Mavefornemmelse og forældrevalg

Det ER nok noget af det jeg kan få mest ondt i maven over overhovedet. De valg jeg skal træffe på mine børns vegne. De vigtigste valg jeg overhovedet skal tage. Dem har der været mange af de seneste måneder, og de fleste er gået overraskende let. Først besluttede VI at flytte til en ny by. Så besluttede VI at tage den ene ud af skolen og ind i en ny, så skulle den anden starte i børnehave i en helt anden by, som ingen af os kendte, så meldte vi hende ud igen, tildels på grund af afstanden, tildels på grund af en mavefornemmelse som både Michael og jeg følte – En klassisk “er det bare fordi vi lige skal vænne os til børnehavelivet”-tvivl, men en klar følelse af, at det ikke var stedet for hende alligevel. Det kulminerede i en oplevelse, der gjorde os helt sikre i vores sag, og jeg kontaktede pladsanvisningen, der heldigvis var både forstående og behjælpelige. Vi fik en plads et andet sted. Tættere på. Vi holdte hende hjemme i ugerne optil skiftet, og var begge nærmest angst over, hvordan det skulle gå.
Var det bare os, der var åndssvage og pylrede? Var det i virkeligheden bare det, at så meget er nyt? Var det overhovedet den rigtige beslutning?
Og så startede hun i den nye børnehave, og så kunne vi trække vejret. Michael stod for den første indkøring, og var meget begejstret, og jeg selv gik derfra grædende første gang jeg var der. Af lykke og lettelse. Sjældent har jeg oplevet så varm en modtagelse og så meget overskud. Både os, Uma og selv Loulou, der var med på armen, blev set, hørt og anerkendt. Uma løb afsted med en flok piger, der tog hende til sig, og Uma bad mig om at gå. Hyyyl!

Selvfølgelig var der noget om den mavefornemmelse, selvfølgelig skulle vi reagere.
Ja, det er en overvældende periode det hele, og alt skal have en reel chance, men når noget føles forkert, helt forkert, er det det nok også.

25 replies
  1. Marie
    Marie says:

    I lyder som sådan nogle gode og ordentlige forældre. Man skal helt sikkert reagere, når ens barn ikke trives. Sådan er det bare. Håber på nogle gode år for Uma i børnehaven. En god børnehave hvor det sociale er i fokus, er bare alfa og omega. Min den store er lige startet fritidshjem, og han har et kæmpe forspring, fordi han har lært i børnehaven at lytte til en kollektiv besked, at omgås de andre (også dem han ikke leger med) med respekt, at være hjælpsom og nysgerrig ift. nye bekendtskaber. Og han finder hurtigt nye venner. Jeg er sikker på, at noget af det også er personlighed (og lidt af æren tager jeg da gerne haha), men hvor kan en god børnehave give ens barn meget med.

    Svar
  2. Mette
    Mette says:

    I er mine forbilleder i mit forældreskab! Jeg synes I gør det så godt og med så meget omtanke ❤️

    Svar
  3. Marie
    Marie says:

    Det er seriøst det eneste rigtige at gøre!

    Vores pige startede i en vuggestue, som var god og fin, men desværre lukkede efter et år. Da vi så fik plads i en ny vuggestue, føltes det bare forkert. Helt forkert. Det var mig, der skulle køre hende ind, og jeg kunne bare mærke første dag, at det aldrig ville blive godt. Hver gang jeg hentede min pige, var hun tavs men helt hævet i ansigtet af gråd og ked-af-det-hed.
    Min mand troede, at jeg var hysterisk, og til sidst fik jeg ham til at tage med derhen. Da vi så overhørte to pædagoger tale meget dårligt om en lille dreng foran drengen selv og flere andre børn, kiggede vi på hinanden, tog vores barn i hånden og gik hjem. Og hun kom aldrig tilbage i den institution.

    Jeg var – i dette tilfælde – gudskelov ledig i den periode, så jeg kunne have hende hjemme. Og 14 dage efter startede hun i den mest vidunderlige, varme og helt igennem perfekte private vuggestue. Som jeg havde mavefornemmelsen helt på plads fra allerførste sekund.

    Tror måske at denne beslutning er den, jeg er allermest stolt af i mit morskab. Og siden da har jeg lært, at jeg/vi aldrig går galt i byen, når vi stoler på vores mavefornemmelse omkring vores børns ve og vel.

    Så godt gået manner! Og hurra for at det tegner så ualmindelig godt!

    Svar
  4. Mette
    Mette says:

    Simpelthen så smukt et billede af Uma.
    Tager hatten af for I følger jeres mavefornemmelse. Det øver jeg mig på, men hold op det kan være svært.

    Svar
  5. Julie
    Julie says:

    Dette indlæg rammer mig direkte i hjertet. Jeg har netop for 20 minutter siden sendt en ansøgning afsted om vuggestue plads til vores 3 måneder gamle datter. Hold.nu.kæft det har været svært…
    I er sgu 2 seje og fantastiske forældre. Dét kan ingen betvivle.

    Svar
  6. Karen
    Karen says:

    Vi har lige været præcis det samme igennem! Flyttet fra Vesterbro til en ny by nord på og med vuggestueplads i en ny og fin vuggestue. Men jeg kunne slet ikke lide stedet, stemningen eller pædagogerne, så vi endte også med at gå derfra før tid på den første indkøringsdag, og da jeg kom hjem hylede jeg mens jeg ringede til pladsanvisningen. Vi fik en ny plads et andet sted som heldigvis er rigtig god. Altid gå med mavefornemmelsen!

    Svar
  7. Sarah
    Sarah says:

    Det er så vigtigt at lytte til maven!

    Jeg har lige en forespørgsel helt off topic: Har du ikke lyst til at lave et indlæg med sommersko/-sandaler (som også er flotte til os med lange fødder)? Sommerkjoler ville heller ikke være dumt, hvis du får tid og lyst!

    Svar
  8. Nikkie
    Nikkie says:

    Uh hvor går det indlæg rent ind. Min søns vuggestue blev pludselig integreret med en børnehave lidt længere oppe af vejen, og han sku starte op i en storbørnsgruppe for vuggestuebørn samtidig med han blev storebror. Der skete så meget for ham, og vi valgte for nyligt, da han skulle starte rigtig i børnehaven at flytte ham til en udflytter, hvor de er ude hver dag. Det er nok det bedste vi har gjort for ham længe, også selvom det betød endnu et skift og helt nye ansigter. Men av mit mor-hjerte gjorde ondt i en lang periode der. Men nu vil han ikke med bussen hjem fra stedet 😊
    Det er nok meget godt at blive mindet om, at man skal følge sin mavefornemmelse – som du skriver. Det er altid det rigtige.

    Svar

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *