Ændrede torsdagsplaner og aftenbagning

I dag var dedikeret til praktiske hængepartier, indkøb, klargøring til mon fødselsdag i morgen og den slags. Jeg har vidst det hele ugen og set frem til det. Skubbet ting foran mig og lagt det i torsdags-bunken. 

Torsdag ankom. Lidt sent, da vi sov over os, fordi alle kom for sent i seng efter et klassearrangement, der trak ud i går, og dernæst gæster og vin på terrassen. Michael kørte på arbejde knap 20 minutter efter vi alle væltede ud af vores senge, og så skulle jeg bare følge de tre børn afsted og i gang med min torsdag. 

…. Klip til at Uma på 3 år gentagende gange lagde sig på gulvet og skiftevis græd og råbte op om hvor trææææt hun var, at hendes ben ikke duede og at hun IKKE ville i børnehave. Med få minutter til afgang for at nå ned på skolen inden 2. Klasse blev ringet ind, tænkte jeg at en tur i dobbeltklapvognen med en bamse og noget powernap måske kunne gøre tricket for råbebarnet på gulvet, og jeg lagde hende derud, inden jeg klædte Loulou på. Loulou, der også var noget mat i det, og som afslørede et par rød-mønstrede ben, der fik det til at gippe i mig (Det var det der fik hende indlagt tilbage i februar). 

Op i klapvognen med hende også og afsted mod skolen halsende efter Otto på sin cykel. 

Uma fortsatte sin klagesang, og hendes lillesøsters plamagerede ben havde allerede gjort beslutningen nem. Ingen skulle i institution i dag og jeg vidste at min torsdag ikke ville blive som planlagt. Noget der gjorde mig barnligt sur og bitter indeni. Skuffet. En følelse der irriterede mig. Dobbeltkonfekt af dårlig stemning. 

Dagen forløb virkelig hyggelig, Loulou har ikke virket specielt påvirket og jeg blev også rimelig hurtigt mindre nervøs for de små ben og den lille plettede mave, og Uma blev god igen efter en lur og en is. Og vi har grinet og leget og hygget os, MEN min irritation lå konstant under overfladen. Åndssvagt. Særligt set i bakspejlet. 

Torsdagen er jo heldigvis ikke slut, der er faktisk 31 minutter tilbage. Michael købte alting med hjem efter arbejde, jeg nåede at støvsuge efter børnene blev lagt, opvaskemaskinen vasker derudaf og i dette øjeblik sidder jeg på trappen i mit køkken og venter på, at min kage er bagt færdig (Anneshttps://anneauchocolat.dk/kager/chokoladebloggen/ chokoladeballade – altid), så det gik op i sidste ende – ish. 

Men det har jeg sikkert glemt næste gang jeg står i en lignende situation… 

Nu er kagen ved at være der, og jeg vil gøre klar til de grøntsagsdeller jeg skal stege i morgen, og så i seng. Jeg er jo ikke helt ung længere 😉 

Godnat. Om lidt. 

Ønskeliste pt. 2

Indeholder reklamelinks (markeret med *)

SÅ er det sgu i overmorgen. Min fødselsdag. For første gang i mange år, glæder jeg mig faktisk lidt. Jeg skal være alene hjemme det meste af dagen, men det gør mig egentlig ikke så meget (også selvom jeg muligvis gjorde et lidt stort nummer ud af det, da Michael tog et job lige på DEN dag). Jeg vil bruge dagen på, at gøre klar til om eftermiddagen, hvor min familie og et par veninder kommer til kage og champagne. Jeg tror jeg er ude i noget chokoladekage, og hvis jeg gider: En cheesecake. Og så går jeg ud og spiser frokost sgu. My treat. Nåh, sidespor, det var ønskerne jeg kom fra. I tog godt imod sidste ønskeliste  Tak for det i øvrigt, det gør det meget sjovere for mig. Her er næste i rækken, og så når jeg nok ikke flere for denne gang…

1.Den anden dag så jeg på Irinas instagram (@irinathediva), at hun anbefalede Ole Henriksens Transformation gel, og eftersom at Irinas hud altid er flawless, bliver jeg nødt til at prøve den. 495,- HER*

2.Jeg mangler en kimono/kåbe til når vi går på stranden og til at tulle rundt i herhjemme. Denne er SÅ pæn, og kan også sagtens bruges som kjole, synes jeg. 300,- HER*

3.Fine krus fra House Doctor. Jeg bryder mig ikke om kopper med hank. Jeg ved ikke hvorfor, men sådan har jeg det. En del af vores krus er gået i stykker/forsvundet under flytningen, så vi har nærmest kun dem med hanke tilbage. Derfor ønsker jeg mig en stak af dem her. 65,- pr. styk HER*

4.Fin og sej stribet kjole. Til flade sandaler i hverdagene og med stilletter eller en ankelstøvle med hæl til fest. 1200,- HER*

5.Når jeg på et tidspunkt får taget mig sammen til at få lavet huller i ørerne igen, skal de her uden tvivl være noget af det første jeg putter i. Så seje og flotte! 435,- HER*

6.Egentlig er jeg ikke så glimmer-agtigt anlagt og lader for det meste min 3-årige om det, og det er ikke ligefrem fordi jeg står og mangler et par lyserøde glimmersko, men så alligevel…  1400,- HER*

7.En croissant i guld til at have om halsen? Ja. 525,- HER*

8.Mit ellers fine lyserøde cover er ved at blive lidt mørt og grimt i det, jeg gad virkelig godt erstatte det med noget blomstret. For eksempel det her! 300,- HER*

9.Verdens måske bedste farvede lipbalm som jeg næsten har brugt op. Igen. 155,- HER*

10.Noget af det jeg bruger mest herhjemme er vores elkedel, så det er på en måde helt uhørt, at den vi har nu er så grim og både langsom og utæt. Denne er ret fin og vil klæde vores pæææne køkken. 999,- HER*

 

 

9 år nedkogt

Efter små 9 års blogging er det blevet til en del indhold, skrevet over en masse begivenheder, forskellige oplevelser, følelser, hændelser osv. Jeg fornemmer, at det for nye læsere godt kan være lidt overvældende og svært at følge med i hvad der er sket og hvad der menes med forskellige referencer, og jeg bruger i det hele taget ret meget tid på, at fortælle, svare på spørgsmål og finde links til gamle indlæg, og jeg forestiller mig, at der er mange der går på opdagelse i arkiverne selv, og jeg har længe gerne ville gøre den proces lidt nemmere både for jer og mig. Derfor har jeg brugt de sidste par uger på at få lavet en slags oversigt over gamle indlæg, og er gået i gang med at kategoriserer hele baduljen. Den del trækker lidt ud, da jeg skal manuelt ind i hver indlæg og sætte mærkat på, men det sker, så indenfor de næste måneder bør man kunne bruge kategorierne der kommer til at figurere ude til højre på bloggen (i bunden, hvis man læser fra mobilen).

Indtil da er her et overordnet indblik i de sidste ni år, samt de mest læste/søgte indlæg, inddelt i emner:

GRAVIDITET OG FØDSEL
Jeg er gravid! (Uma)
Jeg er gravid! (Loulou)
Michael fortæller: At leve med en gravid pt. 1
Michael fortæller: At leve med en gravid pt. 2
Nødvendigheder når man er gravid pt. 1
Nødvendigheder når man er gravid pt. 2
Bange for at føde?
Min oplevelse med Smertefri fødsel


Hjemmefødsel?
Hjemmefødsel? Pt. 2
Hjemmefødsel pt. 3: Beslutningen
Hjemmefødsel (for skeptikere)

FØDSELSBERETNINGER
Skuffeskriv #4 Hej Otto: Min første fødselsberetning
Da Uma blev født. Min fødselsberetning.
Da Uma blev født; Freelancers fødselsberetning Del 1.
Da Uma blev født – Freelancers fødselsberetning Del 2
Min fødselsberetning: I røg og hast kom Loulou
Min mand fortæller: Da Loulou blev født.
Fredagsfølger: Da Loulou blev født

BØRNENAVNE
Navneleg #1
Navneleg #2
Navneleg #3
Navneleg #4 (bonusrunden)
Navneleg #5
Navneføljeton #1
Navneføljeton #2
Navneføljeton #3 Ottos bud
Navneføljeton #4 Navnetavlen og veto
Navneføljeton #5 Nu som leg
Navneføljeton #6 Ottos bud (runde 2)
Historien om Loulou

AMNING
Når det ikke er det værd
Ammestop, onde tunger og pæne børn
Seje mødre, også os der ikke ammer
Tre uger med Loulou

BRYLLUP
Jeg sagde JA!
FAQ bryllup
Vielsen
Receptionen
Festen
Borgerlig vielse, upersonligt og firkantet?

KÆRLIGHED
Er vi så voksne nu? Happy ending, eller bare en ny begyndelse?
Otte år fortalt på 1000 ord
At hele et knust hjerte
Parforholdsglimt. To år senere. Ny hverdag!
Det gode parforhold
Plads til forandring – At tilgive det utilgivelige

BØRN
At være mor til flere
Tre uger med Loulou
Otto: 10 ting om min mor
Umas første år
Den onde stedmor
Pap, sted eller bonus

HUS
Byrotten og landløven
Ud af byen. Beslutningen.
Hvorfor Hornbæk?
Vi har købt et motherfucking hus!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!
Det skæve sneglehus i 3100

KARRIERE OG DRØMME
Der var engang
At vælge uddannelse fra
Add a little CONFETTI
Arbejdende barsel. Hvordan?
Bucketlist: Det jeg virkelig drømmer om
Podcasts. Hvad, hvorfor, hvordan og hvilke

BLANDEDE FØLELSER OG POPULÆRT TANKESKRALD
Hovedpine skal ikke altid soves væk
Kære mor
Venner. Gamle, nye, flere.
Når fortiden banker på
Kære enlige mor
Most wanted #1 Hvordan ved man, om man vil have flere børn?
Den der mavefornemmelse
Sådan folder du en jahat
At smitte med egen usikkerhed
Årsager og de seje piger

Badeværelsesblues

Vi har nu boet i vores hus i to hele måneder, og i den tid har vores badeværelse været en ruin. Eller det vil sige det startede som et brunt 70’er helvede tilbage i december, hvor vi overtog huset, et brunt helvede som vi pillede ned, helt ned – Heldigvis, da det viste sig, at en gammel vandskade under fliserne havde ædt træværket imellem gulvet på badeværelset og loftet i vores stue op.
En forsikringssag og nogle måneder senere, er vi nået langt, men ikke langt nok. Gulvet blev første gang støbt forkert, og skulle bankes op og genstøbes. Toilettet vi havde bestilt, kunne ikke hænges op – Pænt er det, men er åbenbart kendt for at være en stædig satan – Selv vores VVSer blev grå i hovedet, da han så det. Så vi endte med, efter mange timers frustration, at bestille et andet. Vandhanen vi forelskede os i, er i restordre. Fliserne har op mod 8 ugers levering. Alt trækker ud og tager tid, og selvom vi nu langt om længe kan bruge toilettet, er der lange udsigter til et bad. Nogle dage tager vi det i stiv arm, andre dage not so much. I dag er for mit vedkommende sådan en dag. Jeg er helt træt af det. På den sure måde.

I det mindste er vi så langt nu, at når fliserne ankommer engang i juli, mangler vi “kun”, at lægge dem på, og så et møbel til vores håndvask (gode ideer modtages gerne. Vi drømmer om det lyseblå øverst på denne side, men prisen er til den stærke side). Nåhja, og en vandhane. Det lyder af meget, men når man tænker på, hvor vi stod da jeg udgav dette indlæg (bemærk at indlægget er sponsoreret), hvor der manglede en væg og ingenting gav mening, er vi alligevel nået …. Noget af vejen.

Jeg er ved at gennemgå de videoklip jeg har af badeværelset, da planen er, at jeg skal lave en før- under- efter-video, og det er trods alt en anelse opløftende at se, at der sker noget. For tre måneder siden manglede der en væg for gods sake. Noget sker der.

I får her små 4 minutters preview af den video, der på et tidspunkt forhåbentligt ender godt.

De allerbedste basis T-shirts

Indeholder reklamelinks (er markeret med *)

Jeg har bemærket, at noget af det jeg får flest spørgsmål til på Instagram, er når jeg har ensfarvede t-shirts på. And I get it, for det ER svært at finde gode basic tees. Og der kan være virkelig langt imellem de gode. Jeg har lidt for mange gange måtte smide t-shirts ud efter kort tid, fordi de enten har mistet faconen eller er blevet slidte på ingen tid. Også de dyre. Men jeg har efterhånden fundet frem til nogle klare favorit brands, materialer og fits, når det kommer til basis tees, som jeg vil dele med jer og så håber jeg at I vil gøre det samme i kommentarfeltet, hvis I ligger inde med nogle gode erfaringer, så vil jeg opdatere indlægget løbende.

Jeg vil personligt gerne have lidt længde på, da det klæder min krop bedst, og man nemmere kan lege med udtrykket på t-shirten. Desuden foretrækker jeg lidt tætsiddende ærmer, og jeg går ikke nødvendigvis efter 100% bomuld, men gerne en bomuldsmix med viskose eller modal i.

Mange highstreet-brands har nogle virkelig gode basisvarer, og det er lykkes mig flere gange at ramme basis-jackpot hos både H&M og Zara, men der skal man altså ind og røre ved dem. Typisk er det Trend linien hos H&M, der har guldet, og her kan jeg også på mit allervarmeste anbefale deres tees i merinould. De kommer nok snart i butikkerne igen #winteriscoming.

Senest har jeg købt denne her, faktisk nogle stykker (farven ‘mink’ er ret fin). Det er også den hvide t-shirt jeg havde på i fredags, hvor min DM blev lagt ned. Stoffet er helt tyndt, og så sidder den skidegodt også efter vask (30 grader). Den koster 79,- i Zara HER

Organic Basics laver virkelig pænt og velsiddende undertøj, heriblandt t-shirts. De har en god længde og et pænt fit. Ærmerne er lidt løsere/bredere end jeg normalt ville gå efter, men med et lille opsmøg (tip: man kan lige stryge foldet med strygejernet, så folder det ikke ud så nemt – Eller man kan sy det fast, hvis man kan finde ud af sådan noget), hvilket giver en ret fin casual/cool effekt. Den findes i sort og i hvid, og koster 229,- HER*

Hvis jeg kun måtte vælge én basis t-shirt, ville det nok blive denne fra Fillipa K. Jeg har den i hvid og i grå, og selvom den er blevet lige et my kortere end jeg normalt foretrækker (fordi jeg kom til at vaske dem lidt for varmt), er den simpelthen så god og pæn. 400,- HER*

Andre mærker med gode tees:
Stig P* (tynde i stoffet og superpæne, koster mellem 3000-400,- og kan ofte findes på tilbud/udsalg).
ASOS – Lidt en jungle at finde rundt i, men nogle af de allerbedste basis trøjer jeg har, er fra ASOS. De er ofte lange, bløde og holder faconen.
Mos Mosh* – Særligt deres V-hals er pæn, og så kan jeg i øvrigt anbefale deres skjorter også.

… Som sagt vil jeg opdatere løbende både med jeres og mine erfaringer. Så hold jer endelig ikke tilbage.

23 timer uden børn

Jeg har netop sagt farvel til Rachel, som jeg har spist frokost med. Inden da har jeg sovet til klokken 11 (!!!), været fuld, ude og spise, drukket varm kaffe, været i bad to gange og endda haft tid til at gå en tur alene med en podcast i ørene. Altsammen ting jeg normalt ikke gør så meget, fordi meget af min tid går med mine børn, med at bygge hus, og være praktisk. Altsammen noget jeg holder af og ikke ville være foruden. Selvfølgelig.
Men jeg har brug for det andet også, engang imellem. Jeg elsker fester, elsker at være social, men også at være alene, helt helt alene, og at nusse rundt uden formål. Det er der ikke meget af i et hus fuld af mennesker og ansvar. Desuden “glemmer” jeg det lidt, at jeg har brug for de ting også. Heldigvis har jeg giftet mig med en af dem, der kender mig allerbedst og som kan rumme mine behov og både giver plads til festpigen og alene-behovet.
Det sidste døgns tid har jeg simpelthen kunne gøre alle de ting, for jeg har været alene i København.
Uma og Otto har sovet hos deres faster herinde i byen, Loulou er hjemme i Hornbæk med Michael, og jeg har sovet hos mine forældre. Om lidt henter jeg de to store igen, og så går turen tilbage til vores nye liv med have, strand og ro.
Jeg har fået stillet mit værste by-savn og kan igen se fidusen i huslivet 45 kilometer herfra. Hvilket jeg havde brug for, for savnet til byen fylder ret meget for tiden. Omvendt er jeg også nået til et punkt, hvor jeg ikke kan forestille mig at undvære Hornbæk, så det er lidt en blæse og have mel i munden situation – Dog kan jeg mærke efter mit seneste døgn, at det er noget jeg skal huske at gøre lidt oftere. Tage en dag i min by, i København, for på den måde føles det lidt som om at melblæseriet er muligt.
I går var der shots, R’nB og veninder, i aften s’mores, fuglekvidder og de bedste børn jeg kender.

Den bedste termokop og vandflaske. Med 20% rabat.

Reklame for Eva Solo

Samlingen af de her kopper fra Eva Solo hober sig op herhjemme, men de er i den grad også i brug. Både Michael og jeg bruger dem dagligt til vores ud af døren-kaffe. I ved den der kop man laver med intentionen om at drikke den inden man går, men som ofte står næsten urørt, når man skal ud af døren.

Koden SNEGLCILLE20 giver lige nu 20% rabat på to go-serien HER.

I de varme dage har jeg brugt den til iskaffe, og jeg kan afsløre, at den er præcis lige så god til at holde på kolde temperaturer som på de varme. 

Fordelene er mange, og dem har jeg vist fået nævnt en del gange tidligere, men ganske kort: 

  • Koppen holder på varmen (eller kulden) næsten for godt (tip: vent med at sætte låg på varme drikke indtil sidste øjeblik, ellers bliver den aldrig drikkeklar). 
  • Designet er pænt.
  • Den drypper ikke. Slet ikke. Jeg har haft dem liggende i bunden af min taske flere gange, uden at så meget som en dråbe er blevet spildt.
  • Prisen er meget rimelig.
  • Og så holder den altså i årevis.

Mange af ovenstående punkter gør sig også gældende for vandflasken indsamle serie, som både jeg og mine børn har i tasken hver dag.

Du kan lige nu få 20% på udvalgte kopper og flasker i to go-serien fra Eva Solo, hvis du bruger koden SNEGLCILLE20 lige HER. 

I øvrigt

  • Siger de, at sommeren kommer igen. Jeg. Kan. ikke. vente.
  • Har jeg reddet mig en sommerforkølelse. En af dem, hvor man ikke er syg-syg, men har kriller i halsen og noget der føles som en indvendig hjelm af snot.
  • Er Otto blomstret helt vanvittigt efter vi er flyttet. Glæde og selvtillid strømmer ud af ham, og kvæler alle mine tvivl og mit eget egoistiske savn til byen.
  • Er Rachel og jeg ved at udvikle en ny podcast, og jeg glæder mig åndssvagt til at dele den med jer! (Voksen ABC fortsætter alfabetet ud, selvfølgelig).
  • Craver jeg min mors kartoffelsalat, sådan helt ustyrligt. Jeg har prøvet at kopiere den. Det er umuligt.
  • Får vi tilsluttet vores toilet i dag. Ord kan ikke beskrive hvor optur det er! To måneder uden ordentlige toiletforhold gør intet godt for nogen!
  • Reklame: Får du 30 dages gratis adgang til Mofibo (lydbøger) OG støtter Voksen ABC podcasten, hvis du bruger koden ‘voksenabc’ ved oprettelse HER.
  • Har vi malet vores hoveddør i den smukkeste petroleumsblå farve og jag har lyst til at male ALT andet i samme nuance. Det havde Uma også og hun har nu blå hænder og pande….
  • Har jeg besluttet mig for ikke at tage til Beyonce koncerten på lørdag. Suk. Det er en af ulemperne ved at være flyttet ud af byen – Når der er flere arrangementer på en weekend, bliver jeg nødt til at vælge (eller være væk fra min familie i to hele døgn – Det kan jeg ikke endnu). Så jeg har prioriteret middag med en veninde jeg ser for lidt + fest om fredagen, og så må The Carters vente.
  • Bruger jeg absurd meget data på min telefon for tiden, fordi vi endnu ikke har fået internet i huset. Ikke holdbart. Særligt ikke fordi vi i samme omgang har fået TV og derfor streamer en del.
  • ER DER NY SÆSON AF QUEER EYE PÅ NETFLIX! Vigtig info.
  • Har jeg pludselig fået en seriøs trang til at komme på Roskilde Festival. Mind mig lige om det i god tid næste år, så jeg når at få billetter.
  • Har jeg downloadet Fortnite. For jeg aner ikke, hvad det er, og det er alt Otto og hans klassekammerater taler om (og Otto har det ikke selv, fordi hans mor er streng). Det skulle ikke undre mig, at det ender med at jeg bliver hooked…

Ønskeliste pt. 1

INDEHOLDER REKLAMELINKS (Maarkeret med *)

Det er min fødselsdag på næste fredag, og selvom jeg det meste af tiden sjældent har svært ved at komme på ting jeg ønsker mig, er det alligevel nærmest umuligt for mig at skrive ønskelister, når jeg skal. I år har jeg derfor været i bedre tid end jeg plejer, og har husket at få noteret, når jeg er faldet over noget. Jeg ønsker mig også en cykel, håndklæder, en kaffekværn, nogle flotte fade og nye kopper, men jeg ønsker mig særligt tøj og boligting i år, selvfølgelig fordi, at jeg er flyttet i hus, OG fordi jeg ikke kan passe mit gamle tøj mere
Her er nogle af de ting jeg drømmer om:

1.Sugarbearhair. Vingummibamser, der giver lækkert hår? Det lyder åndssvagt. Men jeg har fået det anbefalet så mange gange nu, at jeg bliver nødt til at prøve selv. Jeg døjer nemlig fortsat med efterveerne af mine to seneste graviditeter og hårtabet derefter. SÅ jeg har ønsket mig bamserne i fødselsdagsgave. Et glas koster 280,- HER*

2.Den er udsolgt i min størrelse, men hvis jeg opstøver den, skal det klart være gaven til mig selv, fra mig selv (ja, jeg giver mig selv gaver). 1300,- HER*

3.Lyskæder! Vi skal have mange. Til vores terrasse. Denne er fra House Doctor og koster 650,- HER*

4.Måske den perfekte farve! Jeg er helt pjattet med denne her jakke, og mangler faktisk lige præcis sådan en. PÆN. 800,- HER*

5.En halskæde med skyline til mit by-savn, passer perfekt til mine andre guldkæder. 590,- HER*

6.Jeg er blevet ualmindeligt glad for Femilets undertøj og er særligt vild med denne model, Lulu, hedder den. Nedsat til 190,- HER*

7.Fine gule sandaler! Perfekt til brune fødder og lyserøde negle. 600,- HER*

8.Jeg leder efter en bordlampe til vores skrivebord, og jeg bliver ved med at sværme om denne her. Der er noget ved formen og ved farven. Jeg er ret vild med den, så den er også røget på min ønskeliste, omend det er et ret dyrt ønske, men så måske et tilskud! 2895,- HER*

9.Jeg vil så gerne have en eller to af de her stole i vores have. Jeg hælder mest til den brune. 2000,- HER*

10.Denne her top er muligvis den perfekte sommertop. Jeg havde den i hænderne for nyligt, og er helt dårlig over, at jeg ikke fik den med hjem. 700,- HER*

….. Ok, i virkeligheden kunne jeg blive ved. Men jeg stopper her. For nu.
To be continued.

 

Den perfekte kop kaffe og rundvisning

Jeg har netop sat mig foran computeren i vores lille kontor. Med en kop kaffe, der smager så godt, at jeg næsten ikke nænner at drikke den. Det er langt fra første gang, at jeg har åbnet min computer i løbet af de sidste dage. Tværtimod. Men der er så meget fart på for tiden, at jeg skiftevis har måtte prioritere noget andet midt i mine skriverier, eller haft for meget på hjerte, sådan at det jeg har skrevet mest af alt har været en omgang volapyk. Trætheden har været intens, og efter en weekend med fuldt hus, var mandagen meget velkommen – Vi aflyste jo vores fest, men havde alligevel børnenes 10 årige fætter hos os hele weekenden og dermed fem børn i alt, og forskellige hold gæster hele søndag – så de der rolige dage med plads til at rydde op og bygge løs, blev ikke helt en realitet, og vi har derfor allesammen været fuldstændigt maste. I går gik jeg i seng klokken 20, og jeg har dermed fået ni timers søvn, hvilket har gjort mig, mine bekymringer og skrivelysten godt. Punkterne på min to do liste er knap så uoverskuelige som de så ud i går, og humøret er en anelse bedre.

Jeg har langt om længe fået adgang til husbloggen og havde egentlig tænkt mig, at fylde den op med nogle af de mange indlæg, der har manglet, i de måneder jeg har været lukket ude af den. Men så slog det mig, med lidt hjælp fra min kære mand, at det måske egentlig var gået meget godt uden den de sidste par måneder, og at det måske er bedre at lægge min energi i Sneglcille, i husets instagram, i vores familie og i selve husprojektet, podcasten, og alt det andet, fremfor at søsætte endnu et ret stort projekt. Det har jeg tygget lidt på siden, og tygger videre dagen ud. For måske har han ret. Jeg er ret rundtosset i forvejen og jeg mangler ikke ligefrem noget at rive i, så måske, måske er det vejen frem. Selvom jeg omvendt føler trang til at sætte ord på processen, og det gør jeg trods alt bedst på skrift.
En ting er sikkert Instagram @sneglehytten bliver og det samme gør Youtube kanalen, hvor jeg i lørdags gav en rundvisning af huset, der stadigvæk er en byggeplads, men også et hjem…

Nu er den der virkelig gode kop kaffe desværre tom, og Michael er lige kommet tilbage fra vuggestuen med en sovende Loulou, så jeg vil lukke ned, og fortsætte dagens gøremål. Jeg vender tilbage senere med en ønskeliste (jeg har sgu fødselsdag i næste uge) og mon ikke det også kan blive til en lille ‘I øvrigt’. I think so! God tirsdag derude. Nyd solen.