Ikke mere Andedammen 

Det er præcis to år siden, at Cana og jeg startede et nyt kapitel sammen i form af Andedammen. Kontoret med den lyserøde væg og byens måske bedste udsigt. Mange timer er blevet brugt der siden, mange stunder, arbejdsrelaterede og personlige. Meget er sket der i dammen. Vi har grint, grædt, knoklet, lavet planer, truffet beslutninger, slidt en Nespressomaskine ned, haft vores børn med, taget åndssvagt mange selfies, drukket mange flasker champagne, fejret, sørget, krammet og ikke mindst skrevet uendelige blogindlæg. Men snart er alt det slut. Andedammen skal videre, eller rettere sagt, det skal vi. Cana og jeg. Ikke hver for sig. Selvfølgelig ikke. For det er jo sådan, at vi for et år siden, faktisk i Andedammen, satte et nyt projekt i søen, det var her det første Confetti-frø blev plantet og det har siden vokset sig større, og vi har i fællesskab besluttet, at vi gerne vil have et nyt kontor. Et Confetti kontor. Med alle vores confetti damer. Vi er dog ikke nok Confettier til at det helt vil kunne løbe rundt i damen, så det bliver et andet, lidt mindre sted, som vi flytter ind i inden længe, og derfor lukker Andedammen, så snart nogle nye lejere melder sig. Måske det er dig, eller en du kender, der står og mangler nogle erhvervs lokaler midt i Kbh K? I så fald er du velkommen til at kontakte os på andedammencph@gmail.com, så skal vi nok sørge for at sætte dig i kontakt med vores udlejer ASAP.

1 svar

Trackbacks & Pingbacks

  1. […] vi en masse af vores ting fra Andedammen og over til Confetti i dag og det var så underligt og sørgmodigt, og lidt som at flytte fra en […]

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *