Lille bitte store menneske
Om mindre end fire måneder fylder han ni år. Det kommer ofte bag på mig, ikke fordi at jeg ikke føler, der er gået ni år. Det er jeg helt med på, at der er, og der er sket MEGET i de ni år. Helt vildt. Men det der med at have så stort et barn, der har brug for mig på et helt andet plan end tidligere. Et barn der er selvkørende, et barn med holdninger, følelser, meninger. Med empati, humor, forståelse. I en helt anden liga end hende på tre, og hende på et. Selvfølgelig.
Jeg er vild med det, vild med ham. Vild med vores historik.
Nogle gange kommer jeg til at overse ham lidt. Ikke med vilje, men fordi at han kan og gør det meste selv. Det er helt vildt fedt at han er nået dertil, og helt vildt skræmmende.
I formiddags lå han indenfor i sofaen, mens vi andre var udenfor. Jeg gik ind til ham, spurgte om han var ok. Det var han, bare træt, og så sagde han at han synes vores nye hus var dejligt at være i, så han lige ville ligge og kigge rundt. Jeg lagde mig sammen med ham og vi sludrede lidt. Om hans værelse, om skolen, om aftensmaden… Indtil hans vejrtrækningen blev tung, og han faldt i søvn. På mig.
Det er sket de første 100 gange i hans liv, og det er nok kun et par år siden at det sidst er sket, men det føltes som meget længere, så jeg tog det ind. Blev liggende. I stilhed. Og nød det. Jeg håber ikke det er sidste gang, men måske er det …
Lille bitte kæmpestore Otto <3
Jeg har en søn som snart bliver 10 (What?!!) og det er så magisk når han en gang i mellem tager sig tid til at være tæt. Så kan han finde på at lægge sit hoved i mit skød mens vi hører lydbog sammen
Årh hvor er det sødt ❤️
Årh, det går lige i hjertet på mig 😍💕
Årh du skriver så det går LIGE i hjertet og lige i tårekanalerne 😭😍
All of my boys are at “that age”. My eldest is almost 14, middle is 11 and the youngest is 8. These moments, that you write about, are treasures. Enjoy them <3
Åh. Det gav mig en lille tåre. Jeg har en på næsten tre og en i maven. Jeg prøver lige at huske på at snuse ind og nyde tiden, mens den er her!
Jeg hyler lige lidt og griner af mig selv ….for det er lige netop det der sker herhjemme i øjeblikket! Det der med “den sidste gang”.
Og det er næsten ikke til at klare!😉
En god veninde sagde til mig, da min søn var spæd for 7 år siden, at jeg skulle huske at nyde…for der er en “sidste gang” for alle de små ting som man bare tager for givet!
Knus H
Åh, hvor hyggeligt og fint altså. Som 27 årig, kan selv jeg dele tæppe med min moaaar og føle mig ekstra hjemme, når jeg er på besøg.
– A
Sikke en fin tekst – det stråler helt klart igennem, at du er en fantastisk mor <3
Man får meget lyst til at blive mor, når man læser den beskrivelse 🙂