Tilbage i hamsterhjulet

I vores podcast-liveoptagelse (afsnittet udkommer først næste mandag, i øvrigt) som vi optog sidste weekend, Rachel og jeg, fortæller jeg blandt andet, at jeg egentlig ret godt, kan lide det der hamsterhjul som vi, de voksne, elelrs ofte forsøger at flygte fra. At jeg savner det.
Den udtalelse har jeg tænkt en del over siden.
Det er nemlig lige omkring syv uger siden at vi smækkede døren efter os i Store Kongensgade, og vi har siden da boet i fem Ikeaposer. Først i sommerhus, så hos mine forældre, og så i sommerhus igen. I den tid skulle Uma starte i børnehave, Otto køres til København og i skole, huset skulle laves beboeligt, hverdagen skulle køre. En ny hverdag, som ingen af os havde nogen som helst føling med hvad var. En tilstand, der gjorde at jeg savnede hamsterhjulet. Blev skør af at leve i en logistisk kabale, der ikke ville eller kunne gå op. Ked af at skulle skabe tryghed i noget, der ikke var permanent, irriteret over ikke at vide hvor noget var, at være gæst.
Forstå mig ret, taknemmeligheden over at mine forældre har lukket os ind uden at tøve, og tilmed at have økonomisk gjort det muligt at leje et sommerhus så tæt på vores eget hus, vil ingen ende tage. Uden den mulighed havde vi været helt tværet ud. MEN og det er I flere, der har bemærket og kommenteret på, det har været en virkelig røvet periode for mig, og det er uden tvivl gået ud over min aktivitet her på domænet.
Jeg har været så opslugt af at få det hele til at gå op, og af at mærke efter, på mig selv, mine børn, mit ægteskab, mit savn til byen, min glæde over det nye, at det har været svært at fokusere på andet. Har mine indlæg været meget ensformige på det seneste? Måske. Er der langt imellem? Til tider. Grunden er simpel. Rutinerne er kastet helt af helvedes til og tiden har manglet. Og ind imellem lysten. Jeg tror, næh jeg ved sgu, at det blandt andet skyldes at hamsterhjulet har stået stille. Jeg har ikke vidst, hvor jeg skulle gøre af mig selv meget af tiden, har været bekymret, ikke følt mig god nok – Velvidende at den følelse er både demotiverende og overflødig. Men sådan er det sjovt nok med følelser – Pisse ubelejlige til tider. Men det har fyldt, og jeg har været og er påvirket af det hele. Men som med alt andet har jeg erfaret, at nogle ting skal gøre ondt før det bliver godt. Jeg tror denne her periode er en af dem. Det lysner i hvert fald, og det skyldes flere ting, blandt andet det der hamsterhjul som jeg vender tilbage til om lidt.

Det her er ikke et: I’m back!-indlæg. For jeg har jo egentlig ikke været væk, og jeg har en masse på hjerte (ikke kun hus-relateret, I promise), men jeg har alligevel brug for at sætte lidt ord på, flere end dem I har fået. For i virkeligheden gik det først rigtig op for mig, at udover omvæltningen, savnet, frygten og glæden, har følelsen af et savn til noget hverdags-trivielt og hamsterhjulsløb, fyldt virkelig meget. Otto er startet i sin nye skole, tættere på, vi har hentet en del af vores ting, jeg har sovet med min egen dyne i nat for første gang siden starten af marts, og langsomt begynder det gode gamle, men alligevel helt nysmurte og pimpede hjul at køre igen… Og det er nok meget godt.

Illustrationen er en del af vores Voksen ABC plakat, tegnet af Katrine Granholm/ lol-kat.dk

9 replies
  1. Anne Christine
    Anne Christine says:

    Jeg er en af dem, der først lige er kommet i gang med jeres podcast, og hvor er den bare god! Den gjorde mit eget lille hamsterhjul lidt sjovere i går, da jeg gik og lagde tøj sammen, bagte boller til den 7-åriges legeaftale senere og fik ryddet ud i ungernes garderobe. Så TAK – og pøjpøj med at finde ind i det helt rigtige hamsterhjul for jer.

    Svar
  2. M
    M says:

    Åh ja, hamsterhjulet… Vi har sat en kile i vores, så det ikke løber så stærkt 😀
    Skulle Otto ikke først starte i ny skole efter sommerferien?

    Svar
  3. Anne
    Anne says:

    Velkommen tilbage- også til hamsterhjulet😊 Selvom du ikke har været væk, har du været lidt savnet. Du er min yndlings blog. Men alle dine skriv om flytningen og tanker herom har været dejlige og velformuleret. Jeg synes i er seje. Vilde. Men seje. Og hvor er det dejligt at i snart er i mål. Glæder mig ret meget til at se lidt mere af sneglehytten.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *