alle mine venner bor med deres kærester og jeg sidder tilbage i min egen lejlighed og føler mig meget lidt voksen. De indlæg du skriver nu, inspirerer mig og får mig til at håbe, at jeg en dag bliver en lige så god og sej mor, som du virker til at være. Kæmpe tak for det 🙂

    Svar
  7. Pernille
    Pernille says:

    Jeg har læst din blog siden for 7 år siden, hvor jeg så dig på Søndre Blvd. og min veninde sagde ‘ej hendes blog skal du læse, hun er den bedste’. Og hvor havde hun ret. Du er stadig min favorit, og jeg læser alle dine indlæg med glæde.

    Svar
  8. Maria
    Maria says:

    For mig er du den mest ægte, jeg kender på nettet. Det er så modigt, når du tør dele din tvivl, dine fejl, din usikkerhed. Jeg spejler det hele og føler mig mere hel derved. Det er mig der takker.

    Svar
  9. K
    K says:

    Du er den eneste blogger, hvis indlæg jeg læser uanset emne og længde. (Selv dine indlæg om tøj – og det er til trods for, at tøjet aldrig vil passe mig, da mine ben er halvt så lange som dine :-D) Dine skriverier er interessante, sjove, velovervejede, inspirerende og veludførte. Tak.

    Svar
  10. AL
    AL says:

    Jeg har igennem de sidste par måneder gået og tænkt at dine indlæg på det seneste har været så hyggelige og personlige. Du er skøn!

    Svar
  11. Maja
    Maja says:

    Tak for dig og dine ord – jeg synes du gør det helt fantastisk! Det er så skønt at du har lyst til at dele en flig af dit liv med os – især har dine indlæg om amning gjort en kæmpe forskel for mig, da jeg selv stod midt i et mindre ammehelvede! Så tak – det betyder så meget dét du gør! Og så er midt absolutte yndlingsindlæg det om den upædagogiske brownie! Nogen gange skal der nemlig bare en ualmindeligt god brownie til at redde en dårlig dag <3

    Svar
  12. An
    An says:

    Tak for en dejlig blog :-). Efter “5 år”-indlægget har jeg brugt alt for meget af min fritid på også at læse din blog igennem fra en ende af. Det er så hyggeligt at kunne fornemme, at du bliver ældre. I sproget, i livet. Tak!

    Svar
  13. Iben
    Iben says:

    Jeg er ked af at høre, at du har været særligt ramt af negativitet på det seneste. Jeg kommenterer sjældent, så nu ville jeg lige pippe, så du ved, at jeg også er blandt den store gruppe af læsere, der elsker at læse dine indlæg og se dine fine billeder på Instagram. Tak, fordi jeg må følge med. ♥️

    Svar
  14. Rebecca
    Rebecca says:

    Jeg elsker at følge med:-) Er det bare mig der har misset noget, eller har vi aldrig fået en opfølgning på dine knuder i brystet? Går ud fra, at der ikke var noget, men har da tænkt på dig.. og selvfølgelig fair nok, hvis du holder det for dig selv:-))

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *