Ændrede torsdagsplaner og aftenbagning

I dag var dedikeret til praktiske hængepartier, indkøb, klargøring til mon fødselsdag i morgen og den slags. Jeg har vidst det hele ugen og set frem til det. Skubbet ting foran mig og lagt det i torsdags-bunken. 

Torsdag ankom. Lidt sent, da vi sov over os, fordi alle kom for sent i seng efter et klassearrangement, der trak ud i går, og dernæst gæster og vin på terrassen. Michael kørte på arbejde knap 20 minutter efter vi alle væltede ud af vores senge, og så skulle jeg bare følge de tre børn afsted og i gang med min torsdag. 

…. Klip til at Uma på 3 år gentagende gange lagde sig på gulvet og skiftevis græd og råbte op om hvor trææææt hun var, at hendes ben ikke duede og at hun IKKE ville i børnehave. Med få minutter til afgang for at nå ned på skolen inden 2. Klasse blev ringet ind, tænkte jeg at en tur i dobbeltklapvognen med en bamse og noget powernap måske kunne gøre tricket for råbebarnet på gulvet, og jeg lagde hende derud, inden jeg klædte Loulou på. Loulou, der også var noget mat i det, og som afslørede et par rød-mønstrede ben, der fik det til at gippe i mig (Det var det der fik hende indlagt tilbage i februar). 

Op i klapvognen med hende også og afsted mod skolen halsende efter Otto på sin cykel. 

Uma fortsatte sin klagesang, og hendes lillesøsters plamagerede ben havde allerede gjort beslutningen nem. Ingen skulle i institution i dag og jeg vidste at min torsdag ikke ville blive som planlagt. Noget der gjorde mig barnligt sur og bitter indeni. Skuffet. En følelse der irriterede mig. Dobbeltkonfekt af dårlig stemning. 

Dagen forløb virkelig hyggelig, Loulou har ikke virket specielt påvirket og jeg blev også rimelig hurtigt mindre nervøs for de små ben og den lille plettede mave, og Uma blev god igen efter en lur og en is. Og vi har grinet og leget og hygget os, MEN min irritation lå konstant under overfladen. Åndssvagt. Særligt set i bakspejlet. 

Torsdagen er jo heldigvis ikke slut, der er faktisk 31 minutter tilbage. Michael købte alting med hjem efter arbejde, jeg nåede at støvsuge efter børnene blev lagt, opvaskemaskinen vasker derudaf og i dette øjeblik sidder jeg på trappen i mit køkken og venter på, at min kage er bagt færdig (Anneshttps://anneauchocolat.dk/kager/chokoladebloggen/ chokoladeballade – altid), så det gik op i sidste ende – ish. 

Men det har jeg sikkert glemt næste gang jeg står i en lignende situation… 

Nu er kagen ved at være der, og jeg vil gøre klar til de grøntsagsdeller jeg skal stege i morgen, og så i seng. Jeg er jo ikke helt ung længere 😉 

Godnat. Om lidt. 

6 replies
  1. Marie
    Marie says:

    Åh hvor jeg kender den skuffelse. Den fører intet godt med sig, men den kommer hver gang, jeg har forestillet mig at have tid til et projekt, og pludselig ikke får det. Projekttid ER bare en mangelvare med små børn. Og gid man bare kunne sige pyt og komme videre i godt humør – men sådan er det ikke altid (næsten aldrig). 😊

    Svar
  2. KJ
    KJ says:

    Tillykke med fødselsdagen og TAK for en helt særlig blog. Din tilgang til det at blogge gør en forskel for mig (og sikkert også for mange andre). Det er modigt at dele – ikke mindst de situationer, tanker og sider af sig selv, som man er mindre stolt af. God fødselsdagsaften herfra ☀️☺️

    Svar
  3. Nikoline
    Nikoline says:

    Tillykke med i går først og fremmest<3 håber du havde en god dag:) jeg tænkte på om du ikke kunne lave et "ting der hyler mig ud af den #2" eller noget der minder om? Elskede det indlæg!

    Svar
  4. Louise Zack
    Louise Zack says:

    Tak fordi du så ærligt deler de følelser, man som mor unægteligt har indimellem – men som det føles knap så nemt og fedt at erkende og ikke mindst fortælle om! Din blog er i mine øjne helt unik – du balancerer hverdagens trummerum, følelsesvirvar og glitter-glimmer på fornemste vis 😉 TAK!

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *