De allerbedste basis T-shirts

Indeholder reklamelinks (er markeret med *)

Jeg har bemærket, at noget af det jeg får flest spørgsmål til på Instagram, er når jeg har ensfarvede t-shirts på. And I get it, for det ER svært at finde gode basic tees. Og der kan være virkelig langt imellem de gode. Jeg har lidt for mange gange måtte smide t-shirts ud efter kort tid, fordi de enten har mistet faconen eller er blevet slidte på ingen tid. Også de dyre. Men jeg har efterhånden fundet frem til nogle klare favorit brands, materialer og fits, når det kommer til basis tees, som jeg vil dele med jer og så håber jeg at I vil gøre det samme i kommentarfeltet, hvis I ligger inde med nogle gode erfaringer, så vil jeg opdatere indlægget løbende.

Jeg vil personligt gerne have lidt længde på, da det klæder min krop bedst, og man nemmere kan lege med udtrykket på t-shirten. Desuden foretrækker jeg lidt tætsiddende ærmer, og jeg går ikke nødvendigvis efter 100% bomuld, men gerne en bomuldsmix med viskose eller modal i.

Mange highstreet-brands har nogle virkelig gode basisvarer, og det er lykkes mig flere gange at ramme basis-jackpot hos både H&M og Zara, men der skal man altså ind og røre ved dem. Typisk er det Trend linien hos H&M, der har guldet, og her kan jeg også på mit allervarmeste anbefale deres tees i merinould. De kommer nok snart i butikkerne igen #winteriscoming.

Senest har jeg købt denne her, faktisk nogle stykker (farven ‘mink’ er ret fin). Det er også den hvide t-shirt jeg havde på i fredags, hvor min DM blev lagt ned. Stoffet er helt tyndt, og så sidder den skidegodt også efter vask (30 grader). Den koster 79,- i Zara HER

Organic Basics laver virkelig pænt og velsiddende undertøj, heriblandt t-shirts. De har en god længde og et pænt fit. Ærmerne er lidt løsere/bredere end jeg normalt ville gå efter, men med et lille opsmøg (tip: man kan lige stryge foldet med strygejernet, så folder det ikke ud så nemt – Eller man kan sy det fast, hvis man kan finde ud af sådan noget), hvilket giver en ret fin casual/cool effekt. Den findes i sort og i hvid, og koster 229,- HER*

Hvis jeg kun måtte vælge én basis t-shirt, ville det nok blive denne fra Fillipa K. Jeg har den i hvid og i grå, og selvom den er blevet lige et my kortere end jeg normalt foretrækker (fordi jeg kom til at vaske dem lidt for varmt), er den simpelthen så god og pæn. 400,- HER*

Andre mærker med gode tees:
Stig P* (tynde i stoffet og superpæne, koster mellem 3000-400,- og kan ofte findes på tilbud/udsalg).
ASOS – Lidt en jungle at finde rundt i, men nogle af de allerbedste basis trøjer jeg har, er fra ASOS. De er ofte lange, bløde og holder faconen.
Mos Mosh* – Særligt deres V-hals er pæn, og så kan jeg i øvrigt anbefale deres skjorter også.

… Som sagt vil jeg opdatere løbende både med jeres og mine erfaringer. Så hold jer endelig ikke tilbage.

14 replies
  1. Helene
    Helene says:

    Jeg har ofte fundet virkeligt gode t shirts i H&Ms børneafdeling. Jeps, den er god nok! De har ofte ensfarvede basis t shirts i bomuld/elastan og de holder! Og er mega billige! Jeg er selv 172 cm høj og passer en str.170 fint😁

    Svar
  2. Sofie
    Sofie says:

    H&M’s basic t-shirts til 50 kr i ren bomuld. De hedder bare H&M basic – jeg har en masse af dem i hvid, grå og sort. De hvide holder sig også fint hvide, og jeg har både fået diverse skjolder fra solcreme af uden problemer. Formen kunne være bedre, men sammenlignet med mine dyre basic tees er det virkelig okay.

    Svar
  3. Mette
    Mette says:

    Connie t-shirt fra Custommade. Holder formen rigtig fint. Ret løse ærmer, hvilket er et hit hos mig, da for stramme ærmer får mine arme, der har lidt tendens til mormor, til at syne tykkere.

    Svar
  4. Ida
    Ida says:

    Zara’s basis tees i viskose er min klare favorit!

    Du ser forresten hammer godt ud på billederne her i indlægget. Naturlig, sød og smuk 🙂

    Svar
  5. Ditte M
    Ditte M says:

    Hvis jeg skal have en basis t-shirt under en kjole eller andet, bruger jeg fra H&Ms herreafdeling. Netop fordi der er lidt mere længde på og ærmerne sidder til. Det er Conscious regular fit.

    Svar
  6. Line
    Line says:

    Jeg elsker T-shirts fra Sissel Edelbo. Ufattelig bløde, holder formen og bonusen… de er produceret miljøvenligt. Total win-win.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *