Print-selv minder og blækpatroner på forkant

REKLAME FOR HP INSTANT INK

Jeg tager mange billeder. Mange mange. Nogle bliver delt på Instagram, andre bliver sendt rundt til bedsteforældre, onkler og tanter, veninder, og meget få bliver fremkaldt, eller printet, som det vel mere korrekt hedder, når det kommer til den type billeder jeg primært tager – På min telefon eller mit kamera.
Jeg forsøger at huske, at få dem sendt til print, og har op til flere apps til formålet, der fungerer upåklageligt. Det der til gengæld ikke altid fungerer, er det der med at få det gjort. Jeg kan nævne de første ti gange, hvor jeg har banket mig selv i hovedet over ikke at have været på forkant og bestilt billeder til enten os selv, eller til en gave.
Derfor har vi flere gange talt om, at få os en fotoprinter, og det har vi altså fået nu. Af HP. Det er en en HP Envy 7134 printer og scanner – Sidstnævnte tænker jeg at vi også bliver glade for – Til børnenes tegninger, gamle scanningsbilleder og den slags. Prisen på HP Envy 7134 er 1099,- (jeg er dog stødt på nogle tilbud ind imellem, så kig dig lige omkring).

For at printe billederne fra sin telefon downloader man appen HP smart, og den er virkelig smart. Herfra vælger man de billeder fra sin telefon eller fra sine sociale medier, som man gerne vil have printet ud – Man kan også beskære, vælge størrelse og redigere direkte fra appen, inden man trykker print. Så nemt og effektivt.

Det der er ekstra smart og i virkeligheden er det, jeg vil fortælle jer om, og som jeg er temmelig begejstret over selv, er HPs Instant ink service – Nok især fordi, at jeg desværre nok må indrømme, at ikke nok med at jeg er helt usandsynligt dårlig til at få fremkaldt billeder, heller ikke er den, der altid lige får købt blækpatroner i tide (eller utide), når jeg har en printer. Det er slut nu, for min printer gør det for mig.
Ja.
Når der er ved at være lavvande blækmæssigt, bestiller min HP printer selv nye patroner, sådan at den aldrig når at løbe tør. Det er smart, og er for sådan en som mig, nærmest uundværligt, for selvom det burde være det nemmeste i verden lige at smutte ned efter patroner, gør jeg det ikke. Jeg taler af erfaring.

Som en ekstra ret væsentlig detalje, er patronerne tilmed billigere gennem HP Instant Ink, og du får de rigtige hver gang (igen noget jeg har måtte erfare ikke altid er det nemmeste i verden – Jeg har samme udfordring, når det kommer til støvsugerposer i øvrigt). Du tilmelder dig Instant ink HER, vælger det abonnement, der passer dit behov bedst, kobler den op til din HP printer, og så kører det- Virkelig nemt, virkelig brugervenligt, jeg er til det. Og når samme koncept en dag kan kobles til mit køleskab, vores toiletrulleholder og benzintanken på bilen, er jeg også på. Mindre tid i butikker, mere tid med børnene.
Ja tak.

12 replies
  1. Karin
    Karin says:

    Lyder fedt…men er lidt nysgerrig på hvad du så gør med billederne når de er printet? Man kan vel ikke få fotoalbums til billeder i det format…eller?

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Ork jo. Man kan printe i helt basis fotostørrelse, så de passer. Vi putter dem i albums, andre hænger vi op og nogle giver vi i gave.

      Svar
  2. Signe
    Signe says:

    Hjælp mig lige lidt her 🙂 – skal man selv klippe billederne ud af en A4 side? Eller hvordan fungerer det med papir? Og hvad koster papir og patroner (og hvor mange billeder er der til?). Bare for at få en fornemmelse af hvad det koster kontra at fremkalde hos fotohandler 🙂

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg har bare købt fotopapir i de størrelser jeg ønsker. Jeg bruger mest dem der hedder 10×15 cm. Jeg mener at en pakke med 100 ark kostede omkring 70,-
      Prisen på patroner varierer alt efter hvor meget du printer. Man har et instant ink abonnement, og får
      tilsendt blæk, når det løber tør. Mit abonnement koster 29,- om måneden og jeg har allerede fået to gange patroner (på to måneder). Det synes jeg er billigt.

      Svar
  3. Lotte
    Lotte says:

    Det er så dejligt du skriver hvad du rent faktisk reklamerer for. Der er så mange der bare skriver “reklame” og så er man jo lige vidt hvis de nævner flere ting i teksten.
    To tommeltotter op for ren mås at trutte i her på domænet.

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Det er jeg glad for, at du bider mærke i. Det sætter jeg også selv pris på. Tak for din kommentar 🙂

      Svar
  4. Silje
    Silje says:

    Ååååh til støvsugeren!! Min støvsugerpose er nå gaffateipet fast, fordi jeg kjøpte feil igjen..

    Svar
  5. Lene
    Lene says:

    Må jeg ikke spørge hvilke apps du bruger til at få printet dine mobil fotos fra? Jeg syntes jeg har prøvet at kigge i appstore, menjegkunneikke rigtig finde nogen….måske bruger jeg ikke det rigtige søgeord….

    Kh.Lene

    Svar
    • Sneglcille
      Sneglcille says:

      Jeg har brugt nogle forskellige. Kiip er den ene. Den anden kan jeg ikke huske navnet på. Husker kun at den er lyserød 😅

      Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *