Noget mere om rod

Jeg er på en måde lettet over, hvor mange der kunne nikke genkendende til min bekendelse omkring mit roderi for ikke så længe siden. Derudover var der virkelig mange gode råd i kommentarfeltet. TAK! Mange kendte jeg allerede og har jeg forsøgt mig med, og jeg er da også betydeligt bedre den dag i dag, end for bare et par år siden, eller ti for den sags skyld, Så det går da den rigtige vej. Men jeg har besluttet mig for at gøre en ægte indsats nu. Ægte-ægte. Så nu læser jeg bøger om oprydning og ser youtube på livet løs. Indtil videre uden den store indvirkning, men jeg er opsat på, at det skal lykkes. Jeg behøver ikke at blive et ordensmenneske. Slet ikke. Jeg vil bare gerne have styr på mit shit og en gang for alle komme til bunds i mit sjusk. Det må sgu da kunne lade sig gøre.
Der kommer selvfølgelig en opfølgning om nogle måneder, når jeg har fået læst færdig om rod og systemer, og forhåbentlig har fået sat mine ting i orden. Jeg er skeptisk, men jeg er også træt af rod og af mig selv.
Nu skal det være!

Jeg læser i øvrigt lige nu denne:

7 replies
  1. Karen
    Karen says:

    Jeg forstår dig fuldt ud. Jeg roder også helt vildt meget, og jeg har sjældent styr på mit shit. Og det er pisseirriterende, for at sige det mildt. Men jeg har også lært, ikke at blive ved med at slå mig selv oveni hovedet med det. Det kan let blive sådan en hammer, som man altid kan finde frem og slå med. “jeg er også så dum, når det hele sejler omkring mig” “Åh det er også typisk mig!” “hvor fanden er nu den henne? Det sker altid for mig”. Det er selvfølgelig godt at rydde op omkring sig, og passe på sine ting, det siger sig selv. (Og det skal jeg blive bedre til) Men jeg har besluttet, at jeg ikke vil hade mig selv mere end højst nødvendigt. Det ER ikke nemt for mig at overholde og lave systemer. Sådan er det. og sådan er jeg. Der er rigeligt af ting vi kan pille os selv ned med, lad os prøve at elske det lidt mere i stedet.
    Det gode ved at være et rodehoved er f.eks. at jeg får en masse succesoplevelser, som andre ikke får. “SE! jeg fandt den dims, der har været væk i hundred år!” Og jeg er bedre end de fleste til at navigere i rod og kaos. Og til at rydde op på nul komma fem, hvis der kommer uventede gæster op ad trappen. Og til at strunte i det, hvis de alligevel når at komme ind ad døren. Det er også en kvalitet.
    Jeg kan godt forstå, at din kæreste synes det er røvirriterende, det har alle mine ekskærester også gjort, vi synes jo også selv det er irriterende. Men de må også øve sig i at elske det med. For vi kan jo ikke gøre for det. Ligesom dem med et hæsligt grin, eller dem der snorker eller dem der ikke kan slappe af før opvasken er taget, heller ikke kan gøre for det.
    Jeg håber du finder et leje i rod/ikkerod som passr lige til dig, uden at du skal bøje dig helt bagover, for det er altså heller ikke godt.

    Svar
    • Sarah
      Sarah says:

      Jeg elsker din kommentar, Karen. Og du har ret. Jeg bliver helt rørt, for den falder virkelig på et tørt sted. 😂 Ih hvor jeg dog dunker mig selv i hovedet, med mit roderi. Kærlige hilsner, fra et andet rodehoved..

      Svar
  2. Trine
    Trine says:

    Jeg er selv i gang med præcis den samme bog og har lige læst hendes Spark Joy-bog. Jeg er ikke (så slemt) et rodehoved, men jeg er i proces med at få ryddet ud i alle de overflødige ting, jeg har som ikke giver mig nogen glæde og for hver tur på genbrugspladsen eller i genbrugsbutik bliver jeg lidt lettere og gladere. Samtidig prøver jeg at indføre forskellige systemer for for eksempel, hvor vi gør af pantflasker, hvor min søns legetøj kan opbevares, når det er ‘ude af rotation’. Mit mål er et hjem, hvor der så vidt muligt kun er ting, vi bruger og elsker. For mig giver det også noget ro i hovedet, når vi har færre ting 🙂

    Held og lykke med projektet – jeg glæder mig til at følge med!

    Svar
  3. Louise
    Louise says:

    Jeg er et kæmpe rodehoved. Det er min kæreste også. Det har vi bare altid været.
    Vi er lige flyttet i hus og jeg var SÅ bange for at mere plads = mere rod. Men i samme omgang blev jeg altså mor – og det gør et eller andet. At det er hende der skal være i det.
    Jeg er stadig et rodehoved. Men det er blevet SÅ meget bedre efter to ting: 1. Jeg indrømmede det for mig selv og for andre. Jeg er udpræget ordensmenneske på job og har ret meget orden oppe i mit eget hoved – så folk har svært ved at forstå det. Men jeg ser bare ikke værdien i at bruge en hel masse tid på at rydde op, har jeg indset.
    2. Jeg afsætter tid til trods alt at holde det nede, hver dag.
    Men den del med at indrømme det gjorde en kæmpe forskel for mig. Det var som om at efter jeg indrømmede det for mig selv, så skulle jeg ikke stræbe efter at være noget jeg faktisk ikke var. Og så kom det der oprydning sgu egentlig meget nemmere til mig.
    Problemet herhjemme er så at kæresten ikke helt har haft den samme åbenbaring og stadig kan finde på at komme hjem og smide sine bukser på vores køkken-ø – for nu har jeg jo ryddet op der, så der er masser af plads! 😂

    Svar
  4. Ditte
    Ditte says:

    Jeg er gået fra at være et seriøst rodehoved, til det stik modsatte, og jeg har holdt fuldstændig orden privat og arbejdsmæssigt i flere år – Så det kan lykkes!

    Det bedste er at det giver vildt meget mentalt overskud at have orden i sagerne.

    Svar
  5. Charlotte
    Charlotte says:

    Efter du skrev om det sidst lånte jeg fluks nogle af de nævnte bøger på biblioteket (var stor fan af Magisk oprydning i forvejen). Men nogle af de andre supplerede godt og for djævlan jeg fik muget ud. Gennemgik alle vores mange bøger og spurgte mig ærligt om jeg ville læse den igen (eller det var en min datter skulle læse). Jeg satte mig og kiggede rundt og så at der i en reol stod over en meter pyntebøger jeg havde arvet fra mine bedsteforældre om et eller andet obskurt. Men ryggede var fine! Christ. De røg lige i bogskrald – de nye til spejdernes loppemarked – og så blev der både plads til de vaklende bunker af nyindkøbte bøger der henslæbte tilværelsen på toppen af et bogskab og – vigtigst af alt – plads til det der ikke har haft en fast plads i 10 freakin år og derfor altid endte i to rodebunker i køkkenet. Yes! Og de er ikke vent tilbage de to rodebunker. Og jeg kom af med 3 ikeaposer fulde af bøger og alskens andet crap (børnespil m.m.)
    Jeg har haft svært ved at gå af med arvestykker fra mine bedsteforældre. Men erkendelsen af de lever i hjertet og ikke i at jeg beholder min mormors kæmpe konfirmationsbibel på 19 år (og hun var endda ateist som voksen, haha).
    Og åget ved at være yngste-arve-fra-søster-barn var uendeligt befriende at smide (læs læs læs Magisk oprydning og sorter det halvskøre japanske fra).
    Nu er jeg gået i gang med køkkenet og badevær. og sikke en plads, det giver i skuffer og skabe.
    Jeg har indset jeg er NØDT til at afslutte mine cirkler og gøre ting f***** færdige. Jeg laver uendelig meget. MEN får først båret værktøjet ned i kld efter en uge når jeg samler en ikea skuffe til knægten. Eller får ikke lagt saksen retur i skuffen eller…. jeg er gået i mental træningslejr med mantraet “fuldfør lige nu!” Og det giver sgu noget overskud og sejrsfornemmelse.

    Det ER virkelig for mig en indre befrielseskamp mod rodet og en ydre parforholdsindsats, da vi skændes alt for meget om åndssvagt rod. Jeg har følelsen af at denne gang er mit mindset for alvor ændret og det er ved st være nu hvis jeg skal lægge bunkedamen bag mig.
    TAK for sparket

    Svar
  6. Ane
    Ane says:

    Tak for det her opråb. Herhjemme er vi begge slemme, hvilket betyder, at vi undgår bebrejdelserne, men til gengæld sejler rodet. Vi kan to små børn, hvilket roder helt utrolig meget. Men som du skriver, så var problemet der også før. Jeg er med på at lære det. Tak for bog-anbefalinger indtil videre. Glæder mig til opfølgningen. Så jeg kan blive en ‘rigtig’ voksen 😉

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *