Cirkus og græsplæner 

Nedenstående skrev jeg for nogle dage siden, men fik det ikke udgivet. Jeg har netop læst det igennem med friske øjne og synes faktisk, at det blev meget fint. Husk at det meste I læser og ser her i huset, er glimt fra et større billede. Glimt fra både det gode, det grimme og alt derimellem.

Jeg sidder i vores midlertidige sydfranske hjem. Mine døtre sover. Den ene i klapvognen udenfor, den anden i soveværelset. Jeg har placeret mig på terrassen iført badetøj. Mine ben er det blegeste de nogensinde har været og det forsøger jeg at gøre noget ved. 

Drengene og Michael er i poolen 200 meter herfra. Når pigerne vågner og badedrengene er retur, skal vi ned og handle ind til aftensmad og til madpakker, til i morgen, hvor vi har besluttet os at tage på tur. Alle seks. Seks! Det er sgu mange mennesker! Og det mærkes. 

Vi kører rundt i en minibus, der går under navnet bandbussen. Men Cirkusvognen kunne også have været oplagt, for det er lidt hvad det føles som. Et fjollet og ret kaotisk cirkus, med vilde dyr og forsvindingsartister og løvetæmmere. Og så er der den sure cirkusdirektør. Mig.

Jeg elsker mit cirkus, forstå mig ret, og jeg vil til hver en tid anbefale alle at få en masse børn, MEN det holder også hårdt med fire styks i forskellige aldre. Særligt på ferie. Ferie skal være afslappet. Det kan man ikke kalde det her. Det er sjovt, og dejligt. Men der er ikke mange rolige øjeblikke. Og jeg tager mig selv i, at se en smule misundelsesværdigt på dem omkring os med et og to børn. Der er ro på derovre hos dem. Det er der ikke hos os. Ikke fordi der som sådan hersker rigtig kaos, og børnene er sådan set ret eksemplariske, og jeg kan tælle på en enkelt hånd, hvor mange gange en af dem har haft et sammenbrud på de fire dage vi har været her (hvilket er ret godt gået, eftersom at der er fire potentielle breakdowners). Men vi er trætte, Michael og jeg, færdige, om aftenen når der er ro. Det er en underlig ting, og jeg er så bange for at mine ord bliver misforstået, for jeg vil jo på ingen måde bytte mit cirkus eller dets artister, og vores græs ser sikkert også pisse grønt ud i nogens øjne,  altså under alt legetøjet, og vissent og uattraktivt i andres. Men det er heldigvis bedøvende ligegyldigt i sidste ende, for selvom jeg tager mig selv i at se over hækken ind i mellem og misunde overskuddet og roen, vender jeg alligevel tilbage til mit eget telt og har svært ved at forestille mig et andet hold. Og når de yngste en dag bliver store og de ældste flyver fra reden, håber jeg virkelig at jeg føler, at jeg huskede at nyde ferierne, tiden, kaosset og alt imellem, for jeg har hørt, at det går hurtigere end man tror. Og det kan jeg næsten heller ikke holde ud. Konklusionen må være, at jeg virkelig vil prøve at nyde mit eget græs og stoppe med at sammenligne det med andres, også selv om mit eget larmer ind imellem. 

19 replies
  1. Anna
    Anna says:

    Åh hvor jeg kender det! Jeg har “kun” tre børn, 0-6 år og mine venner har max. (!) ét. Det er nogle meget forskellige liv. Jeg er i evigt underskud og drømmer bare om at tage et enkelt bad/ryge en cigaret/drikke min kaffe uden nogen kalder på mig…
    Det sker en dag, og det er vel noget med st nyde det så længe det er mig de kalder på og mig der har svaret på ALT hvad deres små hjerner opfinder af crazy spørgsmål.
    Nyd dit cirkus, det er det bedste du kan få.

    Svar
  2. Rikke
    Rikke says:

    Åh, det synes jeg var et virkeligt fint skriv. Jeg har endda kun to børn på 4 1/2 og 1 1/2, men alligevel kan jeg godt nikke genkendende til den der følelse af ferie med kaos og ikke to ledige minutter til at trække vejret eller tale med min bedre halvdel.
    Så jeg tror de fleste kender følelsen, næsten uanset størrelsen på børneflokken. Men jeg tager den kæmpestore (ja)hat af for dig med fire styks i aldre med meget forskellige behov. Du er sej og du er ikke alene med den følelse, ville jeg bare sige 😊 rigtig god ferie!

    Svar
  3. A
    A says:

    Jeg ville elske fire børn og cirkus med ham manden, jeg lod gå for 2,5 år siden, der stadig sidder uhjælpeligt fast i mit hjerte. Så ja, fra min side er der kun misundelse (den gode slags) over, at I fandt hinanden igen og lykkedes med et kærlighedscirkus af den vildeste slags. Også selvom mange nok ville misunde mig eventyrene, oplevelserne og rejserne, der står i kø i mit liv. Sådan er det vist altid.

    Bare rolig, du virker aldrig utaknemmelig over cirkusset – bare menneskelig fra tid til anden. Hvilket netop er, hvad gør dig til en fantastisk blogger. Din kærlighed til børnene er altid tydelig. Nyd resten af ferien <3

    Svar
  4. Birgitte
    Birgitte says:

    Ferie med børn ér ikke afslappende. Overhovedet ikke. Er glad for du skriver det for udefra set ser du megafslappet ud. Det gode ved ferier er at børnene hygger sig, men afslapning er det langt, langt fra. Hvis du tror du ynker, skulle du høre mig. Jeg synes det er SÅ hårdt at være på ferie at det er helt pinligt.

    Svar
  5. Skalotteløg
    Skalotteløg says:

    Det blev da mere end fint. Hvis jeg må tillade mig at være smagsdommer 😉

    Har det (selvfølgelig, fristes man til at sige, for jeg tror også, alle andre med børn har det sådan) på samme måde, og jeg har endda kun to. Men som du siger – man kan næsten heller ikke holde tanken ud om, at det er overstået igen allerede om nogle år… Derfor er det bare stadig svært ind imellem ❤️

    Svar
  6. Christina
    Christina says:

    Hep hep fra en anden mor til fire. Fantastisk indlæg ❤️ Spot on ❤️ Jeg vil heller ikke undvære mit cirkus for noget i livet, men en lille pause i ny og næ – det er altså helt okay. God tur hjem.

    Svar
  7. Camilla
    Camilla says:

    Dit billede af dit cirkus, for mig tit til at tænke hvor ser det nemt og fint ud med alle jeres børn. Jeg tror det er blevet for nemt at sammenligne hinanden og ideen og et mere perfekt liv. Jeg føler det er helt kaos med to små børn, men jeg vil blive bedre til at nyde mit team.

    Svar
  8. Kristina
    Kristina says:

    Du skriver så fint og så menneskeligt om livet med børn, og jeg er så enig med A ovenfor der skriver, at din kærlighed til børnene altid er tydelig. Jeg kan kun nikke genkendende til dine skriblerier (tænker alle mødre kan det, faktisk). Mine børn er de fineste og allerbedste mennesker jeg nogensinde har mødt, men med en hverdag der går op i legetøj og madlavning og nej og nej og ja og hold nu op, så kan jeg da godt tænke tilbage på tiden hvor mine eftermiddage blev brugt på mig og ham og os.

    Jeg ville aldrig nogensinde bytte for noget i verden, men det er dét med balancen… så jeg nyder rodet, lydniveauet, bleskiftene, Lego-orkanen og de helt helt små ting, for snart er det slut og mine unger er lange og ranglede og det gør allerede lidt ondt i hjertet.

    INGEN der har læst dine indlæg kan tvivle på din kærlighed til dit liv, din mand og dine børn. Ingen! Vi er for fanden bare mennesker, og vi kender følelsen af at selv det (og de) allerbedste ind imellem kan være røvet. Kærlighed til dig, Cecilie, og tak fordi du om nogen formår at sætte ord på livet som mor sådan som det føles og leves <3

    Svar
  9. Rikke
    Rikke says:

    Du skriver jo fuldstændig fantastisk ❤️ Kæmpe ferie-krammer fra én sur cirkusdirektør til en anden 🎩🎪🤹🏻‍♀️

    Svar
  10. Lena
    Lena says:

    Så fint et indlæg og hvor kender jeg alt til det! Vi har prøvet forskellige ferieformer og fandt sidste år opskriften på den bedste ferie for os lige nu. Jeg har selv fire børn. Dog er den store så stor nu og gider ikke badeferier, kun storbyferie. Så dem plejer vi at nuppe alene med ham og så tager vi badeferien med de små.

    Vi har prøvet storbyferien med de små, måtte kapitulere og tog hjem en dag tidligere. Vi har også prøvet mobilehome i Italien. Det var heller ingen succes for os. Vi har haft mange dejlige ferier, men aldrig med oplevelsen af, at vi har fået slappet af. Ikke før sidste år.

    Sidste år tog vi til Thailand i to uger og for første gang kom vi hjem med fuldstændig opladede batterier, et kæmpe overskud og følte vi havde holdt FERIE. Vi boede på et luksushotel (det er jo billigt i Thailand) med direkte adgang til poolen, hvilket gjorde det hele meget nemmere. Vi badede til formiddag, holdte siesta hvor børnene enten kunne tage en lur eller sidde med tablet (ingen servicering fra mor og far) og så bade til eftermiddag igen. Vi voksne solbader ikke, så vi plasker rundt i poolen og suser afsted på vandrutsjebanen lige så meget som børnene. Vi var afsted på to ture de 14 dage vi var afsted. Mange synes det er kedeligt ikke at opleve en masse, når de er på ferie. Vi nød bare alle at slappe af og bare have tid og overskud til nærvær med hinanden. Både børn og voksne var enige i, at det var den mest vidunderlige ferie og den helt rette opskrift for os.

    Bedste hilsner

    Svar
    • Julie
      Julie says:

      Vi gør helt det samme – det fungerer bare så godt og ja man kommer nemlig faktisk hjem udhvilet 😉👏🏻

      Svar
  11. Live fra Lolland
    Live fra Lolland says:

    For 100 år siden skrev jeg en kommentar herinde (kan ikke helt huske hvilket, men det var noget med det der med at have børn – som jeg ikke har, helt med vilje) om at jeg nok altid ville være sådan “åh nej!” omkring sådan noget med at få børn, og sådan har jeg det sådan set stadig, men de få øjeblikke der kommer hvor jeg har tænkt “altså, går man i virkeligheden glip af noget?” når man ikke har sådan nogle, så er det af at følge med her hos dig/jer, og i særdeleshed på Instagram. Jeg synes simpelthen I er så seje! Jeg elsker at du også fortæller om at det indimellem er mother fucker hårdt (og at en masse andre også er begyndt at gøre det) for det gør det mere ‘virkeligt’ (i mangel på et bedre ord 😂), og det giver i hvert fald overhovedet ikke mig indtryk af, at I ikke er glade. For I virker så glade, også selv når der er modvind. Vi er ved at være lidt oppe i alderen, og selvom vi begge to godt kan lide børn, så har vi stadig ikke den der overvældende lyst til selv at få nogen, men vi taler ind i mellem om at måske en gang i fremtiden at kunne blive plejeforældre eller noget lignende, for nogle lidt ældre børn. Og selv sådan en snak havde jeg ikke engang gidet have med mig selv hvis det ikke var for sådan nogle seje damer som f.eks dig, Cana, osv. der gider dele ud af livet med børn, både på godt og ondt og viser os andre at selvom det engang imellem kan være kaotisk og hårdt, så er det slet ikke så skræmmende måske at lukke sådan nogen ind i ens liv engang ❤️

    Svar
  12. B
    B says:

    Det er så fint beskrevet – og 100 % genkendeligt ❤️ Kh en sur cirkusdirektør fra en sammenbragt familie med 4 børn, hvoraf ingen er fælles og som også indimellem bliver misundelig på de små kernefamilier

    Svar
  13. Sabrina
    Sabrina says:

    Vi har også fire børn nogenlunde jævnaldrende med jeres og kan kun nikke genkendende til det du skriver – vi oplever faktisk det er mest afslappende at blive derhjemme😅 Jeg er dog helt overbevist om, at når jeg er gammel og tænker tilbage på mit liv, så er den her tid, som mor og med huset fuld af liv, den lykkeligste jeg mindes. Også selvom den er fyldt med en masse andre flygtige følelser, som der også skal være plads til❤

    Svar
  14. mormormedstiletter
    mormormedstiletter says:

    Tro mig! Tiden flyver hurtigere end du nogensinde har anet det og pludselig sidder du her (som mig) 55 år gammel, med lækre børnebørn og har den der livserfaring at øse af og det der overskud, som du mangler nu, MEN dine små er blevet skønne voksne og tiden forsvandt bare – både trist og skønt på samme tid!! 🙂

    Svar
  15. Trine
    Trine says:

    Oh god. Det er præcis sådan det er – hårdt med hårdt på. Indimellem har jeg en enkelt hjemme uden nogen af de andre – det er jo en fest. Man kan ALT!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *